Job 11
1 Then answered Zophar the Naamathite, and said,
Da svarede Zofar, Naamathiten, og sagde:
2 Should not the multitude of words be answered? and should a man full of talk be justified?
Skal der ikke svares til de mange Ord? og mon en mundkaad Mand skal beholde Ret?
3 Should thy boastings make men hold their peace? and when thou mockest, shall no man make thee ashamed?
Skal din Skvalder bringe Folk til at tie? og skal du bespotte, og ingen beskæmme dig?
4 For thou sayest, My doctrine is pure, and I am clean in thine eyes.
Thi du sagde: Min Lærdom er klar, og jeg er ren for dine Øjne.
5 But Oh that God would speak, and open his lips against thee;
Men gid dog Gud vilde tale og oplade sine Læber imod dig!
6 And that he would shew thee the secrets of wisdom, that is manifold in effectual working! Know therefore that God exacteth of thee less than thine iniquity deserveth.
og at han vilde kundgøre dig Visdoms skjulte Ting! thi i den er dobbelt Kraft; da skulde du vide, at Gud endog eftergiver dig noget af din Misgerning.
7 Canst thou by searching find out God? canst thou find out the Almighty unto perfection?
Mon du kan naa til Guds Dybheder? mon du kan naa til den Almægtiges Begrænsning?
Den er saa høj som Himmelen, hvad vil du gøre? den er dybere end Helvede, hvad kan du vide? (Sheol h7585)
9 The measure thereof is longer than the earth, and broader than the sea.
Dens Maal er længere end Jorden, den er bredere end Havet.
10 If he pass through, and shut up, and call unto judgment, then who can hinder him?
Naar han farer frem og lukker til eller forsamler, hvo vil da holde ham tilbage?
11 For he knoweth vain men: he seeth iniquity also, even though he consider it not.
Thi han kender forfængelige Folk og ser Uretfærdighed; skulde han da ikke agte derpaa?
12 But vain man is void of understanding, yea, man is born as a wild ass’s colt.
Men en uforstandig vil faa Forstand, naar et Vildæsels Føl fødes til Menneske.
13 If thou set thine heart aright, and stretch out thine hands toward him;
Dersom du bereder dit Hjerte og udstrækker dine Hænder til ham,
14 If iniquity be in thine hand, put it far away, and let not unrighteousness dwell in thy tents;
dersom du kaster Uretfærdigheden, som er i din Haand, langt bort og ikke lader Uret bo i dine Telte,
15 Surely then shalt thou lift up thy face without spot; yea, thou shalt be stedfast, and shalt not fear:
da skal du, fri for Lyde, kunne opløfte dit Ansigt og blive fast og ikke frygte.
16 For thou shalt forget thy misery; thou shalt remember it as waters that are passed away:
Thi du skal glemme din Møje, du skal komme den i Hu som det Vand, der er løbet forbi.
17 And [thy] life shall be clearer than the noonday; though there be darkness, it shall be as the morning.
Og din Levetid skal gaa frem klarere end Middagen, Mørket skal vorde som Morgenen.
18 And thou shalt be secure, because there is hope; yea, thou shalt search [about thee], and shalt take thy rest in safety.
Og du skal være tryg, thi der er Haab, og du skal spejde omkring dig og sove tryggelig.
19 Also thou shalt lie down, and none shall make thee afraid; yea, many shall make suit unto thee.
Og du skal lægge dig, og ingen skal forfærde dig; og mange skulle bønfalde for dit Ansigt.
20 But the eyes of the wicked shall fail, and they shall have no way to flee, and their hope shall be the giving up of the ghost.
Men de ugudeliges Øjne skulle hentæres, og deres Tilflugt skal gaa tabt for dem, og deres Haab aandes ud med Livet.
