Psalms 88
1 “A psalm of the sons of Korah. For the leader of the music. Upon wind instruments. A psalm of Heman, the Ezrahite.” O LORD, God of my salvation! To thee do I cry by day, And by night is my prayer before thee!
En Sang, en Psalme; af Koras Børn; til Sangmesteren; til Makalath-Leanoth; en Undervisning af Heman, Esrahiteren. Herre, min Frelses Gud! jeg har raabt om Dagen, ja, om Natten for dig.
2 Let my supplication come before thee; Incline thine ear to my cry!
Lad min Bøn komme for dit Ansigt, bøj dit Øre til mit Raab!
Thi min Sjæl er mæt af Ulykker, og mit Liv er Dødsriget nær. (Sheol h7585)
4 I am counted with those who are going down to the pit; I am like one who hath no strength.
Jeg agtes lige med dem, som fare ned i Hulen, jeg er som en Mand uden Kraft,
5 I am left to myself among the dead, Like the slain who lie in the grave, Whom thou no more rememberest, And who are cut off from thy [[protecting]] hand.
løsladt iblandt de døde, som de ihjelslagne, der ligge i Graven, hvilke du ikke ydermere kommer i Hu, da de ere udrevne af din Haand.
6 Thou hast placed me in a deep pit, In a dark and deep abyss.
Du har lagt mig i Hulen hernedenunder, i de mørke, i de dybe Steder.
7 Thy wrath presseth hard upon me, And thou afflictest me with all thy waves! (Pause)
Din Vrede har lagt sig tungt paa mig, og du trænger mig med alle dine Bølger. (Sela)
8 Thou hast put mine acquaintances far from me, Yea, thou hast made me their abhorrence: I am shut up, and cannot go forth.
Du har fjernet mine Kyndinger langt fra mig, du har gjort mig vederstyggelig for dem, jeg er indelukket og gaar ikke ud.
9 Mine eyes languish by reason of my affliction. I call upon thee daily, O LORD! To thee do I stretch out my hands!
Mit Øje er bedrøvet af Elendighed; Herre! jeg har raabt til dig den ganske Dag, jeg har udbredt mine Hænder til dig.
10 Canst thou show wonders to the dead? Shall the dead arise, and praise thee? (Pause)
Vil du vel gøre Undere for de døde? eller skulle Dødninger opstaa, skulle de takke dig? (Sela)
11 Shall thy goodness be declared in the grave, Or thy faithfulness in the place of corruption?
Fortælles der vel i Graven om din Miskundhed? om din Sandhed i Dødens Bo?
12 Shall thy wonders be known in the dark, And thy justice in the land of forgetfulness?
Kendes vel dine Undere i Mørket? eller din Retfærdighed i Forglemmelsens Land?
13 To thee do I cry, O LORD! In the morning doth my cry come before thee.
Men jeg har raabt til dig Herre! og min Bøn kommer dig i Møde om Morgenen.
14 Why, O LORD! dost thou cast me off? Why hidest thou thy face from me?
Hvorfor, Herre! forkaster du min Sjæl? du skjuler dit Ansigt for mig.
15 I have been afflicted and languishing from my youth; I suffer thy terrors, and am distracted.
Elendig er jeg og som en døende fra min Ungdom af; jeg bærer paa Rædsel for dig, jeg maa fortvivle.
16 Thy fierce wrath overwhelmeth me; Thy terrors utterly destroy me.
Din Vredes Flammer ere gaaede hen over mig; Rædsler for dig have tilintetgjort mig.
17 They surround me daily like water; They compass me about together.
De have omringet mig som Vande den ganske Dag, de have omspændt mig tilsammen.
18 Lover and friend hast thou put far from me; My acquaintances are withdrawn from my sight.
Du har fjernet min Ven og Stalbroder langt fra mig; mine Kyndinger ere Mørkets Sted.
