< Acts 24 >
1 Five days afterwards the high priest Ananias came down with some of the elders and a barrister named Tertullus. They laid an information with the Governor against Paul;
Men fem Dage derefter drog Ypperstepræsten Ananias ned med nogle Ældste og en Taler, Tertullus, og disse førte Klage for Landshøvdingen imod Paulus.
2 and, when the hearing came on, Tertullus began his speech for the prosecution.
Da han nu var kaldt ind, begyndte Tertullus at anklage ham og sagde:
3 ‘We owe it to your Excellency,’ he said, ‘that we are enjoying profound peace, and we owe it to your foresight that this nation is constantly securing reforms – advantages which we very gratefully accept at all times and places.
"At vi ved dig nyde megen Fred, og at Forbedringer i alle Retninger og alle Vegne skaffes dette Folk ved din Omsorg, mægtigste Feliks! det erkende vi med al Taknemmelighed.
4 But – not to be tedious – I beg you, with your accustomed fairness, to listen to a brief statement of our case.
Men for at jeg ikke skal opholde dig for længe, beder jeg, at du efter din Mildhed vil høre os kortelig.
5 We have found this man a public pest; he is one who stirs up disputes among our people all the world over, and is a ringleader of the Nazarene heretics.
Vi have nemlig fundet, at denne Mand er en Pest og en Oprørsstifter iblandt alle Jøderne hele Verden over, samt er Fører for Nazaræernes Parti,
6 He even attempted to desecrate the Temple itself, but we caught him;
ja, han har endog forsøgt at vanhellige Helligdommen. Vi grebe ham da også og vilde have dømt ham efter vor Lov.
Men Krigsøversten Lysias kom til og borttog ham med megen Vold af vore Hænder
8 and you will be able, by examining him on all these points, to satisfy yourself as to the charges which we are bringing against him.’
og bød hans Anklagere komme til dig. Af ham kan du selv, når du undersøger det, erfare alt det, hvorfor vi anklage ham."
9 The Jewish crowd also joined in the attack and bore out his statements.
Men også Jøderne stemmede i med og påstode, at dette forholdt sig således.
10 On a sign from the Governor, Paul made this reply: ‘Knowing, as I do, for how many years you have acted as judge to this nation, it is with confidence that I undertake my own defence.
Og Paulus svarede, da Landshøvdingen gav ham et Vink, at han skulde tale: "Efterdi jeg ved, at du i mange År har været Dommer for dette Folk, vil jeg frimodigt forsvare min Sag,
11 For you can easily verify that it is not more than twelve days ago that I went up to worship at Jerusalem,
da du kan forvisse dig om, at det er ikke mere end tolv Dage, siden jeg kom op for at tilbede i Jerusalem.
12 where my prosecutors never found me holding discussions with anyone, or causing a crowd to collect – either in the Temple, or in the synagogues, or about the city;
Og de have ikke fundet mig i Ordveksel med nogen eller i Færd med at vække Folkeopløb, hverken i Helligdommen eller i Synagogerne eller omkring i Staden.
13 and they cannot establish the charges which they are now making against me.
Og de kunne ej heller bevise dig det, som de nu anklage mig for.
14 This, however, I do acknowledge to you, that it is as a believer in the Way which they call heretical, that I worship the God of my ancestors. At the same time, I believe everything that is in accordance with the Law and that is written in the prophets;
Men dette bekender jeg for dig, at jeg efter den Vej, som de kalde et Parti, tjener vor fædrene Gud således, at jeg tror på alt det, som står i Loven, og det, som er skrevet hos Profeterne,
15 and I have a hope that rests in God – a hope which they also cherish – that there will one day be a resurrection of good and bad alike.
og har det Håb til Gud, som også disse selv forvente, at der skal komme en Opstandelse både af retfærdige og af uretfærdige.
16 This being so, I strive at all times to keep my conscience clear before both God and people.
Derfor øver også jeg mig i altid at have en uskadt Samvittighed for Gud og Menneskene.
17 After some years’ absence I had come to bring charitable gifts to my nation, and to make offerings;
Men efter flere Års Forløb er jeg kommen for at bringe Almisser til mit Folk og Ofre,
18 and it was while engaged in this that they found me in the Temple, after completing a period of purification, but not with any crowd or disorder.
hvad de fandt mig i Færd med, da jeg var bleven renset i Helligdommen, og ikke med Opløb og Larm; men det var nogle Jøder fra Asien,
19 There were, however, some Jews from Roman Asia who ought to have been here before you, and to have made any charge that they may have against me –
og de burde nu være til Stede hos dig og klage, om de have noget på mig at sige.
20 Or else let my opponents here say what they found wrong in me when I was before the Council,
Eller lad disse her selv sige, hvad Uret de have fundet hos mig, da jeg stod for Rådet,
21 except as to the one sentence that I shouted out as I stood among them – “It is about the resurrection of the dead that I am on my trial before you today”.’
uden det skulde være dette ene Ord, som jeg råbte, da jeg stod iblandt dem: Jeg dømmes i Dag af eder for dødes Opstandelse."
22 Felix, however, adjourned the case – though he had a fairly accurate knowledge of all that concerned the Way – with the promise, ‘When Lysias, the commanding officer, comes down, I will give my decision in your case.’
Nu udsatte Feliks Sagen, da han vidste ret god Besked om Vejen, og sagde: "Når Krigsøversten Lysias kommer herned, vil jeg påkende eders Sag."
23 So he gave orders to the centurion in charge of Paul to keep him in custody, but to relax the regulations, and not to prevent any of his personal friends from attending to his wants.
Og han befalede Høvedsmanden, at han skulde holdes bevogtet, men med Lempelse, og at han ikke måtte forbyde nogen af hans egne at gå ham til Hånde.
24 Some days later Felix came with his wife Drusilla, who was Jewish, and, sending for Paul, listened to what he had to say about faith in Christ Jesus.
Men nogle Dage efter kom Feliks med sin Hustru Drusilla, som var en Jødinde, og lod Paulus hente og hørte ham om Troen på Kristus Jesus.
25 But, while Paul was speaking at length about righteousness, self-control, and the coming judgment, Felix became terrified, and interrupted him – ‘Go for the present, but, when I find an opportunity, I will send for you again.’
Men da han talte med ham om Retfærdighed og Afholdenhed og den kommende Dom, blev Feliks forfærdet 6g svarede: "Gå for denne Gang; men når jeg får Tid, vil jeg lade dig kalde til mig."
26 He was hoping, too, for a bribe from Paul, and so he used to send for him frequently and talk with him.
Tillige håbede han også, at Paulus skulde give ham Penge; derfor lod han ham også oftere hente og samtalede med ham.
27 But, after the lapse of two years, Felix was succeeded by Porcius Festus; and, wishing to gain popularity with the Jewish leaders, he left Paul a prisoner.
Men da to År vare forløbne, fik Feliks Porkius Festus til Efterfølger; og da Feliks vilde fortjene sig Tak af Jøderne, lod han Paulus blive tilbage i Lænker.