< Song of Solomon 1 >
1 The Song of Songs, which is by Solomon.
Højsangen, som er af Salomo.
2 [[M.]] O that he would kiss me with one of the kisses of his mouth! For thy love is better than wine.
Han kysse mig med Kys af sin Mund; thi din Kærlighed er bedre end Vin.
3 Because of the savor of thy precious perfumes, (Thy name is like fragrant oil poured forth, ) Therefore do the virgins love thee.
Dine Salver ere gode at lugte, dit Navn er som en Salve, der udgydes; derfor elske unge Piger dig.
4 Draw me after thee; let us run! The king hath led me to his chambers! We will be glad and rejoice in thee; We will praise thy love more than wine. Justly do they love thee!
Drag mig! efter dig ville vi løbe; Kongen førte mig ind i sine inderste Kamre; vi ville fryde os og glæde os i dig, vi ville prise din Kærlighed mere end Vin; de oprigtige elske dig.
5 I am black, but comely, O ye daughters of Jerusalem, As the tents of Kedar, as the curtains of Solomon.
Jeg er sort, dog yndig, I Jerusalems Døtre! som Kedars Pauluner, som Salomos Telte.
6 Gaze not upon me because I am black, Because the sun hath looked upon me! My mother's sons were angry with me; They made me keeper of the vineyards; My vineyard, my own, have I not kept.
Ser ikke paa mig, at jeg er sort; thi Solen har brændt mig; min Moders Sønner ere blevne vrede paa mig, de have sat mig til Vingaardenes Vogterinde; min Vingaard, som jeg havde, har jeg ikke bevogtet.
7 Tell me, thou whom my soul loveth, where thou feedest thy flock, Where thou leadest it to rest at noon; For why should I be like a veiled one by the flocks of thy companions?
Giv mig til Kende, du, hvem min Sjæl elsker! hvor du vogter, hvor du lader Hjorden ligge om Middagen, at jeg ikke skal være som en Kvinde, der gaar tilhyllet ved dine Medbrødres Hjorde.
8 [[Lad.]] If thou know not, O thou fairest among women, Trace thou thy way by the tracks of the flock, And feed thy kids beside the shepherds' tents!
Dersom du ikke ved det, du dejligste iblandt Kvinderne! da gak ud i Faarenes Spor, og vogt dine Kid ved Hyrdernes Boliger!
9 [[Lov.]] To the horses in the chariots of Pharaoh Do I compare thee, my love!
Ved Hestene for Faraos Vogn ligner jeg dig, min Veninde!
10 Comely are thy cheeks with rows of jewels, Thy neck with strings of pearls.
Dine Kinder ere yndige under Kæderne og din Hals under Perlesnorene.
11 Golden chains will we make for thee, With studs of silver.
Vi ville gøre dig Guldkæder med Sølvprikker.
12 [[M.]] While the king reclineth at his table, My spikenard sendeth forth its fragrance.
Saa længe Kongen var i sin Kreds, gav min Nardus sin Lugt.
13 A bunch of myrrh is my beloved to me; He shall abide between my breasts.
Min elskede er mig en Myrrakugle, som forbliver imellem mine Bryster.
14 My beloved is to me a cluster of henna-flowers From the gardens of Engedi.
Min elskede er mig en Koferdrue, i Vingaardene, udi En-Gedi.
15 [[Lov.]] Behold, thou art fair, my love; behold, thou art fair! Thine eyes are doves.
Se, du, min Veninde! er dejlig; se, du er dejlig, dine Øjne ere Duer.
16 [[M.]] Behold, thou art fair, my beloved, yea, lovely; And green is our bed.
Se, du, min elskede! er yndig, ja yndig, ja, vort Leje er grønt.
17 The cedars are the beams of our house, And its roof the cypresses.
Vore Huses Bjælker ere Cedre, vort Loft er Cypresser.