Job 11
1 Then answered Zophar the Naamathite, and said,
Så tog Na'amatiten Zofar til Orde og sagde:
2 Should not the multitude of words be answered? and should a man full of talk be justified?
"Skal en Ordgyder ej have Svar, skal en Mundheld vel have Ret?
3 Should thy boastings make men hold their peace? and when thou mockest, shall no man make thee ashamed?
Skal Mænd vel tie til din Skvalder, skal du spotte og ikke få Skam?
4 For thou sayest, My doctrine is pure, and I am clean in thine eyes.
Du siger: "Min Færd er lydeløs, og jeg er ren i hans Øjne!"
5 But Oh that God would speak, and open his lips against thee;
Men vilde dog Gud kun tale, oplade sine Læber imod dig,
6 And that he would shew thee the secrets of wisdom, that is manifold in effectual working! Know therefore that God exacteth of thee less than thine iniquity deserveth.
kundgøre dig Visdommens Løndom, thi underfuld er den i Væsen; da vilde du vide, at Gud har glemt dig en Del af din Skyld!
7 Canst thou by searching find out God? canst thou find out the Almighty unto perfection?
Har du loddet Bunden i Gud og nået den Almægtiges Grænse?
Højere er den end Himlen hvad kan du? Dybere end Dødsriget - hvad ved du? (Sheol h7585)
9 The measure thereof is longer than the earth, and broader than the sea.
Den overgår Jorden i Vidde, er mere vidtstrakt end Havet.
10 If he pass through, and shut up, and call unto judgment, then who can hinder him?
Farer han frem og fængsler, stævner til Doms, hvem hindrer ham?
11 For he knoweth vain men: he seeth iniquity also, even though he consider it not.
Han kender jo Løgnens Mænd, Uret ser han og agter derpå,
12 But vain man is void of understanding, yea, man is born as a wild ass’s colt.
så tomhjernet Mand får Vid, og Vildæsel fødes til Menneske.
13 If thou set thine heart aright, and stretch out thine hands toward him;
Hvis du får Skik på dit Hjerte og breder dine Hænder imod ham,
14 If iniquity be in thine hand, put it far away, and let not unrighteousness dwell in thy tents;
hvis Uret er fjern fra din Hånd, og Brøde ej bor i dit Telt,
15 Surely then shalt thou lift up thy face without spot; yea, thou shalt be stedfast, and shalt not fear:
ja, da kan du lydefri løfte dit Åsyn og uden at frygte stå fast,
16 For thou shalt forget thy misery; thou shalt remember it as waters that are passed away:
ja, da skal du glemme din Kvide, mindes den kun som Vand, der flød bort;
17 And [thy] life shall be clearer than the noonday; though there be darkness, it shall be as the morning.
dit Liv skal overstråle Middagssolen, Mørket vorde som lyse Morgen.
18 And thou shalt be secure, because there is hope; yea, thou shalt search [about thee], and shalt take thy rest in safety.
Tryg skal du være, fordi du har Håb; du ser dig om og går trygt til Hvile,
19 Also thou shalt lie down, and none shall make thee afraid; yea, many shall make suit unto thee.
du ligger uden at skræmmes op. Til din Yndest vil mange bejle.
20 But the eyes of the wicked shall fail, and they shall have no way to flee, and their hope shall be the giving up of the ghost.
Men de gudløses Øjne vansmægter; ude er det med deres Tilflugt, deres Håb er blot at udånde Sjælen!
