< Psalms 81 >
1 For the leader. On the gittith. Of Asaph. Sing aloud to God our strength, shout for joy to the God of Jacob.
(Til Sangmesteren. Al-haggittit. Af Asaf.) Jubler for Gud, vor Styrke, råb af fryd for Jakobs Gud,
2 Raise a song, sound the timbrel, sweet lyre and harp.
istem Lovsang, lad Pauken lyde, den liflige Citer og Harpen;
3 On the new moon blow the horn, at the full moon, the day of our festival.
stød i Hornet på Nymånedagen, ved Fuldmåneskin på vor Højtidsdag!
4 For this is a statute for Israel, a ruling of the God of Jacob,
Thi det er Lov i Israel, et Bud fra Jakobs Gud;
5 a witness he set up in Joseph, when he marched against Egypt’s land, where he heard an unknown voice say:
han gjorde det til en Vedtægt i Josef, da han drog ud fra Ægypten, hvor han hørte et Sprog, han ikke kendte.
6 “I removed from your shoulder the burden, and freed your hands from the basket.
"Jeg fried hans Skulder for Byrden, hans Hænder slap fri for Kurven.
7 At your call of distress I delivered you, from the thundercloud I answered you. At Meribah’s waters I tested you. (Selah)
I Nøden råbte du, og jeg frelste dig, jeg svarede dig i Tordenens Skjul, jeg prøvede dig ved Meribas Vande. (Sela)
8 “Listen, my people, to my warning, O Israel, if you would but listen!
Hør, mit Folk, jeg vil vidne for dig, Israel, ak, om du hørte mig!
9 There must not be a strange god among you, you must bow to no foreign god.
En fremmed Gud må ej findes hos dig, tilbed ikke andres Gud!
10 I am the Lord your God who brought you up out of Egypt. Open your mouth, that I fill it.
Jeg, HERREN, jeg er din Gud! som førte dig op fra Ægypten; luk din Mund vidt op, og jeg vil fylde den!
11 “But my people did not listen to my voice, Israel would have none of me.
Men mit Folk vilde ikke høre min Røst, Israel lød mig ikke.
12 So to their own hard hearts I left them, to follow their own devices.
Da lod jeg dem fare i deres Stivsind, de vandrede efter deres egne Råd.
13 O that my people would listen, that Israel would walk in my ways.
Ak, vilde mit Folk dog høre mig, Israel gå mine Veje!
14 Soon would I humble their enemies, and turn my hand on their foes.
Da kued jeg snart deres Fjender, vendte min Hånd mod deres Uvenner!
15 Those who hate the Lord would cringe before him in everlasting terror.
Deres Avindsmænd skulde falde og gå til Grunde for evigt;
16 But you would I feed with the richest wheat, and with honey from the rock to your heart’s desire.”
jeg nærede dig med Hvedens Fedme, mættede dig med Honning fra Klippen!"