Job 10
1 My soul is weary of my life; I will give free course to my complaint; I will speak in the bitterness of my soul.
Min Sjæl kedes ved mit Liv; jeg vil løslade min Klage i mig, jeg vil tale i min Sjæls Bitterhed.
2 I will say unto God, Do not condemn me; shew me wherefore thou contendest with me.
Jeg vil sige til Gud: Døm mig ikke skyldig, lad mig vide, hvorover du trætter med mig!
3 Is it good unto thee that thou shouldest oppress, that thou shouldest despise the work of thine hands, and shine upon the counsel of the wicked?
Mon det synes dig godt, at du gør Vold, at du forkaster dine Hænders Værk og lyser over de ugudeliges Raad?
4 Hast thou eyes of flesh, or seest thou as man seeth?
Mon dine Øjne ere som Kødets? eller ser du, som et Menneske ser?
5 Are thy days as the days of man, or thy years as man’s days,
Ere dine Dage som et Menneskes Dage, ere dine Aar som en Mands Dage,
6 That thou inquirest after mine iniquity, and searchest after my sin,
saa at du skulde spørge efter min Misgerning og søge efter min Synd,
7 Although thou knowest that I am not wicked; and there is none that can deliver out of thine hand?
da du dog ved, at jeg er skyldfri, og der er ingen, som kan redde af din Haand?
8 Thine hands have framed me and fashioned me together round about; yet thou dost destroy me.
Dine Hænder have skabt og dannet mig hel og holden; og nu vil du opsluge mig!
9 Remember, I beseech thee, that thou hast fashioned me as clay; and wilt thou bring me into dust again?
Kære, kom i Hu, at du dannede mig som Ler, og nu vil du gøre mig til Støv igen!
10 Hast thou not poured me out as milk, and curdled me like cheese?
Har du ej udgydt mig som Mælk og ladet mig løbe sammen som Ost?
11 Thou hast clothed me with skin and flesh, and knit me together with bones and sinews.
Du har klædet mig med Hud og Kød, og sammenføjet mig med Ben og Sener?
12 Thou hast granted me life and favour, and thy visitation hath preserved my spirit.
du har skænket mig Liv og Miskundhed, og din Omhu har bevaret min Aand.
13 Yet these things thou didst hide in thine heart; I know that this is with thee:
Men disse Ting havde du skjult i dit Hjerte: Jeg ved, at dette var besluttet hos dig:
14 If I sin, then thou markest me, and thou wilt not acquit me from mine iniquity.
Dersom jeg syndede, saa vilde du vare paa mig og vilde ikke kende mig fri for min Misgerning.
15 If I be wicked, woe unto me; and if I be righteous, yet shall I not lift up my head; being filled with ignominy and looking upon mine affliction.
Havde jeg været skyldig, da ve mig! og var jeg retfærdig, da turde jeg dog ikke opløfte mit Hoved; jeg er mæt af Forsmædelse og har set nok af min Elendighed.
16 And if [my head] exalt itself, thou huntest me as a lion: and again thou shewest thyself marvelous upon me.
Og hævede mit Hoved sig, da vilde du jage mig som en Løve, og du vilde komme igen og handle underligt imod mig;
17 Thou renewest thy witnesses against me, and increasest thine indignation upon me; changes and warfare are with me.
du vilde føre nye Vidner imod mig og lade din Fortørnelse tage til imod mig; der vilde komme nye Skarer, ja, en Hær imod mig.
18 Wherefore then hast thou brought me forth out of the womb? I had given up the ghost, and no eye had seen me.
Men hvorfor udførte du mig af Moders Liv? jeg havde opgivet Aanden, og intet Øje havde set mig!
19 I should have been as though I had not been; I should have been carried from the womb to the grave.
Jeg skulde have været, som om jeg ikke havde været til, været ført til Graven fra Moders Liv.
20 Are not my days few? cease then, and let me alone, that I may take comfort a little,
Ere mine Dage ikke faa? hold dog op! lad af fra mig, at jeg maa vederkvæge mig lidt,
21 Before I go whence I shall not return, [even] to the land of darkness and of the shadow of death;
før jeg gaar bort og kommer ikke tilbage, hen til Mørkheds og Dødens Skygges Land,
22 A land of thick darkness, as darkness [itself]; [a land] of the shadow of death, without any order, and where the light is as darkness.
et skummelt Land som Mørke — Dødens Skygge og ingen Orden — hvor selve Lyset er Mørke.
