< Psalms 18 >

1 I love thee, O LORD, my strength!
Til Sangmesteren; af David, Herrens Tjener, som talte Ordene af denne Sang for Herren paa den Dag, Herren havde friet ham fra alle hans Fjenders Haand og fra Sauls Haand.
2 Jehovah is my rock, my fortress, and my deliverer; My God, my strength, in whom I trust; My shield, my strong defence, and my high tower.
Og han sagde: Herre! jeg har dig hjertelig kær, min Styrke!
3 I called upon the LORD, who is worthy to be praised, And was delivered from my enemies.
Herren er min Klippe, min Befæstning og min Frelser; min Gud er min Klippe, paa hvem jeg forlader mig, mit Skjold og mit Frelsens Horn, min faste Borg.
4 The snares of death encompassed me; The floods of destruction filled me with dismay;
Jeg vil paakalde Herren, som bør loves, saa bliver jeg frelst fra mine Fjender.
5 The snares of the underworld surrounded me, And the nets of death seized upon me. (Sheol h7585)
Dødens Reb omspændte mig, og Belials Bække forfærdede mig. (Sheol h7585)
6 In my distress I called upon the LORD, And cried unto my God; He heard my voice from his palace, And my cry came before him into his ears.
Helvedes Reb omgave mig; Dødens Snarer kom over mig. (questioned)
7 Then the earth quaked and trembled; The foundations of the mountains rocked and were shaken, Because his wrath was kindled.
Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud; han hørte min Røst fra sit Tempel, og mit Raab til ham kom for hans Øren.
8 A smoke went up from his nostrils, And fire from his mouth devoured; Burning coals shot forth from him.
Og Jorden bævede og rystede, og Bjergenes Grundvolde skælvede; og de bævede, thi han var vred.
9 He bowed the heavens, and came down; And darkness was under his feet;
Der opgik Røg af hans Næse, og Ild af hans Mund fortærede; Gløder gnistrede ud af den.
10 And he rode upon a cherub, and did fly; Yea, he did fly upon the wings of the wind.
Og han bøjede Himmelen og for ned, og der var Mørkhed under hans Fødder.
11 And he made darkness his covering; His pavilion round about him was dark waters and thick clouds of the skies.
Og han for paa Keruben og drog frem, og han fløj paa Vejrets Vinger.
12 At the brightness before him, his thick clouds passed away; Then came hailstones and coals of fire.
Han satte Mørkhed til sit Skjul, til sit Paulun trindt omkring sig, mørke Vande og tykke Skyer.
13 The LORD also thundered from heaven, And the Most High uttered his voice, Amid hailstones and coals of fire.
Fra Glansen foran ham fore hans Skyer frem, Hagel og Gløder.
14 He sent forth his arrows, and scattered them; Continual lightnings, and discomfited them.
Og Herren tordnede i Himmelen, og den Højeste udgav sin Røst; der var Hagel og Gløder.
15 Then the channels of the deep were seen, And the foundations of the earth were laid bare At thy rebuke, O LORD! At the blast of the breath of thy nostrils.
Og han udskød sine Pile og adspredte dem, og han lod det lyne stærkt og forfærdede dem.
16 He stretched forth his hand from above; he took me, And drew me out of deep waters.
Da saas Vandenes Leje, og Jordens Grundvolde blottedes ved din Trusel, Herre! ved din Næses Aandes Vejr.
17 He delivered me from my strong enemy; From my adversaries, who were too powerful for me.
Han udrakte sin Haand fra det høje, han hentede mig, han drog mig op af de store Vande.
18 They fell upon me in the day of my calamity; But the LORD was my stay.
Han friede mig fra min stærke Fjende og fra mine Avindsmænd; thi de vare mig for stærke.
19 He brought me forth into a large place; He delivered me, because he delighted in me.
De overfaldt mig i min Modgangs Tid; men Herren var min Understøttelse.
20 The LORD hath rewarded me according to my righteous; According to the cleanness of my hands hath he recompensed me.
Og han førte mig ud i det frie; han frelste mig, thi han havde Lyst til mig.
21 For I have kept the ways of the LORD, And have not wickedly departed from my God.
Herren vederlagde mig efter min Retfærdighed; han betalte mig efter mine Hænders Renhed.
22 For all his laws were in my sight; I did not put away his statutes from me.
Thi jeg har bevaret Herrens Veje, og jeg er ikke funden skyldig for min Gud.
23 I was upright before him, And kept myself from iniquity.
Thi alle hans Domme ere for mig, og fra hans Skikke viger jeg ikke.
24 Therefore hath the LORD rewarded me according to my righteousness, According to the cleanness of my hands before his eyes.
Men jeg var oprigtig for ham og vogtede mig for min Synd.
25 To the merciful thou showest thyself merciful; To the upright thou showest thyself upright;
Og Herren betalte mig efter min Retfærdighed, efter mine Hænders Renhed for hans Øjne.
26 To the pure thou showest thyself pure, And to the perverse thou showest thyself perverse.
Imod den fromme beviser du dig from; imod den oprigtige Mand viser du dig oprigtig;
27 For thou savest the afflicted people, But the haughty countenance thou bringest down.
imod den rene viser du dig ren, og imod den forvendte viser du dig forvendt.
28 Thou causest my lamp to shine; Jehovah, my God, enlighteneth my darkness.
Thi du frelser det elendige Folk, og du fornedrer de høje Øjne.
29 For through thee I have broken through troops; Through my God I have leaped over walls.
Thi du bringer min Lampe til at lyse; Herren min Gud opklarer mit Mørke.
30 The ways of God are just and true; His word is pure, tried in the fire; He is a shield to all who put their trust in him.
Thi ved dig stormer jeg imod en Trop, og ved min Gud springer jeg over en Mur.
31 Who, then, is God, save Jehovah? And who is a rock, save our God?
Guds Vej er fuldkommen; Herrens Tale er lutret, han er alle dem et Skjold, som tro paa ham.
32 It is God that girded me with strength, And made my way plain.
Thi hvo er en Gud uden Herren? og hvo er en Klippe uden vor Gud?
33 He made my feet like the hind's, And set me in my high places;
Den Gud, som omgjorder mig med Kraft og gør min Vej fuldkommen,
34 He taught my hands to war, So that my arm bent the bow of brass.
han gør mine Fødder som Hindernes og lader mig staa fast paa mine Høje.
35 Thou gavest me the shield of thy protection; Thy right hand held me up, And thy goodness made me great.
Han vænner mine Hænder til Striden, og mine Arme spænde Kobberbuen.
36 Thou didst make a wide path for my steps, So that my feet did not stumble.
Og du giver mig din Frelses Skjold, og din højre Haand understøtter mig, og din Nedladelse gør mig stor.
37 I pursued my enemies and overtook them, And turned not back till I had destroyed them.
Du gør Rummet vidt under mig for mine Skridt, og mine Ankler vakle ikke.
38 I smote them, so that they could not rise; They fell under my feet.
Jeg forfølger mine Fjender og naar dem og vender ikke tilbage, før jeg har udryddet dem.
39 Thou didst gird me with strength for the battle; Thou didst cast down my adversaries under me.
Jeg knuser dem, at de ikke kunne staa op; de faldt under mine Fødder.
40 Thou didst cause my enemies to turn their backs, So that I destroyed them that hated me.
Og du har omgjordet mig med Kraft til Striden; du bøjede mine Modstandere under mig.
41 They cried, but there was none to help; To Jehovah, but he answered them not.
Og du har drevet mig mine Fjender paa Flugt; mine Hadere udryddede jeg.
42 I beat them small, like dust before the wind; I cast them out as the dirt of the streets.
De raabte, men der var ingen Frelser; til Herren, men han svarede dem ikke.
43 Thou hast delivered me from the assaults of the nations; Thou hast made me the head of the kingdoms. Nations whom I knew not serve me;
Og jeg støder dem smaa som Støv for Vejret, som Dynd paa Gader fejer jeg dem bort.
44 They who have only heard of me obey me; Yea, men of a strange land submit themselves to me;
Du udfriede mig fra Folkenes Kiv, du satte mig til Hedningernes Hoved, et Folk, som jeg ikke kendte, de tjene mig.
45 Men of a strange land fade away, like a leaf, And come trembling from their strongholds.
Da deres Øren hørte om mig, adløde de mig, den fremmedes Børn smigrede for mig.
46 Jehovah is the living God; blessed be my rock; Exalted be the God of my salvation!
Den fremmedes Børn henvisne; de komme skælvende frem af deres Borge.
47 It is God who hath given me vengeance, And subdued the nations under me;
Herren lever, højlovet er min Klippe og højt ophøjet min Frelses Gud,
48 He delivered me from my enemies; Yea, thou hast lifted me up above my adversaries; Thou hast saved me from the violent man!
den Gud, som giver mig Hævn, og tvinger Folkene under mig.
49 Therefore I will give thanks to thee, O LORD! among the nations, And sing praises to thy name.
Du er den, som udfrier mig fra mine Fjender, du sætter mig i Sikkerhed for mine Modstandere, du redder mig fra Voldsmanden.
50 Great deliverance giveth he to his king, And showeth mercy to his anointed, —To David and to his posterity for ever.
Derfor vil jeg bekende dig, Herre! iblandt Hedningerne og lovsynge dit Navn. Stor Frelse beviser han sin Konge og gør Miskundhed imod sin Salvede, imod, David og imod hans Sæd evindelig.

< Psalms 18 >