Psalms 94
1 O LORD! thou God of vengeance! O thou God of vengeance! shine forth!
Herre! Gud, hvem Hævnen hører til, Gud, hvem Hævnen hører til, aabenbar dig herligt!
2 Rouse thyself, thou judge of the earth! Render a recompense to the proud!
Rejs dig, du Jordens Dommer! bring Gengældelse over de hovmodige.
3 How long, O LORD! shall the wicked, How long shall the wicked triumph?
Herre! hvor længe skulle de ugudelige, hvor længe skulle de ugudelige fryde sig?
4 How long shall their lips pour forth insolence? How long shall all the evil-doers boast?
De udgyde en Strøm af Ord, de føre fræk Tale; de rose sig selv, alle de, som øve Uret.
5 O LORD! they trample upon thy people, And oppress thine inheritance!
Herre! de knuse dit Folk og plage din Arv.
6 They slay the widow, and the stranger, And murder the fatherless;
De ihjelslaa Enken og den fremmede og myrde de faderløse.
7 And they say, “The LORD doth not see, The God of Jacob doth not regard!”
Og de sagde: Herren ser det ikke, og Jakobs Gud mærker det ikke.
8 Be instructed, ye most stupid of mankind! O when, ye fools, will ye be wise?
Giver dog Agt, I ufornuftige iblandt Folket! og I Daarer! naar ville I blive kloge?
9 He that planted the ear, shall he not hear? He that formed the eye, shall he not see?
Mon han, som plantede Øret, ikke skulde høre? eller mon han, som dannede Øjet, ikke skulde se?
10 He that chastiseth nations, shall not he punish? He that teacheth man knowledge, shall not he know?
Mon han, som advarer Hedningerne, ikke skulde straffe? han, som lærer et Menneske Kundskab!
11 The LORD knoweth the thoughts of men, That they are vanity.
Herren kender Menneskenes Tanker, thi de ere Forfængelighed.
12 Happy the man, O LORD! whom thou correctest, Whom by thy teaching thou makest wise;
Salig er den Mand, som du, Herre! advarer, og den, du underviser ud af din Lov
13 To give him peace in the days of adversity, Until a pit be digged for the wicked!
for at skaffe ham Hvile fra de onde Dage, indtil der bliver gravet en Grav for den ugudelige.
14 For the LORD will not forsake his people, Nor abandon his own inheritance.
Thi Herren skal ikke opgive sit Folk og ej forlade sin Arv.
15 For judgment shall return to justice, And all the upright in heart shall follow it.
Thi Retten skal vende tilbage til Retfærdighed, og alle de oprigtige af Hjertet skulle efterfølge den.
16 Who will rise up for me against the wicked? Who will stand up for me against the evil-doers?
Hvo staar hos mig imod de onde? hvo stiller sig hos mig imod dem, som gøre Uret?
17 If the LORD had not been my help, I had well nigh dwelt in the land of silence.
Dersom Herren ikke havde været min Hjælp, da havde min Sjæl paa lidet nær boet i det stille.
18 When I think that my foot is slipping, Thy goodness, O LORD! holdeth me up.
Der jeg sagde: Min Fod snublede, da opholdt, o Herre! din Miskundhed mig.
19 In the multitude of anxieties within me, Thy consolations revive my soul.
Der jeg havde mange Bekymringer i mit Inderste, da forlystede din Trøst min Sjæl.
20 Shall with thee be allied the throne of iniquity, Which deviseth mischief against law?
Skulde Ondskabens Trone have Samkvem med dig? den, som gør Uret tvært imod, hvad Ret er?
21 They band together against the life of the righteous, And condemn innocent blood.
De slaa sig sammen skarevis imod en retfærdigs Sjæl, og de fordømme uskyldigt Blod.
22 But the LORD is my fortress, And my God the rock of my refuge.
Men Herren blev mig en Befæstning, og min Gud blev mig en Tilflugts Klippe.
23 He will bring upon them their own iniquity; Yea, through their own wickedness he will cut them off; Yea, the LORD, our God, will cut them off.
Og han har ladet deres Uret falde tilbage over dem og skal udrydde dem for deres Ondskab; Herren vor Gud skal udrydde dem.
