Psalms 9
1 “For the leader of the music; to be sung in the manner or with the voice of maidens. To the Benites, or to Ben. A psalm of David.” I will praise thee, O LORD! with my whole heart; I will show forth all thy marvellous works.
Til Sangmesteren; til Muth-Labben; en Psalme af David. Jeg vil takke Herren af mit ganske Hjerte, jeg vil fortælle alle dine underfulde Gerninger.
2 I will be glad and rejoice in thee: I will sing praise to thy name, O thou Most High!
Jeg vil glæde og fryde mig i dig, jeg vil lovsynge dit Navn, du Højeste!
3 All my enemies are turned back; They fall and perish at thy presence.
Naar mine Fjender vige tilbage, da skulle de støde an og omkomme for dig.
4 For thou dost defend my right and my cause; Thou sittest upon the throne, a righteous judge.
Thi du har udført min Ret og min Sag; du har sat dig paa Tronen, du, som dømmer Retfærdighed.
5 Thou rebukest the nations; Thou destroyest the wicked; Thou blottest out their name for evermore!
Du truede Hedningerne, du tilintetgjorde den ugudelige, du, udslettede deres Navn evindelig og altid.
6 The enemy is fallen, —a desolation for ever! Thou, O LORD! hast destroyed their cities; Their memory itself hath perished!
Fjenderne ere ikke mere, de ere ødelagte evindelig; og du har nedbrudt Stæderne, deres Ihukommelse er forsvunden med dem.
7 The LORD reigneth for ever; He hath prepared his throne for judgment.
Men Herren skal blive evindelig; han har beredt sin Trone til Dom.
8 He judgeth the world in righteousness; He administereth judgment to the nations with uprightness.
Og han skal dømme Verden med Retfærdighed; han skal afsige Dom over Folkene med Retvished.
9 Yea, the LORD is a refuge for the oppressed; A refuge in times of trouble.
Og Herren være den ringe en Ophøjelse, ja en Ophøjelse i Nødens Tider!
10 They who know thy name put their trust in thee; For thou, O LORD! forsakest not them that seek thee!
Og de, som kendte dit Navn, skulle forlade sig paa dig; thi du har ikke forladt dem, som søge dig, Herre!
11 Sing praises to the LORD, who reigneth in Zion; Declare his doings among the people!
Lovsynger Herren, som bor paa Zion, kundgører iblandt Folkene hans Gerninger!
12 As the avenger of blood, he remembereth the distressed; He forgetteth not their complaint.
Thi han, som hævner Blod, kommer dem i Hu, han har ikke glemt de elendiges Skrig.
13 “Have pity upon me, [[said I, ]] O LORD! Look upon my affliction through them that hate me; Lift me up from the gates of death:
Herre, vær mig naadig, se, kvad jeg maa taale af dem, som hade mig, du som ophøjer mig fra Dødens Porte,
14 That I may show forth all thy praise in the gates of the daughter of Zion; That I may rejoice in salvation by thee.”
paa det jeg kan fortælle al din Lov i Zions Datters Porte, at jeg maa fryde mig i din Frelse.
15 The nations have sunk into the pit which they made; In the net, which they hid, is their own foot taken.
Hedningerne ere sunkne i Graven, som de gjorde; deres Fod er greben i Garnet, som de skjulte.
16 Thus it is known that the LORD executeth judgment; The wicked are ensnared in the work of their own hands. [[Stringed instruments. (Pause)
Herren er bleven kendt, han har gjort Ret; den ugudelige er besnæret i sine Hænders Gerning. (Higgajon, Sela)
17 The wicked shall be driven into the underworld; Yea, all the nations that forger God. (Sheol h7585)
Lad de ugudelige vende om til Dødsriget, ja, alle Hedninger, som glemme Gud. (Sheol h7585)
18 For the poor shall not always be forgotten; The hopes of the afflicted shall not perish for ever.
Thi en fattig skal ikke glemmes evindelig, de elendiges Forventning ikke altid skuffes.
19 Arise, O LORD! Let not man prevail; Let the nations be judged by thee!
Herre! staa op, lad ikke et Menneske blive mægtigt; lad Hedningerne dømmes for dit Ansigt!
20 Strike terror into them, O LORD! Let the nations know that they are but men! (Pause)
Lad Frygt, o Herre! komme paa dem; lad Hedningerne kende, at de ere Mennesker. (Sela)
