Psalms 39
1 “A psalm of David. For the leader of the music of the Jeduthunites.” I said, I will take heed to my ways, That I may not sin with my tongue; I will keep my mouth with a bridle, While the wicked is before me.
(Til sangmesteren. Til Jedutun. En salme af David.) Jeg sagde: "Mine Veje vil jeg vogte på, så jeg ikke synder med Tungen; min Mund vil jeg holde i Tømme, så længe den gudløse er mig nær!"
2 I was dumb with silence; I spake not even what was good; But my pain was increased.
Jeg var stum og tavs, jeg tav for at undgå tomme Ord, men min Smerte naged,
3 My heart was hot within me; In my anguish the fire burst forth, And I spake with my tongue:
mit Hjerte brændte i Brystet, Ild lued op, mens jeg grunded; da talte jeg med min Tunge.
4 LORD, make me to know mine end, And the number of my days, That I may know how frail I am!
Lær mig, HERRE, at kende mit Endeligt, det Mål af Dage, jeg har, lad mig kende, hvor snart jeg skal bort!
5 Behold, thou hast made my days as a hand-breadth, And my life is as nothing before thee; Yea, every man in his firmest state is altogether vanity. (Pause)
Se, i Håndsbredder målte du mine Dage ud, mit Liv er som intet for dig, som et Åndepust står hvert Menneske der. (Sela)
6 Surely every man walketh in a vain show; Surely he disquieteth himself in vain; He heapeth up riches, and knoweth not who shall gather them.
Kun som en Skygge er Menneskets Vandring, kun Tomhed er deres Travlhed; de samler og ved ej, hvem der får det.
7 What, then, O Lord! is my hope? My hope is in thee!
Hvad bier jeg, Herre, da efter? Mit Håb står ene til dig.
8 Deliver me from all my transgressions; Let me not be the reproach of scoffers!
Fri mig for al min Synd, gør mig ikke til Spot for Dårer!
9 Yet I am dumb; I open not my mouth; For thou hast done it!
Jeg tier og åbner ikke min Mund, du voldte det jo.
10 But remove from me thine infliction; For I am perishing by the blow of thine hand.
Borttag din Plage fra mig, under din vældige Hånd går jeg til.
11 When thou with rebukes dost chasten man for iniquity, Thou causest his glory to waste away like a moth! Surely every man is vanity.
Når du tugter en Mand med Straf for hans Brøde, smuldrer du hans Herlighed hen som Møl; kun et Åndepust er hvert Menneske. (Sela)
12 Hear my prayer, O LORD! Give ear to my cry; Be not silent at my tears! For I am but a stranger with thee, A sojourner, as all my fathers were.
Hør, o HERRE, min Bøn og lyt til mit Skrig, til mine Tårer tie du ej! Thi en fremmed er jeg hos dig, en Gæst som alle mine Fædre.
13 O spare me, that I may recover strength, Before I go away, and be no more!
Se bort fra mig, så jeg kvæges, før jeg går bort og ej mer er til!
