< Psalms 55 >
1 For the leader. With stringed instruments. A maskil of David. Listen, God, to my prayer. Don’t hide yourself from my pleading.
(Til sangmesteren. Med strengespil. En maskil af David.) Lyt, o Gud, til min Bøn, skjul dig ej for min tryglen,
2 Hear me, and answer; for bitter is my lament.
lå mig Øre og svar mig, jeg vånder mig i Klage,
3 I am wild with the noise of the foe, with the clamor of the ungodly; for they hurl disaster upon me, and attack me with fury.
jeg stønner ved Fjendernes Råb og de gudløses Skrig; thi Ulykke vælter de over mig, forfølger mig grumt;
4 My heart shudders within me, terrors of deaths press on me,
Hjertet er angst i mit Bryst, Dødens Rædsler er faldet over mig.
5 fear and trembling attack me, and horror wraps me round.
Frygt og Angst falder på mig, Gru er over mig.
6 O for the wings of a dove: I would fly away and rest.
Jeg siger: Ak, havde jeg Vinger som Duen, da fløj jeg i Ly,
7 I would wander far away, find refuge in the wilderness. (Selah)
ja, langt bort vilde jeg fly og blive i Ørkenen. (Sela)
8 I would find myself a shelter from raging wind and tempest.
Da søgte jeg skyndsomt Tilflugt for rivende Storm og Uvejr.
9 Confuse them, Lord, upset their plans; for I see violence and strife in the city.
Herre, forvir og split deres Tungemål! Thi Vold og Ufred ser jeg i Byen;
10 By day and by night they make their rounds on the city walls, while within is crime and trouble,
de går Rundgang Dag og Nat på dens Mure;
11 within is ruin. Her market-place is never free of deceit and tyranny.
Ulykke, Kvide og Vanheld råder derinde, Voldsfærd og Svig viger aldrig bort fra dens Torve.
12 The taunts were not those of a foe that I could have borne; the disdain was not that of an enemy I could have shunned them:
Det var ikke en Fjende, som hånede mig - det kunde bæres; min uven ydmygede mig ej - ham kunde jeg undgå;
13 but it was you, my equal, my dear and familiar friend.
men du, en Mand af min Stand, en Ven og fortrolig,
14 We used to be so close, together we walked in God’s house with the crowd.
og det skønt vi delte Samværets Sødme, vandrede endrægtelig i Guds Hus.
15 May death suddenly take them, may they go down to Sheol alive, for evil lives in their homes and their hearts. (Sheol )
Over dem komme Død, lad dem levende synke i Dødsriget! Thi der er Ondskab i deres Bolig, i deres Indre! (Sheol )
16 But I will call on God, the Lord will save me.
Jeg, jeg råber til Gud, og HERREN vil frelse mig.
17 Evening and morning and noon I lament and moan. He will hear my voice;
Jeg klager og stønner ved Kvæld, ved Gry og ved Middag; min Røst vil han høre
18 though I am attacked by many he will rescue me, unharmed from the war.
og udfri min Sjæl i Fred, så de ikke kan komme mig nær; thi mange er de imod mig.
19 God, who sits on his ancient throne will hear and will humble them, for they never change, they never fear God. (Selah)
Gud, som troner fra Fortids Dage, vil høre og ydmyge dem. (Sela) Thi der er ingen Forandring hos dem, og de frygter ikke for Gud.
20 My friend turned against me, betrayed his word.
På Venner lagde han Hånd og brød sin Pagt.
21 His mouth was smoother than butter, but war filled his heart. His words were softer than oil, but sharper than swords.
Glattere end Smør er hans Mund, men Hjertet vil Krig, blødere end Olie hans Ord, skønt dragne Sværd.
22 Cast your burden on the Lord, and he will sustain you. He will never let the righteous be shaken.
Kast din Byrde på HERREN, så sørger han for dig, den retfærdige lader han ikke i Evighed rokkes.
23 But you, God, will hurl them down to the deepest pit. Bloody and treacherous people will not live out half their days; but I will trust you.
Og du, o Gud, nedstyrt dem i Gravens Dyb! Ej skal blodstænkte, svigefulde Mænd nå Hælvten af deres Dage. Men jeg, jeg stoler på dig!