Psalms 102
1 “A prayer of the afflicted, when in deep distress he poureth out his complaint before the Lord.” Hear my prayer, O LORD! And let my cry come unto thee!
En elendigs Bøn, naar han forsmægter og udøser sin Klage for Herrens Ansigt.
2 Hide not thy face from me in the day of my trouble; Incline thine ear to me when I call! Answer me speedily!
Herre! hør min Bøn og lad mit Raab komme til dig.
3 For my life is consumed like smoke, And my bones burn like a brand.
Skjul ikke dit Ansigt for mig paa den Dag, jeg er i Angest; bøj dit Øre til mig; paa den Dag jeg paakalder, skynd dig og bønhør mig!
4 My heart is smitten and withered like grass; Yea, I forget to eat my bread.
Thi mine Dage ere gaaede op i Røg, og mine Ben ere brændte som et Brandsted.
5 By reason of my sighing, my bones cleave to my skin;
Mit Hjerte er rammet og tørret som en Urt; thi jeg har glemt at æde mit Brød.
6 I am like the pelican of the wilderness; I am like an owl amid ruins.
Formedelst mine Klageraab hænge mine Ben ved mit Kød.
7 I am sleepless; I am like a solitary bird upon the house-top.
Jeg er bleven lig en Rørdrum i Ørken; jeg er bleven som en Ugle i det øde.
8 All the day long my enemies reproach me; They who rage against me curse by me.
Jeg vaager og er bleven som en enlig Spurv paa Taget.
9 For I eat ashes like bread, And mingle my drink with tears.
Mine Fjender have haanet mig den ganske Dag, de, som rase imod mig, sværge ved mig.
10 On account of thine indignation and thy wrath; For thou hast lifted me up and cast me down!
Thi jeg har tæret Aske som Brød og blandet min Drik med Graad
11 My life is like a declining shadow, And I wither like grass.
for din Vredens og din Fortørnelses Skyld; thi du løftede mig op og kastede mig bort.
12 But thou, O LORD! endurest for ever, And thy name from generation to generation!
Mine Dage are som en Skygge, der hælder, og jeg tørres som en Urt.
13 Thou wilt arise and have pity upon Zion, For the time to favor her, yea, the set time, is come.
Men du, Herre! bliver evindelig, og din Ihukommelse fra Slægt til Slægt.
14 For thy servants take pleasure in her stones; Yea, they have a regard for her dust.
Du vil gøre dig rede, du vil forbarme dig over Zion; thi det er paa Tide, at du er den naadig; thi den bestemte Tid er kommen.
15 Then shall the nations fear the name of Jehovah, And all the kings of the earth thy glory.
Thi dine Tjenere hænge med Behag ved dens Stene, og de have Medynk med dens Støv.
16 For Jehovah will build up Zion; He will appear in his glory.
Og Hedningerne skulle frygte Herrens Navn, og alle Kongerne paa Jorden din Ære;
17 He will regard the prayer of the destitute, And not despise their supplication.
thi Herren har bygget Zion og har ladet sig se i sin Herlighed.
18 This shall be written for the generation to come, That the people to be born may praise Jehovah.
Han har vendt sit Ansigt til den enliges Bøn og ikke foragtet deres Bøn.
19 For he looketh down from his holy height, From heaven doth he cast his eye upon the earth,
Dette skal skrives for den kommende Slægt; og det Folk, som skabes, skal love Herren.
20 To listen to the sighs of the prisoner. To release those that are doomed to death;
Thi han saa ned fra sin Helligdoms Højsæde; Herren saa fra Himmelen til Jorden
21 That they may declare the name of Jehovah in Zion, And his praise in Jerusalem,
for at høre den bundnes Jamren, for at løse Dødsens Børn,
22 When the nations are assembled together, And the kingdoms to serve Jehovah.
for at de kunde forkynde Herrens Navn i Zion og hans Pris i Jerusalem,
23 He hath weakened my strength on the way, He hath shortened my days.
naar Folkene samles til Hobe og Rigerne til at tjene Herren.
24 I say, O my God! take me not away in the midst of my days! Thy years endure through all generations.
Han har ydmyget min Kraft paa Vejen, han har forkortet mine Dage.
25 Of old hast thou laid the foundations of the earth, And the heavens are the work of thy hands;
Jeg siger: Min Gud! tag mig ikke bort midt i mine Dage, dine Aar vare fra Slægt til Slægt.
26 They shall perish, but thou shalt endure; Yea, all of them shall wax old like a garment; As a vesture shalt thou change them, And they shall be changed;
Du grundfæstede fordum Jorden, og Himlene er dine Hænders Gerning.
27 But thou art the same, And thy years have no end.
De skulle forgaa; men du bestaar; og de skulle alle blive gamle som et Klædebon; du skal omskifte dem som en Klædning, og de omskiftes.
28 The children of thy servants shall dwell securely, And their posterity shall be established before thee.
Men du er den samme, og dine Aar faa ingen Ende. Dine Tjeneres Børn skulle fæste Bo, og deres Sæd skal stadfæstes for dit Ansigt.
