< Psalms 109 >

1 “For the leader of the music. A psalm of David.” O God of my praise! be not silent!
(Til Sangmesteren. Af David. En Salme.) Du min Lovsangs Gud, vær ej tavs!
2 For the mouths of the wicked and the deceitful are opened against me; They speak against me with a lying tongue.
Thi en gudløs, svigefuld Mund har de åbnet imod mig, taler mig til med Løgntunge,
3 They assault me on every side with words of hatred; They fight against me without a cause.
med hadske Ord omringer de mig og strider imod mig uden Grund;
4 For my love they are my adversaries: But I give myself unto prayer.
til Løn for min Kærlighed er de mig fjendske, skønt jeg er idel Bøn;
5 They repay me evil for good, And hatred for love.
de gør mig ondt for godt, gengælder min Kærlighed med Had.
6 Set thou a wicked man over him, And let an adversary stand at his right hand!
Straf ham for hans Gudløshed, lad en Anklager stå ved hans højre,
7 When he is judged, may he be condemned, And may his prayer be a crime!
lad ham gå dømt fra Retten, hans Bøn blive regnet for Synd;
8 May his days be few, And another take his office!
hans Livsdage blive kun få, hans Embede tage en anden;
9 May his children be fatherless, And his wife a widow!
hans Børn blive faderløse, hans Hustru vorde Enke;
10 May his children be vagabonds and beggars, And from their ruined dwellings seek their bread!
hans Børn flakke om og tigge, drives bort fra et øde Hjem;
11 May a creditor seize on all that he hath, And a stranger plunder his substance!
Ågerkarlen rage efter alt, hvad han har, og fremmede rane hans Gods;
12 May there be none to show him compassion, And none to pity his fatherless children!
ingen være langmodig imod ham, ingen ynke hans faderløse;
13 May his posterity be cut off; In the next generation may his name be blotted out!
hans Afkom gå til Grunde, hans Navn slettes ud i næste Slægt:
14 May the iniquity of his fathers be remembered by the LORD, And may the sin of his mother never be blotted out!
lad hans Fædres Skyld ihukommes hos HERREN, lad ikke hans Moders Synd slettes ud,
15 May they be before the LORD continually; And may he cut off their memory from the earth!
altid være de, HERREN for Øje; hans Minde vorde udryddet af Jorden,
16 Because he remembered not to show pity, But persecuted the afflicted and the poor man, And sought the death of the broken-hearted.
fordi det ej faldt ham ind at vise sig god, men han forfulgte den arme og fattige og den, hvis Hjerte var knust til Døde;
17 As he loved cursing, let it come upon him; As he delighted not in blessing, let it be far from him!
han elsked Forbandelse, så lad den nå ham; Velsignelse yndede han ikke, den blive ham fjern!
18 May he be clothed with cursing as with a garment; May it enter like water into his bowels, And like oil into his bones!
Han tage Forbandelse på som en Klædning, den komme som Vand i hans Bug, som Olie ind i hans Ben;
19 May it be to him like the robe that covereth him, Like the girdle with which he is constantly girded!
den blive en Dragt, han tager på, et Bælte, han altid bærer!
20 May this be the wages of mine adversaries from the LORD, And of them that speak evil against me!
Det være mine Modstanderes Løn fra HERREN, dem, der taler ondt mod min Sjæl.
21 But do thou, O LORD, my God! take part with me, For thine own name's sake! Because great is thy mercy, O deliver me!
Men du, o HERRE, min Herre, gør med mig efter din Godhed og Nåde, frels mig for dit Navns Skyld!
22 For I am afflicted and needy, And my heart is wounded within me.
Thi jeg er arm og fattig, mit Hjerte vånder sig i mig;
23 I am going like a shadow; I am driven away as the locust.
som Skyggen, der hælder, svinder jeg bort, som Græshopper rystes jeg ud;
24 My knees totter from fasting, And my flesh faileth of fatness.
af Faste vakler mine Knæ, mit Kød skrumper ind uden Salve;
25 I am a reproach to my enemies; They gaze at me; they shake their heads.
til Spot for dem er jeg blevet, de ryster på Hovedet, når de
26 Help me, O LORD, my God! O save me, according to thy mercy!
Hjælp mig, HERRE min Gud, frels mig efter din Miskundhed,
27 That they may know that this is thy hand; That thou, O Lord! hast done it!
så de sander, det var din Hånd, dig, HERRE, som gjorde det!
28 Let them curse, but do thou bless! When they arise, let them be put to shame; But let thy servant rejoice!
Lad dem forbande, du vil velsigne, mine uvenner vorde til Skamme, din Tjener glæde sig;
29 May my enemies be clothed with ignominy; May they be covered with their shame, as with a mantle!
lad mine Fjender klædes i Skændsel, iføres Skam som en Kappe!
30 I will earnestly praise the LORD with my lips; In the midst of the multitude I will praise him.
Med min Mund vil jeg højlig takke HERREN, prise ham midt i Mængden;
31 For he standeth at the right hand of the poor, To save him from those who would condemn him.
thi han står ved den fattiges højre at fri ham fra dem, der dømmer hans Sjæl.

< Psalms 109 >