< Acts 19 >
1 While Apollos was at Corinth, Paul passed through the inland districts of Roman Asia, and went to Ephesus. There he found some disciples, of whom he asked,
Men det skete, medens Apollos var i Korinth, at Paulus efter at være dragen igennem de højereliggende Landsdele kom ned til Efesus
2 “Did you, when you became believers in Christ, receive the Holy Spirit?” “No,” they answered, “we did not even hear that there was a Holy Spirit.”
og fandt nogle Disciple, og han sagde til dem: "Fik I den Helligånd, da I bleve troende?" Men de sagde til ham: "Vi have ikke engang hørt, at der er en Helligånd."
3 “What then was your baptism?” Paul asked.
Og han sagde: "Hvortil bleve I da døbte?" Men de sagde: "Til Johannes's Dåb."
4 “John’s baptism was a baptism on repentance,” rejoined Paul, “and John told the people (speaking of the ‘one coming’ after him) that they should believe in him – that is in Jesus.”
Da sagde Paulus: "Johannes døbte med Omvendelses-Dåb, idet han sagde til Folket, at de skulde tro på den, som kom efter ham, det er på Jesus."
5 On hearing this, they were baptized in the name of the Lord Jesus,
Men da de hørte dette, lode de sig døbe til den Herres Jesu Navn.
6 and, after Paul had placed his hands on them, the Holy Spirit descended on them, and they began to speak in other languages and to preach.
Og da Paulus lagde Hænderne på dem, kom den Helligånd over dem, og de talte i Tunger og profeterede.
7 There were about twelve of them in all.
Men de vare i det hele omtrent tolv Mand.
8 Paul went to the synagogue there, and for three months spoke out fearlessly, giving addresses and trying to convince his hearers, about the kingdom of God.
Og han gik ind i Synagogen og vidnede frimodigt i tre Måneder, idet han holdt Samtaler og overbeviste om det, som hører til Guds Rige.
9 Some of them, however, hardened their hearts and refused to believe, denouncing the Way before the people. So Paul left them and withdrew his disciples, and gave daily addresses in the lecture-hall of Tyrannus.
Men da nogle forhærdede sig og strede imod og over for Mængden talte ilde om Vejen, forlod han dem og skilte Disciplene fra dem og holdt daglig Samtaler i Tyrannus's Skole.
10 This went on for two years, so that all who lived in Roman Asia, Jews and Greeks alike, heard the Lord’s message.
Men dette varede i to År, så at alle, som boede i Asien, både Jøder og Grækere, hørte Herrens Ord.
11 God did miracles of no ordinary kind by Paul’s hands;
Og Gud gjorde usædvanlige kraftige Gerninger ved Paulus's Hænder,
12 so that people would carry home to the sick handkerchiefs or aprons that had touched his body, and their diseases would leave them and the wicked spirits go out of them.
så at man endog bragte Tørklæder og Bælter fra hans Legeme til de syge, og Sygdommene vege fra dem, og de onde Ånder fore ud.
13 An attempt was made by some itinerant Jews, who were exorcists, to use the name of the Lord Jesus over those who had wicked spirits in them. “I order you,” they would say, “by the Jesus, whom Paul preaches.”
Men også nogle af de omløbende jødiske Besværgere forsøgte at nævne den Herres Jesu Navn over dem, som havde de onde Ånder, idet de sagde: "Jeg besværger eder ved den Jesus, som Paulus prædiker."
14 The seven sons of Sceva, a Jewish chief priest, were doing this;
Men de, som gjorde dette, vare syv Sønner af Skeuas, en jødisk Ypperstepræst,
15 but the wicked spirit answered them, “Jesus I acknowledge, and Paul I know, but you – who are you?”
Men den onde Ånd svarede og sagde til dem: "Jesus kender jeg, og om Paulus ved jeg; men I, hvem ere I?"
16 Then the man with the wicked spirit sprang on them, overpowered them, with such violence that they fled out of the house, stripped of their clothes and wounded.
Og det Menneske, i hvem den onde Ånd var, sprang ind på dem og overmandede dem begge og fik sådan Magt over dem, at de flygtede nøgne og sårede ud af Huset.
17 This incident came to the knowledge of all the Jews and Greeks living at Ephesus; they were all awe-struck, and the name of the Lord Jesus was held in the highest honor.
Men dette blev vitterligt for alle dem, som boede i Efesus, både Jøder og Grækere; og der faldt en Frygt over dem alle, og den Herres Jesu Navn blev ophøjet,
18 Many, too, of those who had become believers in Christ came with a full confession of their practices;
og mange af dem, som vare blevne troende, kom og bekendte og fortalte om deres Gerninger.
19 while a number of people, who had practiced magic, collected their books and burnt them publicly; and on reckoning up the price of these, they found it amounted to fifty thousand silver coins.
Men mange af dem, som havde drevet Trolddom, bare deres Bøger sammen og opbrændte dem for alles Øjne; og man beregnede deres Værdi og fandt dem halvtredsindstyve Tusinde Sølvpenge værd.
20 So irresistibly did the Lord’s message spread and prevail.
Så kraftigt voksede Herrens Ord og fik Magt.
21 Sometime after these events Paul resolved to go through Macedonia and Greece, and then make his way to Jerusalem. “And after I have been there,” he said, “I must visit Rome also.”
Men da dette var fuldbragt, satte Paulus sig for i Ånden, at han vilde rejse igennem Makedonien og Akaja og så drage til Jerusalem, og han sagde: "Efter at jeg har været der, bør jeg også se Rom."
22 So he sent to Macedonia two of his helpers, Timothy and Erastus, while he himself stayed for some time longer in Roman Asia.
Og han sendte to af dem, som gik ham til Hånde, Timotheus og Erastus, til Makedonien; men selv blev han nogen Tid i Asien.
23 Just about that time a great disturbance arose about the Way.
Men på den Tid opstod der et ikke lidet Oprør i Anledning af Vejen.
24 A silversmith named Demetrius, who made silver models of the shrine of Artemis, and so gave a great deal of work to the artisans,
Thi en Sølvsmed ved Navn Demetrius gjorde Artemistempler af Sølv og skaffede Kunstnerne ikke ringe Fortjeneste.
25 got these men together, as well as the workmen engaged in similar occupations, and said: “Men, you know that our prosperity depends on this work,
Disse samlede han tillige med de med sådanne Ting sysselsatte Arbejdere og sagde: "I Mænd! I vide, at vi have vort Udkomme af dette Arbejde.
26 and you see and hear that not only at Ephesus, but in almost the whole of Roman Asia, this Paul has convinced and won over great numbers of people, by his assertion that those Gods which are made by hands are not Gods at all.
Og I se og høre, at ikke alene i Efesus, men næsten i hele Asien har denne Paulus ved sin Overtalelse vildledt en stor Mængde, idet han siger, at de ikke ere Guder, de, som gøres med Hænder.
27 So that not only is this business of ours likely to fall into discredit, but there is the further danger that the Temple of the great Goddess Artemis will be thought nothing of, and that she herself will be deprived of her splendor – though all Roman Asia and the whole world worship her.”
Men der er ikke alene Fare for, at denne vor Håndtering skal komme i Foragt, men også for, at den store Gudinde Artemis's Helligdom skal blive agtet for intet, og at den Gudindes Majestæt, hvem hele Asien og Jorderige dyrker, skal blive krænket."
28 When they heard this, the men were greatly enraged, and began shouting – “Great is Artemis of the Ephesians!”
Men da de hørte dette, bleve de fulde af Vrede og råbte og sagde: "Stor er Efesiernes Artemis!"
29 The commotion spread through the whole city, and the people rushed together into the amphitheater, dragging with them Gaius and Aristarchus, two Macedonians who were Paul’s traveling companions.
Og Byen kom i fuldt Oprør, og de stormede endrægtigt til Teatret og reve Makedonierne Hajus og Aristarkus, Paulus's Rejsefæller, med sig.
30 Paul wished to go into the amphitheater and face the people, but the disciples would not let him,
Men da Paulus vilde gå ind iblandt Folkemængden, tilstedte Disciplene ham det ikke.
31 while some of the chief religious officials of the province, who were friendly to him, sent repeated entreaties to him not to trust himself inside.
Men også nogle af Asiarkerne, som vare hans Venner, sendte Bud til ham og formanede ham til ikke at vove sig hen til Teatret.
32 Meanwhile some were shouting one thing and some another, for the Assembly was all in confusion, most of those present not even knowing why they had met.
Da skrege nogle eet, andre et andet; thi Forsamlingen var i Forvirring, og de fleste vidste ikke, af hvad Årsag de vare komne sammen.
33 But some of the crowd prompted Alexander, whom several of the Jewish leaders had pushed to the front, and he waved his hand to show that he wanted to speak in their defense to the people.
Men de trak Aleksander, hvem Jøderne skøde frem, ud af Skaren; men Aleksander slog til Lyd med Hånden og vilde holde en Forsvarstale til Folket.
34 However, when they recognized him as a Jew, one cry broke from them all, and they continued shouting for two hours – “Great is Artemis of the Ephesians!”
Men da de fik at vide, at han var en Jøde, råbte de alle med een Røst i omtrent to Timer: "Stor er Efesiernes Artemis!"
35 When the Recorder had succeeded in quieting the crowd, he said, “People of Ephesus, who is there, I ask you, who needs to be told that this city of Ephesus is the Warden of the Temple of the great Artemis, and of the statue which fell down from Zeus?
Men Byskriveren fik Skaren beroliget og sagde: "I Mænd i Efesus! hvilket Menneske er der vel, som ikke ved, at Efesiernes By er Tempelværge for den store Artemis og det himmelfaldne Billede?
36 As these are undeniable facts, you ought to keep calm and do nothing rash;
Når altså dette er uimodsigeligt, bør I være rolige og ikke foretage eder noget fremfusende.
37 for you have brought these men here, though they are neither robbers of Temples nor blasphemers of our Goddess.
Thi I have ført disse Mænd hid, som hverken er Tempelranere eller bespotte eders Gudinde.
38 If, however, Demetrius and the artisans who are acting with him have a charge to make against anyone, there are court days and there are Magistrates; let both parties take legal proceedings.
Dersom nu Demetrius og hans Kunstnere have Klage imod nogen, da holdes der Tingdage, og der er Statholdere; lad dem kalde hinanden for Retten!
39 But if you want anything more, it will have to be settled in the regular Assembly.
Men have I noget Forlangende om andre Sager, så vil det blive afgjort i den lovlige Forsamling.
40 For I tell you that we are in danger of being proceeded against for today’s riot, there being nothing to account for it; and in that case we will be at a loss to give any reason for this disorderly gathering.”
Vi stå jo endog i Fare for at anklages for Oprør for, hvad der i Dag er sket, da der ingen Årsag er dertil; herfor, for dette Opløb, ville vi ikke kunne gøre regnskab."
41 With these words he dismissed the Assembly.
Og da han havde sagt dette, lod han Forsamlingen fare.