< Acts 23 >
1 Paul fixed his eyes on the Council, and began: “Brothers, for my part, I have always ordered my life before God, with a clear conscience, up to this very day.”
Da så Paulus fast på Rådet og sagde: "I Mænd, Brødre! jeg har med al god Samvittighed vandret for Gud indtil denne Dag."
2 At this, the high priest Ananias ordered the men standing near to strike him on the mouth;
Men Ypperstepræsten Ananias befalede dem, som stode hos ham, at slå ham på Munden.
3 Paul turned to him and said: “God will strike you, you whitewashed wall! Are you sitting there to try me in accordance with law, and yet, in defiance of law, order me to be struck?”
Da sagde Paulus til ham: "Gud skal slå dig, du kalkede Væg! Og du sidder for at dømme mig efter Loven, og tvært imod Loven befaler du, at jeg skal slås."
4 The people standing near said to Paul, “Do you know that you are insulting God’s high priest?”
Men de, som stode hos, sagde: "Udskælder du Guds Ypperstepræst?"
5 “I did not know, brothers, that it was the high priest,” said Paul, “for scripture says – ‘Of the ruler of your people you should speak no ill’.”
Og Paulus sagde: "Brødre! jeg vidste ikke, at han er Ypperstepræst; thi der er skrevet: En Fyrste i dit Folk må du ikke tale ondt imod."
6 Noticing that some of those present were Sadducees and others Pharisees, Paul called out in the Council, “Brothers, I am a Pharisee and a son of Pharisees. It is on the question of hope for the dead and of their resurrection that I am on my trial.”
Men da Paulus vidste, at den ene Del bestod af Saddukæere, men den anden af Farisæere, råbte han i Rådet: "I Mænd, Brødre! jeg er en Farisæer, Søn af Farisæere, for Håb og for dødes Opstandelse er det, jeg dømmes."
7 As soon as he said this, a dispute arose between the Pharisees and the Sadducees; and there was a sharp division of opinion among those present.
Men da han udtalte dette, opkom der Splid imellem Farisæerne og Saddukæerne, og Mængden blev uenig.
8 (For Sadducees say there is no such thing as a resurrection, and that there is neither angel nor spirit, while Pharisees believe in both.)
Thi Saddukæerne sige, at der ingen Opstandelse er, ej heller nogen Engel eller Ånd; men Farisæerne hævde begge Dele.
9 So a great uproar ensued, and some of the Teachers of the Law belonging to the Pharisees’ party stood up and hotly protested, “We find nothing whatever wrong in this man. Suppose a spirit did speak to him, or an angel…”
Men der opstod en stærk Råben; og nogle af de skriftkloge af Farisæernes Parti stode op, strede heftigt og sagde: "Vi finde intet ondt hos dette Menneske; men hvad om en Ånd eller en Engel har talt til ham!"
10 The dispute was becoming so violent, that the commanding officer, fearing that Paul would be torn in pieces between them, ordered the Guard to go down and rescue him from them, and take him into the Fort.
Men da der blev stærk Splid frygtede Krigsøversten, at Paulus skulde blive sønderslidt af dem, og befalede Krigsfolket at gå ned og rive ham ud fra dem og føre ham ind i Borgen.
11 That night the Lord came and stood by Paul, and said, “Courage! You have borne witness for me in Jerusalem and you must bear witness in Rome also.”
Men Natten derefter stod Herren for ham og sagde: "Vær frimodig, thi ligesom du har vidnet om mig i Jerusalem, således skal du også vidne i Rom."
12 In the morning some Jewish men combined together, and took an oath that they would not eat or drink until they had killed Paul.
Men da det var blevet Dag, sloge Jøderne sig sammen og forpligtede sig under Forbandelser til hverken at spise eller drikke, førend de havde slået Paulus ihjel.
13 There were more than forty in the plot;
Og de, som havde indgået denne Sammensværgelse, vare flere end fyrretyve i Tal.
14 and they went to the chief priests and the elders, and said, “We have taken a solemn oath not to touch food until we have killed Paul.
Disse gik da til Ypperstepræsterne og de Ældste og sagde: "Vi have under Forbandelser forpligtet os til ikke at smage noget, førend vi have slået Paulus ihjel.
15 So we want you now, with the consent of the Council, to suggest to the commanding officer that he should bring Paul down before you, as though you intended to go more fully into his case; but, before he comes here, we will be ready to make away with him.”
Så giver nu I tillige med Rådet Krigsøversten Meddelelse, for at han må føre ham ned til eder, som om I ville undersøge hans Sag nøjere; men vi ere rede til at slå ham ihjel, førend han kommer derhen."
16 However, the son of Paul’s sister, hearing of the plot, went to the Fort, and on being admitted, told Paul about it.
Men Paulus's Søstersøn, som havde hørt om dette Anslag, kom og gik ind i Borgen og fortalte Paulus det.
17 Paul called one of the garrison centurion and asked him to take the young man to the commanding officer, as he had something to tell him.
Men Paulus kaldte en af Høvedsmændene til sig og sagde: "Før denne unge Mand hen til Krigsøversten; thi han har noget at melde ham."
18 The centurion went with him to the commanding officer, and said, “The prisoner Paul called me and asked me to bring this young man to you, as he has something to tell you.”
Da tog han ham og førte ham til Krigsøversten og siger: "Den fangne Paulus kaldte mig og bad mig føre denne unge Mand til dig, da han har noget at tale med dig om."
19 The commanding officer took the young man by the hand, and, stepping aside, asked what it was he had to tell him.
Men Krigsøversten tog ham ved Hånden, gik hen til en Side og spurgte: "Hvad er det, som du har at melde mig?"
20 “Some men have agreed,” he answered, “to ask you to bring Paul down before the Council tomorrow, on the plea of your making further inquiry into his case.
Men han sagde: "Jøderne have aftalt at bede dig om at lade Paulus føre ned for Rådet i Morgen under Foregivende af at ville have nøjere Underretning om ham.
21 But do not let them persuade you, for more than forty of them are lying in wait for him, who have taken an oath that they will not eat or drink, until they have made away with him; and they are at this very moment in readiness, counting on your promise.”
Lad du dig nu ikke overtale af dem; thi mere end fyrretyve Mænd af dem lure på ham, og de have under Forbandelser forpligtet sig til hverken at spise eller at drikke, førend de have slået ham ihjel; og nu ere de rede og vente på dit Tilsagn."
22 The commanding officer then dismissed the young man, cautioning him not to mention to anybody that he had given him that information.
Da lod Krigsøversten det unge Menneske fare og bød ham: "Du skal ingen sige, at du har givet mig dette til Kende."
23 Then he called two Captains, and ordered them to have two hundred soldiers ready to go to Caesarea, as well as seventy troopers and two hundred lancers, by nine o’clock that night,
Og han kaldte et Par af Høvedsmændene til sig og sagde: "Gører to Hundrede Stridsmænd rede til at drage til Kæsarea og halvfjerdsindstyve Ryttere og to Hundrede Spydkastere fra den tredje Time i Nat; "
24 and to have horses ready for Paul to ride, so that they might take him safely to Felix, the Governor.
og at de skulde bringe Lastdyr for at kunne lade Paulus ride og føre ham sikkert til Landshøvdingen Feliks.
25 He also wrote a letter along these lines:
Og han skrev et Brev af følgende Indhold:
26 ‘Claudius Lysias sends his compliments to His Excellency Felix the Governor.
"Klaudius Lysias hilser den mægtigste Landshøvding Feliks.
27 The man whom I send with this had been seized by some Jews, and was on the point of being killed by them, when I came upon them with the force under my command, and rescued him, as I learned that he was a Roman citizen.
Denne Mand havde Jøderne grebet og vilde have slået ham ihjel; men jeg kom til med Krigsfolket og udfriede ham, da jeg erfarede, at han var en Romer.
28 Wanting to know exactly the ground of the charges they made against him, I brought him before their Council,
Og da jeg vilde vide Årsagen, hvorfor de anklagede ham, førte jeg ham ned for deres Råd
29 when I found that their charges were connected with questions of their own Law, and that there was nothing alleged involving either death or imprisonment.
og fandt ham anklaget i Anledning af nogle Stridsspørgsmål i deres Lov, men uden nogen Beskyldning, som fortjente Død eller Fængsel.
30 Having, however, information of a plot against the man, which was about to be put into execution, I am sending him to you at once, and I have also directed his accusers to prosecute him before you.’
Men da jeg har fået Underretning om, at der skulde være et hemmeligt Anslag af Jøderne imod Manden, har jeg straks sendt ham til dig efter også at have befalet Anklagerne at fremføre for dig, hvad de have imod ham."
31 The soldiers, in accordance with their orders, took charge of Paul and conducted him by night to Antipatris;
Da toge Stridsmændene Paulus, som det var dem befalet, og førte ham om Natten til Antipatris.
32 and on the next day, leaving the troopers to go on with him, they returned to the Fort.
Men næste Dag lode de Rytterne drage videre med ham og vendte selv tilbage til Borgen.
33 On arriving at Caesarea, the troopers delivered the letter to the Governor, and brought Paul before him.
Da hine nu kom til Kæsarea og havde overgivet Landshøvdingen Brevet, fremstillede de også Paulus for ham.
34 As soon as Felix had read the letter, he enquired to what province Paul belonged, and, learning that he came from Cilicia, he said,
Men da han havde læst Brevet og spurgt, fra hvilken Provins han var, og havde erfaret, at han var fra Kilikien, sagde han:
35 “I will hear all you have to say as soon as your accusers have arrived.” And he ordered Paul to be kept under guard in Herod’s Government house.
"Jeg vil forhøre dig, når også dine Anklagere komme til Stede." Og han bød, at han skulde holdes bevogtet i Herodes's Borg.