< Psalms 146 >

1 Halleluyah ·praise Yah·! Praise Adonai, my soul.
Min Sjæl! lov Herren!
2 While I live, I will praise Adonai. I will sing zahmar ·musical praise· to my God as long as I exist.
Jeg vil love Herren, medens jeg lever, jeg vil synge min Gud Psalmer, medens jeg er til.
3 Don’t put your trust in princes, each a son of man in whom there is no help.
Forlader eder ikke paa Fyrster, paa et Menneskes Barn, hos hvem der ingen Frelse er.
4 His spirit departs, and he teshuvah ·completely returns· to the earth. In that very day, his thoughts perish.
Hans Aand udfarer, han vender tilbage til sit Støv; paa den Dag er det forbi med hans stolte Anslag.
5 Happy is he who has the God of Jacob [Supplanter] for his help, whose hope is in Adonai, his God:
Salig er den, hvis Hjælp Jakobs Gud er, hvis Haab er til Herren hans Gud;
6 who made heaven and earth, the sea, and all that is in them; who keeps truth forever;
som gjorde Himmelen og Jorden, Havet og alt det, som der er i dem, han, som bliver Sandhed tro evindelig;
7 who executes mishpat ·justice· for the oppressed; who gives food to the hungry. Adonai frees the prisoners.
som skaffer dem Ret, der lide Vold, som giver de hungrige Brød; Herren løser de bundne.
8 Adonai opens the eyes of the blind. Adonai raises up those who are bowed down. Adonai 'ahav ·affectionately loves· the upright.
Herren aabner de blindes Øjne; Herren oprejser de nedbøjede; Herren elsker de retfærdige.
9 Adonai preserves the foreigners. He upholds the fatherless and widow, but the way of the wicked he turns upside down.
Herren bevarer de fremmede; han opholder faderløse og Enker, men forvender de ugudeliges Vej.
10 Adonai will reign forever; your God, O Zion [Mountain ridge, Marking], to all generations. Halleluyah ·praise Yah·!
Herren skal regere evindelig, din Gud, o Zion! fra Slægt til Slægt. Halleluja!

< Psalms 146 >