< Psalms 35 >

1 “A psalm of David.” Contend, O LORD! with them that contend with me! Fight against them that fight against me!
Af David. Herre! træt med dem, som trætte med mig; strid imod dem, som stride imod mig.
2 Take hold of shield and buckler, And stand up for my help!
Grib Skjold og Værge, og staa op at hjælpe mig.
3 Draw forth the spear and the axe against my persecutors; Say to me, “I am thy salvation.”
Tag Spydet frem og afskær Vejen for mine Forfølgere; sig til min Sjæl: Jeg er din Frelse.
4 May they be confounded and put to shame, who seek my life; May they be turned back with disgrace, who devise my hurt!
Lad dem, som søge efter mit Liv, blues og blive til Skamme; lad dem, som ville mig ondt, vige tilbage og blive beskæmmede.
5 May they be like dust before the wind; May the angel of the LORD drive them!
Lad dem blive som Avner for Vejret, og Herrens Engel støde dem bort.
6 May their way be dark and slippery, And may the angel of the LORD pursue them!
Lad deres Vej blive mørk og slibrig, og Herrens Engel forfølge dem.
7 For without cause they have laid for me a snare; Without cause they have digged for me a pit.
Thi de skjulte uden Skel deres Garn imod mig i en Grube, de grove en Grav for min Sjæl uden Skel.
8 May unforeseen destruction come upon them! May the snare which they have laid lay hold on themselves, And may they fall into destruction!
Lad Ødelæggelse komme over dem, uden at de vente det; og lad deres Garn, som de skjulte, fange dem, lad dem falde deri til Ødelæggelse.
9 Then shall my soul rejoice in the LORD; It shall exult in his protection.
Men min Sjæl skal glæde sig i Herren, den skal fryde sig i hans Frelse.
10 All my bones shall say, Who, O LORD! is like thee, Who dost rescue the afflicted from the oppressor, The afflicted and destitute from the spoiler?
Alle mine Ben skulle sige: Herre! hvo er som du? du, som frier en elendig fra den, som er ham for stærk, ja, en elendig og fattig fra den, som udplyndrer ham.
11 False witnesses have risen up; They charge me with that which has not entered my mind.
Der staa træske Vidner op, de affordre mig det, som jeg ikke ved.
12 They repay me evil for good; They cause bereavement to my soul.
De betale mig ondt for godt, min Sjæl føler sig forladt.
13 And yet I, during their sickness, clothed myself with sackcloth, And afflicted myself with fasting; And my prayer was turned to my bosom.
Men der de vare syge, iførte jeg mig Sæk, jeg plagede min Sjæl med Faste, og jeg bad med Hovedet sænket mod min Barm.
14 I behaved myself as if he had been my friend or brother; I bowed down in sadness, as one mourning for his mother.
Jeg omgikkes med ham, som han havde været min Ven og Broder; jeg gik i Sørgeklæder og var nedbøjet som en, der sørger for sin Moder.
15 But at my fall they rejoice, and gather themselves together; Revilers whom I know not assemble themselves against me; They tear me without ceasing.
Men da jeg kom til at halte, glædede de sig og flokkedes; Uslinger flokkedes om mig, og jeg vidste af intet; de sønderslede og tav ikke.
16 With base men who mock for their bread, They gnash at me with their teeth.
Iblandt vanhellige og frække Spottere skare de Tænder imod mig.
17 How long, O LORD! wilt thou look on? O rescue my life from the destruction they plot for me; My precious life from these young lions!
Herre! hvor længe vil du se til? udfri min Sjæl fra deres Ødelæggelse, min eneste fra de unge Løver.
18 I will thank thee in the great assembly! Before a numerous people I will praise thee.
Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, jeg vil love dig iblandt et talrigt Folk.
19 Let not them that are my enemies wrongfully triumph over me; Let them not wink with the eye, who hate me without cause!
Lad dem, som ere mine Fjender uden Skel, ikke glædes over mig, eller dem, som hade mig uforskyldt, give Vink med Øjnene.
20 For they speak not peace; They devise deceit against them that are quiet in the land.
Thi de tale ikke Fred; men imod de stille i Landet optænke de svigefulde Anslag.
21 Yea, they open their mouths wide against me; They say, “Aha, aha! our eyes seeth it.”
Og de lode deres Mund vidt op imod mig; de sagde: Ha, ha! vort Øje har set det.
22 Thou seest it, O LORD! be not silent! O LORD! be not far from me!
Herre! du har set det; ti ikke, Herre! vær ikke langt fra mig.
23 Arouse thyself; awake for my defence! My God and my Lord, awake to my cause!
Vaagn op og vær vaagen for min Ret, for min Sag, min Gud og min Herre!
24 Judge me according to thy righteousness, O Jehovah, my God! Let them not triumph over me!
Herre, min Gud! døm mig efter din Retfærdighed, og lad dem ikke glæde sig over mig,
25 Let them not say in their hearts, “Aha! we have our wish!” Let them not say, “We have swallowed him up!”
at de ikke skulle sige i deres Hjerte: „Ha, ha! det var vor Lyst!‟ Lad dem ikke sige: „Vi have opslugt ham!‟
26 May they all be confounded and brought to shame, Who rejoice at my calamity! May they be clothed with ignominy and disgrace, Who exalt themselves against me!
Lad dem, som glæde sig ved min Ulykke, til Hobe blues og blive til Skamme; lad dem, som gøre sig store imod mig, klædes med Skam og Skændsel.
27 Let them shout for joy, and be glad, Who favor my righteous cause; Let them ever say, “The LORD be praised, Who delighteth in the prosperity of his servant!”
Lad dem frydes og glædes, som have Lyst til min Retfærdighed, og lad dem altid sige: Herren bør storlig loves, han, som har Lyst til sin Tjeners Fred.
28 So shall my tongue speak of thy righteousness, And daily repeat thy praise.
Saa skal min Tunge tale om din Retfærdighed, om din Pris den ganske Dag.

< Psalms 35 >