Psalms 73
1 “BOOK III. A psalm of Asaph.” Truly God is good to Israel, —To those who are pure in heart.
Kun god er Gud imod Israel, imod de rene af Hjertet.
2 Yet my feet almost gave way; My steps had well nigh slipped:
Men jeg — nær vare mine Fødder bøjede af Vejen; mine Skridt vare lige ved at glide ud.
3 For I was envious of the proud, When I saw the prosperity of the wicked.
Thi jeg blev nidkær over Daarerne; jeg maatte se, at det gik de ugudelige vel.
4 For they have no pains even to their death; Their bodies are in full health.
Thi der findes intet Baand for dem indtil deres Død, og deres Styrke er vel ved Magt.
5 They have not the woes of other men, Neither are they smitten like other men.
De have ikke Møje som andre Folk, og de blive ikke plagede som andre Mennesker.
6 Therefore pride encircleth their neck as a collar; Violence covereth them as a garment.
Derfor har Hovmod prydet dem som en Kæde, Vold skjuler dem som et Smykke.
7 From their bosom issueth their iniquity; The designs of their hearts burst forth.
Deres Øjne staa ud af Fedme; Hjertets Tanker faa Fremgang.
8 They mock, and speak of malicious oppression; Their words are haughty;
De haane og tale i Ondskab om at øve Vold; fra det høje tale de.
9 They stretch forth their mouth to the heavens, And their tongue goeth through the earth;
De sætte deres Mund i Himmelen, og deres Tunge farer frem paa Jorden.
10 Therefore his people walk in their ways, And there drink from full fountains.
Derfor vender deres Folk hid, og Vand i fulde Drag uddrikkes af dem.
11 And they say, “How doth God know? How can there be knowledge with the Most High?”
Og de sige: Hvorledes skulde Gud vide det? og er der Kundskab hos den Højeste?
12 Behold these are the ungodly! Yet they are ever prosperous; they heap up riches.
Se, disse ere de ugudelige; dog ere de rolige til evig Tid, de forøge deres Gods.
13 Verily I have cleansed my heart in vain; In vain have I washed my hands in innocence.
Kun forgæves har jeg renset mit Hjerte og toet mine Hænder i Uskyldighed.
14 For every day have I been smitten; Every morn have I been chastened.
Og dog blev jeg plaget den ganske Dag, og min Straf var der hver Morgen.
15 If I should resolve to speak like them, Surely I should be treacherous to the family of thy children.
Dersom jeg havde sagt: Jeg vil føre saadan Tale; se, da havde jeg handlet troløst imod dine Børns Slægt.
16 So, when I studied to know this, It was painful to my eyes;
Og jeg tænkte efter for at forstaa det; men det var en Kval i mine Øjne,
17 Until I went into the sanctuaries of God, And considered what was their end.
indtil jeg gik ind i Guds Helligdomme og gav Agt paa deres Endeligt.
18 Behold! thou hast set them on slippery places; Thou castest them down into unseen pits.
Kun paa slibrige Steder sætter du dem; du lader dem falde til at ødelægges.
19 How are they brought to desolation in a moment, And utterly consumed with sudden destruction!
Hvorledes ere de i et Øjeblik gaaede til Grunde? de ere omkomne, de have faaet Ende ved Forskrækkelserne.
20 As a dream when one awaketh, Thou, O Lord! when thou awakest, wilt make their vain show a derision.
De ere ligesom en Drøm, naar een er opvaagnet; Herre! naar du opvaagner, vil du foragte deres Billede.
21 When my heart was vexed And I was pierced in my reins,
Da mit Hjerte var bittert, og det stak mig i mine Nyrer,
22 Then was I stupid and without understanding; I was like one of the brutes before thee.
da var jeg ufornuftig og kunde ikke forstaa noget, jeg var som et Dyr for dig.
23 Yet am I ever under thy care; By my right hand thou dost hold me up.
Men jeg vil stedse blive hos dig; du holder ved min højre Haand.
24 Thou wilt guide me with thy counsel, And at last receive me in glory.
Du leder mig efter dit Raad, og derefter optager du mig til Ære.
25 Whom have I in heaven but thee, And whom on earth do I love in comparison with thee?
Hvem har jeg i Himlene? og lige med dig har jeg ikke Lyst til noget paa Jorden.
26 Though my flesh and my heart fail, God is the strength of my heart, and my portion for ever.
Forsmægter mit Kød og mit Hjerte, saa er Gud mit Hjertes Klippe og min Del evindelig.
27 For, lo! they who are far from thee perish; Thou destroyest all who estrange themselves from thee.
Thi se, de som holde sig langt borte fra dig, omkomme; du udrydder hver den, som ved Bolen viger af fra dig.
28 But it is good for me to draw near to God; I put my trust in the Lord Jehovah, That I may declare all thy works.
Men det er mig godt, at Gud er mig nær; jeg har sat mit Haab paa den Herre, Herre, at jeg kan fortælle alle dine Gerninger.
