Psalms 65
1 “For the leader of the music. A psalm of David.” To thee belongeth trust, to thee praise, O God in Zion! And to thee shall the vow be performed!
Til Sangmesteren; en Psalme af David; en Sang.
2 O Thou that hearest prayer! To thee shall all flesh come!
Gud! man lover dig i det stille i Zion, og dig skal betales Løfte.
3 My iniquities are heavy upon me; But thou wilt forgive our transgressions!
Du, som hører Bønnen, hen til dig tyr alt Kød.
4 Happy is he whom thou choosest, And bringest near thee to dwell in thy courts! May we be satisfied with the blessings of thy house, Thy holy temple!
Misgerningerne ere blevne mig for svare; vore Overtrædelser, dem ville du sone!
5 By wonderful deeds dost thou answer us in thy goodness, O God, our salvation! Who art the confidence of all the ends of the earth, And of the most distant seas!
Salig er den, som du udvælger og lader komme nær, at han maa bo i dine Forgaarde; vi skulle mættes med dit Hus's Gode, i dit Tempels Helligdom.
6 Thou makest fast the mountains by thy power, Being girded with strength!
Forfærdelige Ting skal du, vor Frelses Gud, svare os i Retfærdighed, du, som er en Fortrøstning for den hele vide Jord og Havet i det fjerne.
7 Thou stillest the roar of the sea, The roar of its waves, And the tumult of the nations.
Han gør Bjergene faste ved sin Kraft, han er omgjordet med Vælde;
8 They who dwell in the ends of the earth are awed by thy signs; Thou makest the outgoings of the morning and of the evening to rejoice!
han stiller Havets Brusen, dets Bølgers Brusen derudi og Folkenes Bulder.
9 Thou visitest the earth and waterest it; Thou enrichest it exceedingly; The river of God is full of water. Thou suppliest the earth with corn, When thou hast thus prepared it.
Og de, som bo ved det yderste, frygte for dine Tegn; du fylder Morgenens og Aftenens Frembrud med Jubel.
10 Thou waterest its furrows, And breakest down its ridges; Thou makest it soft with showers, And blessest its increase.
Du har besøgt Jorden og givet den Overflod, du gør den meget rig; Guds Bæk er fuld af Vand, du bereder dem Korn, thi dertil gør du Jorden skikket.
11 Thou crownest the year with thy goodness; Thy footsteps drop fruitfulness;
Du vander dens Furer, du nedtrykker det pløjede; du gør den blød med Regn, du velsigner dens Grøde.
12 They drop it upon the pastures of the wilderness, And the hills are girded with gladness.
Du kroner Aaret med dit Gode, og dine Fodspor dryppe med Fedme.
13 The pastures are clothed with flocks, And the valleys are covered with corn; They shout, yea, they sing for joy.
Græsgangene i Ørken dryppe, og Højene ere omgjordede med Fryd. Engene ere klædte med Faarehjorde, og Dalene ere skjulte med Korn; de juble, ja de synge.
