< Mark 6 >
1 And he went out from thence, and cometh into his own country; and his disciples follow him.
Og han gik bort derfra Og han kommer til sin Fædreneby, og hans Disciple følge ham.
2 And when the sabbath was come, he began to teach in the synagogue. And most people when they heard him were astonished, saying, Whence hath this man these things? And what is the wisdom which is given him? And how is it that such miracles are wrought by his hands?
Og da det blev Sabbat, begyndte han at lære i Synagogen, og de mange, som hørte ham, bleve slagne af Forundring og sagde: "Hvorfra har han dog dette, og hvad er det for en Visdom, som er given ham, og hvilke kraftige Gerninger der dog sker ved hans Hænder!
3 Is not this the carpenter, the son of Mary, and brother of James, and Joses, and Judah, and Simon? And are not his sisters here with us? And they took offence at him.
Er denne ikke Tømmermanden, Marias Søn og Jakobs og Joses's og Judas's og Simons Broder? Og ere ikke hans Søstre her hos os?" Og de forargedes på ham.
4 And Jesus said to them, A prophet is not without honor except in his own country, and among his own kindred, and in his own house.
Og Jesus sagde til dem: "En Profet er ikke foragtet uden i sit eget Fædreland og iblandt sine Slægtninge og i sit Hus."
5 And he could not do any miracle there, except that he laid his hand upon a few sick persons, and cured them.
Og han kunde ikke gøre nogen kraftig Gerning der; kun lagde han Hænderne på nogle få syge og helbredte dem
6 And he wondered at their want of faith. And he went about the surrounding villages teaching.
Og han forundrede sig over deres Vantro. Og han gik om i Landsbyerne der omkring og lærte.
7 And he calleth to him the twelve, and began to send them forth by two and two; and gave them power over the unclean spirits;
Og han hidkalder de tolv, og han begyndte at udsende dem, to og to, og gav dem Magt over de urene Ånder.
8 and commanded them that they should take nothing for the way but a staff only; no bread, no bag, no money in their girdle;
Og han bød dem, at de skulde intet tage med på Vejen uden en Stav alene, ikke Brød, ikke Taske, ikke Kobber i Bæltet,
9 but to be shod with sandals; and, Do not put on two coats.
men have Sko på og: "Ifører eder ikke to Kjortler!"
10 And he said to them, Wherever ye enter a house, there abide fill ye leave that place.
Og han sagde til dem: "Hvor I komme ind i et Hus, der skulle I blive, indtil I drage bort fra Stedet.
11 And whatever place shall not receive you, nor hear you, when ye go thence, shake off the dust under your feet as a testimony to them.
Og hvor man ikke vil modtage eder og ikke vil høre eder, der skulle I gå bort fra og afryste Støvet under eders Fødder til Vidnesbyrd imod dem."
12 And they went out and preached that men should repent;
Og de gik ud og prædikede, at man skulde omvende sig.
13 and they cast out many demons, and anointed with oil many sick persons, and healed them.
Og de dreve onde Ånder ud og salvede mange syge med Olie og helbredte dem.
14 And king Herod heard of him (for his name was spread abroad), and he said, John the Baptizer hath risen from the dead, and therefore do these powers work in him. But others said, It is Elijah.
Og Kong Herodes hørte det (thi hans Navn var blevet bekendt), og han sagde: "Johannes Døberen er oprejst fra de døde, og derfor virke Kræfterne i ham."
15 And others said, It is a prophet, as one of the prophets.
Andre sagde: "Det er Elias; " men andre sagde: "Det er en Profet ligesom en af Profeterne."
16 But Herod hearing of it said, John, whom I beheaded, hath risen again.
Men da Herodes hørte det, sagde han: "Johannes, som jeg har ladet halshugge, han er oprejst."
17 For Herod himself had sent forth and seized John, and bound him in prison, on account of Herodias, his brother Philip's wife; for he had married her.
Thi Herodes havde selv sendt Bud og ladet Johannes gribe og kaste i Fængsel for sin Broder Filips Hustru, Herodias's Skyld; thi han havde taget hende til Ægte.
18 For John had said to Herod, It is not lawful for thee to have thy brother's wife.
Johannes sagde nemlig til Herodes: "Det er dig ikke tilladt at have din Broders Hustru."
19 And Herodias was enraged against him, and wished to put him to death, but could not.
Men Herodias bar Nag til ham og vilde gerne slå ham ihjel, og hun kunde det ikke.
20 For Herod feared John, knowing that he was a righteous and holy man, and was regardful of him; and on hearing him, was in much anxiety, and listened to him gladly.
Thi Herodes frygtede for Johannes, fordi han vidste, at han var en retfærdig og hellig Mand, og han holdt sin Hånd over ham; og når han hørte ham, var han tvivlrådig om mange Ting, og han hørte ham gerne.
21 And a convenient day having come, when Herod on his birthday made a supper for his nobles and chief captains and the principal men of Galilee,
Og da der kom en belejlig Dag, da Herodes på sin Fødselsdag gjorde et Gæstebud for sine Stormænd og Krigsøversterne og de ypperste i Galilæa,
22 and the daughter of Herodias came in and danced, she pleased Herod and those at table with him; and the king said to the damsel, Ask of me whatever thou wilt, and I will give it thee.
og da selve Herodias's Datter kom ind og dansede, behagede hun Herodes og Gæsterne. Og Kongen sagde til Pigen: "Bed mig, om hvad som helst du vil, så vil jeg give dig det."
23 And he swore to her, Whatever thou shalt ask of me, I will give thee, to the half of my kingdom.
Og han svor hende til og sagde: "Hvad som helst du beder om, vil jeg give dig, indtil Halvdelen af mit Rige."
24 And she went out and said to her mother, What shall I ask? And she said, The head of John the Baptizer.
Og hun gik ud og sagde til sin Moder: "Hvad skal jeg bede om?" Men hun sagde: "Om Johannes Døberens Hoved."
25 And she came in immediately with haste to the king, and asked, saying, I desire that thou wilt give me immediately on a platter the head of John the Baptist.
Og hun gik straks skyndsomt ind til Kongen, bad og sagde: "Jeg vil, at du straks giver mig Johannes Døberens Hoved på et Fad."
26 And the king was exceedingly sorry; but on account of his oaths, and of those at table with him, he would not refuse her.
Om end Kongen blev meget bedrøvet, vilde han dog for Edernes og Gæsternes Skyld ikke afvise hende:
27 And the king immediately sent one of his guards, and ordered his head to be brought. And he went and beheaded him in the prison,
Og Kongen sendte straks en at Vagten og befalede at bringe hans Hoved
28 and brought his head on a platter, and gave it to the damsel; and the damsel gave it to her mother.
Og denne gik hen og halshuggede ham i Fængselet; og han bragte hans Hoved på et Fad og gav det til Pigen, og Pigen gav det til sin Moder.
29 And his disciples, when they heard of it, came and took up his body, and laid it in a tomb.
Og da hans Disciple hørte det, kom de og toge hans Lig og lagde det i en Grav.
30 And the apostles gather together to Jesus, and told him all which they had done and taught.
Og Apostlene samle sig om Jesus, og de forkyndte ham alt, hvad de havde gjort, og hvad de havde lært.
31 And he saith to them, Come ye by yourselves apart into a desert place, and rest a while. For there were many coming and going; and they had no leisure, even to eat.
Og han siger til dem: "Kommer nu I med afsides til et øde Sted og hviler eder lidt;" thi der var mange, som gik til og fra, og de havde ikke engang Ro til at spise.
32 And they went away into a desert place in the boat apart.
Og de droge bort i Skibet til et øde Sted afsides.
33 And many saw them departing, and knew them, and ran together on foot thither from all the cities, and arrived before them.
Og man så dem drage bort, og mange kendte dem, og til Fods strømmede de sammen derhen fra alle Byerne og kom før end de.
34 And when he came forth, he saw a great multitude, and was moved with compassion for them, because they were as sheep not having a shepherd; and he began to teach them many things.
Og da han gik i Land, så han en stor Skare, og han ynkedes inderligt over dem; thi de vare som Får, der ikke have Hyrde; og han begyndte at lære dem meget.
35 And late in the day his disciples came to him, and said, This is a desert place, and it is now late;
Og da Tiden allerede var fremrykket, kom hans Disciple til ham og sagde: "Stedet er øde, og Tiden er allerede fremrykket.
36 send them away, that they may go into the surrounding fields and villages, and buy themselves something to eat.
Lad dem gå bort, for at de kunne gå hen i de omliggende Gårde og Landsbyer og købe sig noget at spise."
37 But he answering said to them, Give ye them to eat. And they say to him, Shall we go and buy two hundred denaries' worth of bread, and give them to eat?
Men han svarede og sagde til dem: "Giver I dem at spise!" Og de sige til ham: "Skulle vi gå hen og købe Brød for to Hundrede Denarer og give dem at spise?"
38 He saith to them, How many loaves have ye? Go and see. And when they knew, they say, Five, and two fishes.
Men han siger til dem: "Hvor mange Brød have I? Går hen og ser efter!" Og da de havde fået det at vide, sige de: "Fem, og to Fisk."
39 And he ordered them to make all lie down in companies upon the green grass.
Og han bød dem at lade dem alle sætte sig ned i små Flokke i det grønne Græs.
40 And they lay down in ranks, by hundreds, and by fifties.
Og de satte sig ned, Hob ved Hob, somme på hundrede og somme på halvtredsindstyve.
41 And taking the five loaves and the two fishes, he looked up to heaven and blessed, and broke the loaves, and gave them to the disciples to set before them; and the two fishes he divided among them all.
Og han tog de fem Brød og de to Fisk, så op til Himmelen og velsignede; og han brød Brødene og gav sine Disciple dem at lægge for dem, og han delte de to Fisk til dem alle.
42 And they all ate, and were filled.
Og de spiste alle og bleve mætte.
43 And they took up twelve baskets full of the fragments, and of the fishes.
Og de optoge tolv Kurve fulde af Stykker, også af Fiskene.
44 And they who ate of the loaves were five thousand men.
Og de, som spiste Brødene, vare fem Tusinde Mænd.
45 And he immediately constrained his disciples to get into the boat, and to go before to the other side to Bethsaida, while he sent the multitude away.
Og straks nødte han sine Disciple til at gå om Bord i Skibet og i Forvejen sætte over til hin Side, til Bethsajda, medens han selv lod Skaren gå bort.
46 And when he had taken leave of them, he went away into the mountain to pray.
Og da han havde taget Afsked med dem, gik han op på Bjerget for at bede.
47 And when evening came, the boat was in the midst of the lake; and he was alone on the land.
Og da det var blevet silde, var Skibet midt på Søen og han alene på Landjorden.
48 And when he saw them toiling hard in rowing, for the wind was against them, about the fourth watch of the night he cometh to them, walking upon the lake. And he would have passed by them;
Og da han så, at de havde deres Nød med at ro (thi Vinden var dem imod); kommer han ved den fjerde Nattevagt til dem vandrende på Søen. Og han vilde gå dem forbi.
49 but they, seeing him walking upon the lake, thought it was a spectre, and cried out.
Men da de så ham vandre på Søen, mente de, at det var et Spøgelse, og de skrege.
50 For they all saw him, and were terrified. But he immediately spoke with them, and saith to them, Be of good cheer; it is I, be not afraid.
Thi de så ham alle og bleve forfærdede. Men han talte straks med dem og sagde til dem: "Værer frimodige, det er mig, frygter ikke!"
51 And he went up to them into the boat, and the wind ceased. And they were exceedingly astonished, beyond measure.
Og han steg op i Skibet til dem, og Vinden lagde sig, og de forfærdedes over al Måde ved sig selv.
52 For they did not consider the matter of the loaves; but their heart was hardened.
Thi de havde ikke fået Forstand af det, som var sket med Brødene; men deres Hjerte var forhærdet
53 And crossing over, they came to land, to Gennesaret; and anchored there.
Og da de vare farne over til Landet, kom de til Genezareth og lagde til der.
54 And when they had come out of the boat, the people immediately knowing who he was,
Og da de trådte ud af Skibet, kendte man ham straks.
55 ran through all that region, and began to carry about on beds those that were sick to the place where they heard he was.
Og de løb om i hele den Egn og begyndte at bringe de syge på deres Senge omkring, hvor de hørte, at han var.
56 And wherever he entered into villages or cities or the open country, they laid the sick in the market-places, and besought him that they might touch if it were but the fringe of his garment; and as many as touched him were made well.
Og hvor som helst han gik ind i Landsbyer eller Byer eller Gårde, lagde de de syge på Torvene og bade ham om, at de måtte røre blot ved Fligen af hans Klædebon; og alle de, som rørte ved ham, bleve helbredte.