Psalms 40

1 “For the leader of the music. A psalm of David.” I trusted steadfastly in the LORD, And he listened, and heard my cry.

Til Sangmesteren; en Psalme af David.

2 He drew me out of a horrible pit, Out of the miry clay; He set my feet upon a rock, And made my steps firm.

Jeg har biet taalmodigt efter Herren, og han bøjede sig til mig og hørte mit Raab.

3 He hath put into my mouth a new song, A song of praise to our God. Many shall see, and fear, And put their trust in the LORD.

Og han drog mig op af en brusende Grav, af det skidne Dynd; og han satte mine Fødder paa en Klippe, han befæstede mine Skridt.

4 Happy the man who maketh the LORD his trust, And resorteth not to men of pride and falsehood!

Og han lagde en ny Sang i min Mund, en Lovsang til vor Gud; mange skulle se og frygte og forlade sig paa Herren.

5 Many, O LORD, my God! are the wonderful works which thou hast done; Many have been thy gracious purposes towards us; None can be compared to thee! Would I declare and rehearse them, they are more than can be numbered.

Salig den Mand, som sætter sin Tillid til Herren og ikke vender sig til de hovmodige og til dem, som bøje sig til Løgn.

6 In sacrifice and oblation thou hast no pleasure; Mine ears thou hast opened; Burnt-offering and sin-offering thou requirest not.

Herre, min Gud! du har gjort dine underfulde Ting og dine Tanker mangfoldige imod os; ingen kan opregne dem for dig, ellers skulde jeg kundgøre og udsige dem; de ere flere, end man kan tælle dem.

7 Therefore I said, “Lo, I come; In the scroll of the book it is prescribed to me;

Du har ikke Lyst til Slagtoffer og Madoffer; du har aabnet mig Ørene; du har ikke begæret Brændoffer eller Syndoffer.

8 O my God! to do thy will is my delight, And thy law dwelleth in my heart!”

Da sagde jeg: Se, jeg er kommen; i Bogens Rulle er det foreskrevet mig.

9 I have proclaimed thy righteousness in the great assembly; Lo, I have not restrained my lips, O LORD! thou knowest!

Jeg har Lyst til at gøre din Villie, min Gud! og din Lov er midt i mit Inderste.

10 I hide not thy justice in my heart; I declare thy faithfulness and thy salvation; I conceal not thy mercy and truth from the great assembly.

Jeg har bebudet Retfærdighed i en stor Forsamling; se, jeg vil ikke lukke mine Læber; Herre! du ved det.

11 Withdraw not from me thy tender mercies, O LORD! May thy loving-kindness and thy truth continually preserve me!

Jeg har ikke skjult din Retfærdighed inden i mit Hjerte, jeg har talt om din Trofasthed og din Frelse; jeg har ikke dulgt din Miskundhed og din Sandhed for en stor Forsamling.

12 For evils without number have encompassed me; My iniquities have overtaken me; I cannot see the end of them; They are more than the hairs of my head, And my heart dieth within me.

Du, Herre! vil ikke holde din Barmhjertighed tilbage fra mig; din Miskundhed og din Sandhed ville altid bevare mig.

13 May it please thee, O LORD! to deliver me! O LORD! make haste to mine aid!

Thi Ulykker have omspændt mig, saa der er intet Tal derpaa, mine Misgerninger have grebet mig, og jeg kan ikke se; de ere flere end Haarene paa mit Hoved, og mit Hjerte har forladt mig.

14 May they all be confounded and covered with shame Who seek to take away my life! Let them be driven back with disgrace Who desire to do me injury!

Herre! lad det behage dig at udfri mig; Herre! skynd dig at hjælpe mig.

15 Let them be overwhelmed with confusion Who cry out to me, Aha! aha!

Lad dem til Hobe blues og blive til Skamme, som søge efter mit Liv for at tage det bort; lad dem vige tilbage og forhaanes, som ville mig ondt.

16 But let all who seek thee Be glad and rejoice in thee! Let those who love thy protection Ever say, “Great is Jehovah!”

Lad dem forfærdes over deres egen Skændsel, dem, som sige om mig: Ha, ha!

17 I am poor and afflicted, yet the Lord thinketh upon me; Thou art my help and my deliverer; My God! make no delay!

Lad dem frydes og glædes i dig, alle som søge dig; lad dem altid sige: Herren være storlig lovet! dem, som elske din Frelse. Men jeg er elendig og fattig; Herren vil tænke paa mig; du er min Hjælp og den, som udfrier mig; min Gud! tøv ikke.