< Acts 12 >
1 It was at that time that King Herod began to ill-treat some of the members of the church.
På den Tid lagde Kong Herodes den for at mishandle dem,
2 He had James, the brother of John, beheaded;
og Jakob, Johannes's Broder, lod han henrette med Sværd.
3 and, when he saw that the Jews were pleased with this, he proceeded to arrest Peter also. (This was during the Festival of the unleavened bread.)
Og da han så, at det behagede Jøderne, gik han videre og lod også Peter gribe. Det var de usyrede Brøds Dage.
4 After seizing Peter, Herod put him in prison, and entrusted him to the keeping of four Guards of four soldiers each, intending, after the Passover, to bring him up before the people.
Og da han havde grebet ham, satte han ham i Fængsel og overgav ham til at bevogtes af fire Vagtskifter, hvert på fire Stridsmænd, da han efter Påsken vilde føre ham frem for Folket.
5 So Peter was kept in prison, but meanwhile the prayers of the church were being earnestly offered to God on his behalf.
Så blev da Peter bevogtet i Fængselet; men der blev af Menigheden holdt inderlig Bøn til Gud for ham.
6 Just when Herod was intending to bring him before the people, on that very night Peter was asleep between two soldiers, chained to them both, while there were sentries in front of the door, guarding the prison.
Men da Herodes vilde til at føre ham frem, sov Peter den Nat imellem to Stridsmænd, bunden med to Lænker, og Vagter foran Døren bevogtede Fængselet.
7 Suddenly an angel of the Lord stood by him, and a light shone in the cell. The angel struck Peter on the side, and roused him with the words, “Get up quickly.”
Og se, en Herrens Engel stod der, og et Lys strålede i Fangerummet, og han slog Peter i Siden og vækkede ham og sagde: "Stå op i Hast!" og Lænkerne faldt ham af Hænderne.
8 The chains dropped from his wrists, and then the angel said, “Put on your belt and sandals.” When Peter had done so, the angel added, “Throw your cloak around you and follow me.”
Og Engelen sagde til ham: "Bind op om dig, og bind dine Sandaler på!" Og han gjorde så. Og han siger til ham: "Kast din Kappe om dig, og følg mig!"
9 Peter followed him out, not knowing that what was happening under the angel’s guidance was real, but thinking that he was seeing a vision.
Og han gik ud og fulgte ham, og han vidste ikke, at det, som skete ved Engelen, var virkeligt, men mente, at han så et Syn.
10 Passing the first Guard, and then the second, they came to the iron gate leading into the city, which opened to them of itself; and, when they had passed through that, and had walked along one street, all at once the angel left him.
Men de gik igennem den første og den anden Vagt og kom til den Jernport, som førte ud til Staden; denne åbnede sig for dem af sig selv, og de kom ud og gik en Gade frem, og straks skiltes Engelen fra ham.
11 Then Peter came to himself and said, “Now I know beyond all doubt that the Lord has sent his angel, and has rescued me from Herod’s hands and from all that the Jewish people have been expecting.”
Og da Peter kom til sig selv, sagde han: "Nu ved jeg i Sandhed, at Herren udsendte sin Engel og udfriede mig af Herodes's Hånd og al det jødiske Folks Forventning."
12 As soon as he realized what had happened, he went to the house of Mary, the mother of John who was also known as Mark, where a number of people were gathered together, praying.
Og da han havde besindet sig, gik han til Marias Hus, hun, som var Moder til Johannes, med Tilnavn Markus, hvor mange vare forsamlede og bade.
13 On his knocking at the door in the gate, a maidservant, named Rhoda, came to answer it.
Men da han bankede på Døren til Portrummet, kom der en Pige ved Navn Rode for at høre efter.
14 She recognized Peter’s voice, but in her joy left the gate unopened, and ran in, and told them that Peter was standing outside.
Og da hun kendte Peters Røst, lod hun af Glæde være at åbne Porten, men løb ind og forkyndte dem, at Peter stod uden for Porten.
15 “You are mad!” they exclaimed. But, when she persisted that it was so, they said, “It must be his spirit!”
Da sagde de til hende: "Du raser." Men hun stod fast på, at det var således. Men de sagde: "Det er hans Engel."
16 Meanwhile Peter went on knocking, and, when they opened the gate and saw him, they were amazed.
Men Peter blev ved at banke på, og da de lukkede op, så de ham og bleve forbavsede.
17 Peter signed to them with his hand to be silent, and then told them how the Lord had brought him out of the prison, adding, “Tell James and the others all this.” Then he left the house, and went away to another place.
Da vinkede han til dem med Hånden, at de skulde tie, og fortalte dem, hvorledes Herren havde ført ham ud af Fængselet, og han sagde: "Forkynder Jakob og Brødrene dette!" Og han gik ud og drog til et andet Sted.
18 In the morning there was a great stir among the soldiers – what could have become of Peter!
Men da det blev Dag, var der ikke liden Uro iblandt Stridsmændene over, hvad der var blevet af Peter.
19 And, when Herod had made further search for him and failed to find him, he closely questioned the Guard, and ordered them away to execution. Then he went down from Judea to stay at Caesarea.
Men da Herodes søgte ham og ikke fandt ham, forhørte han Vagten og befalede, at de skulde henrettes. Og han drog ned fra Judæa til Kæsarea og opholdt sig der.
20 It happened that Herod was deeply offended with the people of Tyre and Sidon, but they went in a body to him, and, having succeeded in winning over Blastus, the Chamberlain, they begged Herod for a reconciliation, because their country was dependent on the king’s for its food supply.
Men han lå i Strid med Tyrierne og Sidonierne. Men de kom endrægtigt til ham og fik Blastus, Kongens Kammerherre, på deres Side og bade om Fred, fordi deres Land fik Næringsmidler tilførte fra Kongens Land.
21 On an appointed day Herod, wearing his state robes, seated himself on his throne, and delivered an oration.
Men på en fastsat Dag iførte Herodes sig en Kongedragt og satte sig på Tronen og holdt en Tale til dem,
22 The people kept shouting, “It is the voice of God, and not of a person!”
Og Folket råbte til ham: "DeterGudsRøstog ikke et Menneskes."
23 Instantly an angel of the Lord struck him, because he did not give God the glory; and he was attacked with worms, and died.
Men straks slog en Herrens Engel ham, fordi han ikke gav Gud Æren; og han blev fortæret af Orme og udåndede.
24 Meanwhile the Lord’s message kept extending, and spreading far and wide.
Men Guds Ord havde Fremgang og udbredtes.
25 When Barnabas and Saul had carried out their mission, they returned to Jerusalem, and took with them John, who was also known as Mark.
Og Barnabas og Saulus vendte tilbage fra Jerusalem efter at have fuldført deres Ærinde, og de havde Johannes, med Tilnavn Markus, med sig.