< Isaiah 24 >

1 Behold, the LORD maketh the earth empty, and maketh it waste, and turneth it upside down, and scattereth abroad the inhabitants thereof.
Se, Herren udtømmer Landet og gør det øde, og han forvender dets Skikkelse og adspreder dets Indbyggere.
2 And it shall be, as with the people, so with the priest; as with the servant, so with his master; as with the maid, so with her mistress; as with the buyer, so with the seller; as with the lender, so with the borrower; as with the taker of usury, so with the giver of usury to him.
Og det skal gaa Præsten som Folket, Herren som Tjeneren, Fruen som Tjenestepigen; den, der sælger, som den, der køber; den, der laaner, som den, der udlaaner; den, som modtager paa Aager, som den, der sætter ud paa Aager.
3 The earth shall be utterly emptied, and utterly spoiled; for the LORD hath spoken this word.
Landet skal blive helt udtømt og helt udplyndret; thi Herren har talt dette Ord.
4 The earth mourneth and fadeth away, the world languisheth and fadeth away, the lofty people of the earth do languish.
Landet sørger, det forsmægter, Jorderige er afmægtigt, det forsmægter; de høje iblandt Folket i Landet ere blevne afmægtige.
5 The earth also is polluted under the inhabitants thereof; because they have transgressed the laws, changed the ordinance, broken the everlasting covenant.
Thi Landet er besmittet for dets Indbyggeres Skyld; thi de have overtraadt Love, forvendt Skikke, gjort den evige Pagt til intet.
6 Therefore hath the curse devoured the earth, and they that dwell therein are found guilty: therefore the inhabitants of the earth are burned, and few men left.
Derfor fortærer Forbandelsen Landet, og de, som bo deri, maa bøde; derfor hensvinde de, som bo i Landet, og der blive faa Mennesker tilovers
7 The new wine mourneth, the vine languisheth, all the merryhearted do sigh.
Mosten sørger, Vintræet vansmægter, alle de, som vare glade af Hjertet, sukke.
8 The mirth of tabrets ceaseth, the noise of them that rejoice endeth, the joy of the harp ceaseth.
Trommernes Glædeslyd er ophørt, de glades Bulder har ladet af, Harpes Glædesklang er ophørt.
9 They shall not drink wine with a song; strong drink shall be bitter to them that drink it.
De drikke ikke Vin med Sang; den stærke Drik er besk for dem, som drikke den.
10 The city of confusion is broken down: every house is shut up, that no man may come in.
Den øde Stad er nedbrudt; hvert Hus er tillukket, at ingen gaar ind.
11 There is a crying in the streets because of the wine; all joy is darkened, the mirth of the land is gone.
Man jamrer paa Gaderne for Vinen; al Glæde er formørket, Landets Fryd er dragen bort.
12 In the city is left desolation, and the gate is smitten with destruction.
Det, som er bleven tilovers i Staden, er kun Ødelæggelse, og Porten sønderslaas med Bulder.
13 For thus shall it be in the midst of the earth among the peoples, as the shaking of an olive tree, as the grape gleanings when the vintage is done.
Thi saa skal det gaa midt i Landet, midt iblandt Folkene, som naar man har rystet et Olietræ, og som med Efterhøsten, naar Vinhøsten er endt.
14 These shall lift up their voice, they shall shout; for the majesty of the LORD they cry aloud from the sea.
De skulle opløfte deres Røst, de skulle synge med Fryd, de skulle raabe højere end; Havet for Herrens Herligheds Skyld.
15 Wherefore glorify ye the LORD in the east, even the name of the LORD, the God of Israel, in the isles of the sea.
Derfor ærer; nu Herren, I, som bo i Østen! Herren Israels Guds Navn paa Øerne i Havet.
16 From the uttermost part of the earth have we heard songs, glory to the righteous. But I said, I pine away, I pine away, woe is me! the treacherous dealers have dealt treacherously; yea, the treacherous dealers have dealt very treacherously.
Vi høre Lovsange fra Jordens yderste Ende: „Herlighed for den retfærdige!‟ men jeg maa sige: Jeg ulykkelige, jeg ulykkelige, ve mig! Røvere røve, ja Røvere røve Rov.
17 Fear, and the pit, and the snare, are upon thee, O inhabitant of the earth.
Forfærdelse og Grav og Snare over dig, du Landets Indbygger!
18 And it shall come to pass, that he who fleeth from the noise of the fear shall fall into the pit; and he that cometh up out of the midst of the pit shall be taken in the snare: for the windows on high are opened, and the foundations of the earth do shake.
Og det skal ske, om nogen flyr for Forfærdelsens Røst, skal han falde i Graven, og den, som kommer op af Graven, skal fanges i Snaren; thi Sluserne af det høje have opladt sig, og Jordens Grundvold bæver.
19 The earth is utterly broken, the earth is clean dissolved, the earth is moved exceedingly.
Jorden sønderslaas aldeles, Jorden sønderrives aldeles, Jorden bevæges did og did.
20 The earth shall stagger like a drunken man, and shall be moved to and fro like a hut; and the transgression thereof shall be heavy upon it, and it shall fall, and not rise again.
Jorden raver som den drukne og svajer som Hængekøjen; dens Overtrædelse er svar over den, og den falder og staar ikke op ydermere.
21 And it shall come to pass in that day, that the LORD shall punish the host of the high ones on high, and the kings of the earth upon the earth.
Og det skal ske paa den Dag, at Herren skal hjemsøge de højes Hær i det høje og Jordens Konger paa Jorden.
22 And they shall be gathered together, as prisoners are gathered in the pit, and shall be shut up in the prison, and after many days shall they be visited.
Og de skulle samles til Hobe, som Fanger samles til en Hule og blive indelukkede i Fængsel; og efter mange Dage blive de hjemsøgte.
23 Then the moon shall be confounded, and the sun ashamed; for the LORD of hosts shall reign in mount Zion, and in Jerusalem, and before his ancients gloriously.
Og Maanen skal beskæmmes og Sølen skamme sig; thi den Herre Zebaoth skal regere paa Zions Bjerg og i Jerusalem, og for hans Ældstes Ansigt; er der Herlighed.

< Isaiah 24 >