< Job 23 >

1 Then Job answered and said,
Men Job svarede og sagde:
2 Even today is my complaint rebellious: my stroke is heavier than my groaning.
Min Klage er end i Dag Genstridighed; min Haand ligger tungt over mit Suk.
3 Oh that I knew where I might find him, that I might come even to his seat!
Gid jeg kunde kende og finde ham og komme til hans faste Bolig!
4 I would order my cause before him, and fill my mouth with arguments.
Jeg vilde lægge Sagen frem for hans Ansigt og fylde min Mund med Bevisninger.
5 I would know the words which he would answer me, and understand what he would say unto me.
Jeg vilde gerne vide de Ord, som han kunde svare mig, og forstaa, hvad han vilde sige mig.
6 Would he contend with me in the greatness of his power? Nay; but he would give heed unto me.
Mon han vilde trætte med mig i sin store Kraft? nej, han vilde kun agte paa mig.
7 There the upright might reason with him; so should I be delivered for ever from my judge.
Da vilde en retfærdig gaa i Rette med ham, og for evigt vilde jeg gaa fri ud fra den, som dømmer mig.
8 Behold, I go forward, but he is not [there]; and backward, but I cannot perceive him:
Se, vil jeg gaa fremad, da er han ikke der, eller tilbage, da mærker jeg ham ikke.
9 On the left hand, when he doth work, but I cannot behold him: he hideth himself on the right hand, that I cannot see him.
Gør han noget til venstre, da kan jeg ikke beskue ham; skjuler han sig til højre, da kan jeg ikke se ham.
10 But he knoweth the way that I take; when he hath tried me, I shall come forth as gold.
Thi han kender den Vej, som ligger for mig; prøver han mig, gaar jeg ud som Guldet.
11 My foot hath held fast to his steps; his way have I kept, and turned not aside.
Min Fod holdt fast ved hans Spor, jeg tog Vare paa hans Vej og afveg ikke.
12 I have not gone back from the commandment of his lips; I have treasured up the words of his mouth more than my necessary food.
Fra hans Læbers Bud er jeg heller ikke afvegen, jeg gemte hans Munds Tale fremfor min egen Lov.
13 But he is in one [mind], and who can turn him? and what his soul desireth, even that he doeth.
Men staar han fast ved et, hvo vil da holde ham tilbage? hvad hans Sjæl har Lyst til, det gør han.
14 For he performeth that which is appointed for me: and many such things are with him.
Thi han skal fuldkomme det, mig er beskikket, og mange saadanne Ting har han for.
15 Therefore am I troubled at his presence; when I consider, I am afraid of him.
Derfor forfærdes jeg for hans Ansigt; tænker jeg efter, da frygter jeg for ham.
16 For God hath made my heart faint, and the Almighty hath troubled me:
Og Gud har gjort mit Hjerte mistrøstigt, og den Almægtige har forfærdet mig,
17 Because I was not cut off before the darkness, neither did he cover the thick darkness from my face.
fordi jeg ikke bortrykkedes fra Mørket, og han ikke har skjult Mulm for mit Ansigt.

< Job 23 >