Psalms 89
1 “A psalm of Ethan, the Ezrahite.” I will sing of the mercies of the LORD for ever; With my mouth will I make known thy faithfulness to all generations!
En Undervisning; af Ethan, Esrahiteren. Jeg vil synge om Herrens Naadegerninger evindelig, jeg vil kundgøre din Sandhed med min Mund fra Slægt til Slægt.
2 For I know that thy mercy endureth for ever; Thou hast established thy truth like the heavens.
Thi jeg har sagt: Din Naade skal bygges op evindelig, i Himlene skal du grundfæste din Sandhed:
3 “I have made a covenant with my chosen; I have sworn to David, my servant:
„Jeg har gjort en Pagt med min udvalgte, jeg har tilsvoret David, min Tjener:
4 Thy family I will establish for ever, And build up thy throne to all generations.” (Pause)
Evindelig vil jeg stadfæste din Sæd, og jeg har bygget din Trone fra Slægt til Slægt.‟ (Sela)
5 The heavens shall praise thy wonders, O LORD! And the assembly of the holy ones thy truth!
Og Himlene, Herre! skulle prise din underfulde Gerning og din Sandhed i de helliges Menighed.
6 Who in the heavens can be compared to Jehovah? Who is like Jehovah among the sons of God?
Thi hvem i Skyen kan maale sig med Herren? hvo er Herren lig iblandt Gudernes Børn?
7 A God greatly to be feared in the assembly of the holy ones, And to be had in reverence above all who are around him?
en Gud saare frygtelig i de helliges hemmelige Raad og forfærdelig over alle, som ere trindt omkring ham!
8 O Jehovah, God of hosts! Who is mighty like thee, O Jehovah? And thy faithfulness is round about thee.
Herre, Gud Zebaoth! hvo er som du stormægtig, o Herre? og din Sandhed er trindt omkring dig.
9 Thou rulest the raging of the sea; When the waves thereof rise, thou stillest them!
Du hersker over det hovmodige Hav; naar dets Bølger rejse sig, da bringer du dem til at lægge sig.
10 Thou didst break Rahab in pieces, as one that is slain; Thou didst scatter thine enemies with thy mighty arm.
Du knuste Rahab, saa den blev som den ihjelslagne, du bortspredte dine Fjender med din stærke Arm.
11 The heavens are thine; thine also is the earth; The world and all that is therein, thou didst found them.
Dig tilhøre Himlene, dig tilhører ogsaa Jorden, du har grundfæstet Jorderige og, hvad deri er.
12 The North and the South were created by thee; Tabor and Hermon rejoice in thy name.
Du skabte Norden og Sønden, Thabor og Hermon fryde sig i dit Navn.
13 Thine is a mighty arm; Strong is thy hand, and high thy right hand.
Du har en Arm med Styrke, din Haand er stærk, din højre Haand er ophøjet.
14 Justice and equity are the foundation of thy throne; Mercy and truth go before thy face.
Retfærdighed og Dom ere din Trones Befæstning, Miskundhed og Sandhed gaa frem for dit Ansigt.
15 Happy the people that know the trumpet's sound! They walk, O LORD! in the light of thy countenance;
Saligt er det Folk, som kender Frydesangen; Herre! i dit Ansigts Lys vandre de.
16 In thy name they daily rejoice, And in thy righteousness they glory!
I dit Navn skulle de fryde sig den ganske Dag, og i din Retfærdighed ophøjes de.
17 For thou art the glory of their strength; Yea, through thy favor our horn exalteth itself!
Thi du er deres Styrkes Pris, og i din Velbehagelighed ophøjer du vort Horn.
18 For from Jehovah is our shield, And from the Holy One of Israel is our king.
Thi Herren er vort Skjold og den Hellige i Israel vor Konge.
19 Once thou spakest in a vision to thy holy one, And saidst, —”I have laid help on one that is mighty; I have exalted one chosen from the people;
Da talte du til din Hellige i et Syn og sagde: Jeg har beredet Hjælp ved en Kæmpe, jeg har ophøjet en udvalgt ud af Folket.
20 I have found David, my servant; With my holy oil have I anointed him.
Jeg har fundet David, min Tjener, jeg har salvet ham med min hellige Olie.
21 With him shall my hand be established, And my arm shall strengthen him.
Ved ham skal min Haand holde fast, og min Arm skal styrke ham.
22 The enemy shall not have power over him, Nor shall the unrighteous man oppress him.
Fjenden skal ikke plage ham, og en uretfærdig Mand skal ikke trænge ham.
23 For I will beat down his foes before him, And overthrow them that hate him.
Men jeg vil sønderknuse hans Modstandere for hans Ansigt og slaa dem, som hade ham.
24 My faithfulness and mercy shall be with him, And through my name shall his horn be exalted.
Men min Sandhed og min Miskundhed skulle være med ham, i mit Navn skal hans Horn ophøjes.
25 I will extend his hand to the sea, And his right hand to the rivers.
Og jeg vil udstrække hans Haand til Havet og hans højre Haand til Floderne.
26 He shall say to me, 'Thou art my father, My God, and the rock of my salvation!'
Han skal paakalde mig og sige: Du er min Fader, min Gud og min Frelses Klippe.
27 I will also make him my first-born, Highest of the kings of the earth.
Og jeg vil gøre ham til den førstefødte, til den højeste over Kongerne paa Jorden.
28 My mercy I will continue to him for ever; My covenant with him shall be steadfast.
Jeg vil bevare ham min Miskundhed evindelig, og min Pagt skal holdes ham trolig.
29 I will make his family to endure for ever; And his throne shall be as lasting as the heavens.
Og jeg vil lade hans Sæd bestaa evindelig, og hans Trone, saa længe Himmelens Dage vare.
30 Should his children forsake my law, And walk not in my statutes,
Dersom hans Børn forlade min Lov, og de ikke vandre i mine Befalinger,
31 Should they break my commandments, And observe not my precepts,
dersom de vanhellige mine Skikke og ikke holde mine Bud:
32 I will punish their transgressions with a rod, And their iniquity with stripes.
Da vil jeg hjemsøge deres Overtrædelse med Riset og deres Misgerning med Plager.
33 But my kindness will I not withdraw from him, Nor suffer my faithfulness to fail.
Men min Miskundhed vil jeg ikke tage fra ham og ikke svige min Sandhed.
34 I will not break my covenant, Nor alter what hath gone from my lips.
Jeg vil ikke vanhellige min Pagt og ikke forandre det, som er gaaet over mine Læber.
35 Once have I sworn in my holiness, That I will not be false unto David.
Eet har jeg svoret ved min Hellighed, jeg vil ikke lyve for David:
36 His family shall endure for ever, And his throne as the sun before me.
Hans Sæd skal blive evindelig, og hans Trone som Solen for mig;
37 It shall be established for ever like the moon; Like the faithful witness in the sky.”
den skal befæstes som Maanen evindelig; og Vidnet i Skyen er trofast. (Sela)
38 But now thou forsakest and abhorrest, And art angry with, thine anointed.
Men nu har du forkastet og foragtet ham, du er fortørnet paa din Salvede.
39 Thou hast made void the covenant with thy servant; Thou hast cast his crown to the ground.
Du har tilintetgjort Pagten med din Tjener, du har vanhelliget hans Krone ned i Støvet.
40 Thou hast broken down all his hedges; Thou hast brought his strongholds to ruin.
Du har nedrevet alle hans Mure, du har bragt Ødelæggelse over hans Befæstninger.
41 All who pass by plunder him; He is a reproach to his neighbors.
Alle, som gik forbi paa Vejen, have plyndret ham, han er bleven til Spot for sine Naboer.
42 Thou hast lifted up the right hand of his enemies; Thou hast made all his adversaries to rejoice.
Du har ophøjet hans Modstanderes højre Haand, du har glædet alle hans Fjender.
43 Yea, thou hast turned the edge of his sword, And made him unable to stand in battle.
Ja, du lader hans skarpe Sværd vige tilbage og har ikke ladet ham bestaa i Krigen.
44 Thou hast brought his glory to an end, And hast cast down his throne to the ground.
Du har ladet hans Glans høre op og kastet hans Trone til Jorden.
45 Thou hast shortened the days of his youth; Thou hast covered him with shame.
Du har forkastet hans Ungdoms Dage, du har skjult ham med Haan. (Sela)
46 How long, O LORD! wilt thou hide thyself for ever? How long shall thine anger burn like fire?
Hvor længe, Herre! vil du skjule dig evindelig? hvor længe skal din Harme brænde som Ild?
47 Remember how short is my life, To what frailty thou hast created all men!
Kom i Hu, hvad en Levetid er, til hvilken Forfængelighed du har skabt alle Menneskens Børn?
Hvo er den Mand, som lever og ikke skal se Døden? som kan fri sin Sjæl fra Dødsrigets Vold? (Sela) (Sheol h7585)
49 Where, Lord, is thy former loving-kindness Which thou didst swear to David in thy truth?
Herre! hvor ere dine forrige Naadegerninger, som du tilsvor David i din Sandhed?
50 Remember, O Lord! the reproach of thy servants, How I bear in my bosom the taunts of all the many nations,
Herre! kom dine Tjeneres Forsmædelse i Hu, som jeg bærer i min Barm, den fra alle de mange Folkefærd,
51 With which thine enemies have reproached me, O LORD! With which they have reproached the footsteps of thine anointed!
med hvilken dine Fjender have bespottet, Herre! med hvilken de have bespottet din Salvedes Fodspor.
52 [Praised be Jehovah for ever! Amen, yea, amen!]
Lovet være Herren evindelig! Amen, ja, amen.
