Psalms 27

1 “A psalm of David.” The LORD is my light and my salvation; Whom shall I fear? The LORD is the shield of my life; Of whom shall I be afraid?

Af David. Herren er mit Lys og min Frelse, for hvem skal jeg frygte? Herren er mit Livs Værn, for hvem skal jeg ræddes?

2 When the wicked came upon me to devour me, Even my persecutors and enemies, they stumbled and fell.

Der de onde kom frem imod mig for at æde mit Kød, mine Modstandere og mine Fjender, da snublede de og faldt.

3 Though a host should encamp against me, my heart shall not fear; Though war should rise against me, yet will I be confident.

Dersom en Hær vilde lejre sig imod mig, da skal mit Hjerte ikke frygte; dersom en Krig rejses imod mig, da er jeg dog trøstig.

4 One thing have I desired of the LORD; that do I yet seek; That I may dwell in the house of the LORD all the days of my life, To behold the grace of the LORD, And to gaze upon his temple.

Een Ting har jeg begæret af Herren, den vil jeg søge efter; at jeg maa bo i Herrens Hus alle mine Livsdage for at beskue Herrens Livsalighed og at grunde i hans Tempel.

5 For in the day of trouble he will hide me in his pavilion; Yea, in the secret place of his tabernacle will he shelter me; He will set me upon a rock.

Thi han skal gemme mig i sin Hytte paa den onde Dag; han skal skjule mig i sit Pauluns Skjul, han skal ophøje mig paa en Klippe.

6 Yea, already doth he lift my head above my enemies, who are around me; Therefore in his tabernacle will I offer sacrifices with the sound of trumpets; I will sing, yea, with instruments of music I will give praise to the LORD.

Og nu hæver mit Hoved sig over mine Fjender, som ere trindt omkring mig, og jeg vil ofre ham Ofre med Frydeklang i hans Paulun; jeg vil synge og lege for Herren.

7 Hear my voice, O LORD! when I cry unto thee; Have pity upon me, and answer me!

Herre! hør min Røst, naar jeg raaber, og vær mig naadig og bønhør mig!

8 When I think of thy precept, “Seek ye my face!” Thy face, LORD, do I seek.

Til dig sagde mit Hjerte, der du sagde: „Søger mit Ansigt”, jeg søger dit Ansigt, Herre!

9 O hide not thou thy face from me; Cast not thy servant away in displeasure! Thou hast been my help, do not leave me; Do not forsake me, O God, my helper!

Skjul ikke dit Ansigt for mig, forskyd ikke din Tjener i Vrede; du har været min Hjælp, opgiv mig ikke og forlad mig ikke, min Frelses Gud!

10 For my father and my mother have forsaken me; But the LORD will take me up.

Thi min Fader og min Moder forlode mig; men Herren tager mig op.

11 Teach me thy way, O LORD! And lead me in the right path, because of my enemies!

Herre! lær mig din Vej og led mig paa den jævne Sti, for mine Fjenders Skyld.

12 Give me not up to the will of my adversaries! For false witnesses have risen up against me, And such as breathe out injustice.

Giv mig ikke i mine Fjenders Vold; thi falske Vidner og de, som aande Uretfærdighed, opstode imod mig.

13 I trust that I shall see the goodness of the LORD In the land of the living. Hope thou in the LORD!

Havde jeg ikke troet, at jeg skulde se Herrens Godhed i de levendes Land —!

14 Be of good courage; let thy heart be strong; Hope thou in the LORD!

Bi efter Herren, vær frimodig, og han skal styrke dit Hjerte; ja, bi efter Herren!