Micah 6

1 Hear ye what Jehovah saith! Arise, contend thou before the mountains, And let the hills hear thy voice!

Hører dog, hvad Herren siger: Gør dig rede, tag Trætten op over for Bjergene, og lad Højene høre din Røst!

2 Hear, O ye mountains, the controversy of Jehovah! Hear, ye strong foundations of the earth! For Jehovah hath a controversy with his people; He contendeth with Israel.

Hører, I Bjerge! Herrens Trætte, og I uforanderlige, I Jordens Grundpiller! thi Herren har Trætte med sit Folk, og med Israel gaar han i Rette.

3 “O my people, what have I done to thee, And wherein have I offended thee? Testify against me!

Mit Folk! hvad har jeg gjort dig, og hvormed har jeg voldet dig Møje? svar mig!

4 I brought thee up from the land of Egypt, And from the house of bondage I redeemed thee; I sent Moses, Aaron, and Miriam, to go before thee.

Thi jeg førte dig op fra Ægyptens Land, og fra Trælles Hus udløste jeg dig, og jeg sendte for dit Ansigt Mose, Aron og Maria.

5 O my people, remember what Balak the king of Moab devised. And what Balaam, the son of Beor, answered him, What happened from Shittim to Gilgal, That ye may know the mercies of Jehovah.”

Mit Folk! kom dog i Hu, hvad Raad Balak, Kongen af Moab, havde oplagt, og hvad Svar Bileam, Beors Søn, gav ham, og hvad der skete fra Sittim indtil Gilgal, for at du maa kende Herrens retfærdige Gerninger.

6 Wherewith shall I come before Jehovah, And bow myself before the most high God? Shall I come before him with burnt-offerings, With calves of a year old?

Hvormed skal jeg komme Herren i Møde og bøje mig for Højhedens Gud? mon jeg skal komme ham i Møde med Brændofre med aarsgamle Kalve?

7 Will Jehovah be pleased with thousands of rams, Or with ten thousands of rivers of oil? Shall I give my first-born for the sin of my soul, The fruit of my body for my transgression?

Mon Herren vil have Behag i Tusinder af Vædre, i ti Tusinder af Oliebække? mon jeg skal give min førstefødte for min Overtrædelse, min Livsfrugt som Syndoffer for min Sjæl?

8 He hath showed thee, O man, what is good; What doth Jehovah require of thee, But to do justly, and to love mercy, And to walk humbly before thy God?

Han har kundgjort dig, o Menneske! hvad godt er, og hvad Herren kræver af dig: Kun det at gøre Ret og at elske Miskundhed og at vandre ydmygelig med din Gud.

9 The voice of Jehovah crieth to the city, And the man of wisdom will discern thee; Hear ye the rod, and who hath threatened it!

Herrens Røst raaber til Staden — og dit Navn ser efter Visdom —; hører Riset! og hvo har beskikket det?

10 Are there not yet in the houses of the unrighteous the treasures of iniquity, And the scanty measure, which is abominable?

Mon der i den ugudeliges Hus endnu er ugudeliges Skatte og en knap Efa, over hvilken der hviler Forbandelse?

11 Shall I count her pure with the wicked balances, And with the bag of deceitful weights?

Mon man kan være ren med Ugudeligheds Vægtskaale, og med en Pose, hvori der er Falskheds Vægtlodder?

12 For her rich men are full of violence, And her inhabitants speak lies, And their tongue is deceitful in their mouth.

Thi Rigmændene der ere fulde af Uretfærdighed, og Indbyggerne der tale Løgn, og deres Tunge er Falskhed i deres Mund!

13 Therefore will I sorely smite thee, And make thee desolate on account of thy sins.

Saa vil da ogsaa jeg slaa dig smerteligt, idet jeg ødelægger dig for dine Synders Skyld.

14 Thou shalt eat and not be satisfied, And hunger shall be within thee. Thou shalt remove, but shalt not save, And what thou savest will I give up to the sword.

Du skal æde og ikke mættes, og din Hunger skal blive i dit Indre; og bringer du noget til Side, skal du ikke frelse det, og hvad du frelser, vil jeg overgive til Sværdet.

15 Thou shalt sow, but shalt not reap; Thou shalt tread the olives, but shalt not anoint thee with oil, And the grapes, but shalt not drink the wine.

Du skal saa og ikke høste; du skal presse Oliven, men ikke salve dig med Olie, og Most, men ikke drikke Vin.

16 For ye keep the statutes of Omri, And all the works of the house of Ahab, And walk in their devices; Therefore will I make thee a desolation, And thine inhabitants a derision; And ye shall bear the reproach of my people.

Og man holder omhyggeligt ved Omris Skikke og al Akabs Hus's Gerning, og I vandre i deres Raad, paa det jeg skal gøre dig til en Forfærdelse og Indbyggerne der til en Spot, og mit Folks Forsmædelse skulle I bære.