< Psalms 62 >
1 “For the leader of the music of the Jeduthunites, A psalm of David.” Truly my soul resteth on God alone; From him cometh my deliverance!
Til Sangmesteren. Til Jedutun. En Salme af David.
2 He alone is my rock and my salvation; He is my safeguard, I shall not wholly fall!
Min Sjæl er Stille for Gud alene, min Frelse kommer fra ham;
3 How long will ye continue to assault a single man? How long will ye all seek to destroy me, Like a bending wall, or a tottering fence?
ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes meget.
4 They study how to cast me down from my eminence; They delight in falsehood; They bless with their mouths, but in their hearts they curse.
Hvor længe stormer I løs paa en Mand, — alle slaar I ham ned — som paa en hældende Væg, en faldende Mur?
5 My soul, rest thou on God alone, For from him cometh my hope!
Ja, de oplægger Raad om at styrte ham fra hans Højhed. De elsker Løgn, velsigner med Munden, men forbander i deres Indre. (Sela)
6 He alone is my rock and my salvation; He is my safeguard, —I shall not fall.
Vær stille hos Gud alene, min Sjæl, thi fra ham kommer mit Haab;
7 From God cometh my help and my glory: My strong rock, my refuge, is God.
ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes.
8 Trust in him at all times, ye people! Pour out your hearts before him! God is our refuge!
Hos Gud er min Hjælp og min Ære, min stærke Klippe, min Tilflugt har jeg i Gud;
9 Truly men of low degree are vanity, And men of high degree are a lie; Placed in the balance, They are all lighter than vanity.
stol paa ham, al Folkets Forsamling, udøs for ham eders Hjerte, Gud er vor Tilflugt. (Sela)
10 Trust not in extortion; Place no vain hopes in rapine! If riches increase, set not your heart upon them!
Kun Tomhed er Mennesker, Mænd en Løgn, paa Vægtskaalen vipper de op, de er Tomhed til Hobe.
11 Once hath God promised, twice have I heard it, That power belongeth unto God.
Forlad eder ikke paa Vold, lad jer ikke blænde af Ran; om Rigdommen vokser, agt ikke derpaa!
12 To thee also, O Lord! belongeth mercy; For thou dost render to every man according to his work!
Een Gang talede Gud, to Gange hørte jeg det: at Magten er Guds, Og Miskundhed er hos dig, o Herre. Thi enhver gengælder du efter hans Gerning.