< Mark 5 >
1 And they came to the other side of the lake, into the country of the Gerasenes.
Og de kom over til hin Side af Søen til Gerasenernes Land.
2 And when he had come out of the boat, immediately there met him out of the tombs a man with an unclean spirit,
Og da han trådte ud af Skibet, kom der ham straks i Møde ud fra Gravene en Mand med en uren Ånd.
3 who had his dwelling in the tombs; and not even with a chain could any one bind him any longer;
Han havde sin Bolig i Gravene, og ingen kunde længer binde ham, end ikke med Lænker.
4 because he had often been bound with fetters and chains, and the chains had been snapped asunder by him, and the fetters broken in pieces; and no one could master him;
Thi han havde ofte været bunden med Bøjer og Lænker, og Lænkerne vare sprængte af ham og Bøjerne sønderslidte, og ingen kunde tæmme ham.
5 and continually, night and day, in the tombs and in the mountains, he was crying out, and cutting himself, with stones.
Og han var altid Nat og Dag i Gravene og på Bjergene, skreg og slog sig selv med Sten.
6 And seeing Jesus afar off, he ran and bowed down before him,
Men da han så Jesus. Langt borte, løb han hen og kastede sig ned for ham
7 and cried out with a loud voice, and said, What have I to do with thee, Jesus, Son of the most high God? I adjure thee by God, do not torment me.
og råbte med høj Røst og sagde: "Hvad har jeg med dig at gøre, Jesus, den højeste Guds Søn? Jeg besvæger dig ved Gud, at du ikke piner mig."
8 For he was saying to him, Unclean spirit, come out from the man.
Thi han sagde til ham: "Far ud af Manden, du urene Ånd!"
9 And he asked him, What is thy name? And he saith to him, Legion is my name; for we are many.
Og han spurgte ham: "Hvad er dit Navn?" Og han siger til ham: "Legion er mit Navn; thi vi ere mange."
10 And he besought him much not to send them out of the country.
Og han bad ham meget om ikke at drive dem ud af Landet.
11 Now there was there, by the mountain, a great herd of swine feeding.
Men der var der ved Bjerget en stor Hjord Svin, som græssede;
12 And they besought him, saying, Send us into the swine, that we may enter into them.
og de bade ham og sagde: "Send os i Svinene, så vi må fare i dem."
13 And he gave them leave. And the unclean spirits coming out, entered into the swine; and the herd rushed down the steep into the lake, about two thousand, and were drowned in the lake.
Og han tilstedte dem det. Og de urene Ånder fore ud og fore i Svinene; og Hjorden styrtede sig ned over Brinken ud i Søen, omtrent to Tusinde, og de druknede i Søen
14 And they that fed them fled, and told the news in the city and in the country. And they came to see what had been done.
Og deres Hyrder flyede og forkyndte det i Byen og på Landet; og de kom for at se, hvad det var, som var sket.
15 And they come to Jesus, and see him who had been possessed by demons, sitting, clothed, and in his right mind, —him who had had the legion; and they were afraid.
Og de komme til Jesus og se den besatte, ham, som havde haft Legionen, sidde påklædt og ved Samling, og de frygtede.
16 And they who saw it told them how it befell him that was possessed by the demons, and concerning the swine.
Men de, som havde set det, fortalte dem, hvorledes det var gået den besatte, og om Svinene.
17 And they began to beseech him to depart from their borders.
Og de begyndte at bede ham om, at han vilde gå bort fra deres Egn.
18 And when he was going on board the boat, he that had been possessed by the demons besought him that be might be with him.
Og da han gik om Bord i Skibet, bad den, som havde været besat, ham om, at han måtte være hos ham.
19 And he did not permit him, but said to him, Go to thy house to thy friends, and tell them how great things the Lord hath done for thee, and that he hath had compassion on thee.
Og han tilstedte ham det ikke, men siger til ham: "Gå til dit Hus, til dine egne, og forkynd dem, hvor store Ting Herren har gjort imod dig, og at han har forbarmet sig over dig."
20 And he departed, and began to publish in Decapolis how great things Jesus had done for him; and all wondered.
Og han gik bort og begyndte at kundgøre i Bekapolis, hvor store Ting Jesus havde gjort imod ham; og alle undrede sig.
21 And when Jesus had crossed again in the boat to the ether side, a great multitude gathered about him; and he was by the lake.
Og da Jesus igen i Skibet var faren over til hin Side, samledes der en stor Skare om ham, og han var ved Søen.
22 And there cometh one of the rulers of the synagogue, Jairus by name; and seeing him, he fell at his feet,
Og der kommer en af Synagogeforstanderne ved Navn Jairus, og da han ser ham, falder han ned for hans Fødder.
23 and besought him much, saying, My little daughter lieth at the point of death; I pray thee, come and lay thy hands on her, that she may be saved and live.
Og han beder ham meget og siger: "Min lille Datter er på sit yderste; o! at du vilde komme og lægge Hænderne på hende, for at hun må frelses og leve!"
24 And he went with him; and a great multitude followed him, and pressed upon him.
Og han gik bort med ham, og en stor Skare fulgte ham, og de trængte ham.
25 And a woman, who had had an issue of blood twelve years,
Og der var en Kvinde, som havde haft Blodflod i tolv År,
26 and had undergone much at the hands of many physicians, and spent all that she had, and was not at all benefited, but rather grew worse,
og hun havde døjet meget af mange Læger og havde tilsat alt, hvad hun ejede, og hun var ikke bleven hjulpen, men tværtimod, det var blevet værre med hende.
27 having heard about Jesus, came in the crowd behind, and touched his garment.
Da hun havde hørt om Jesus, kom hun bagfra i Skaren og rørte ved hans Klædebon.
28 For she said, If I touch even his garments, I shall be made well.
Thi hun sagde: "Dersom jeg rører blot ved hans Klæder, bliver jeg frelst."
29 And immediately the fountain of her blood was dried up; and she perceived in her body that she was cured of her plague.
Og straks tørredes hendes Blods Kilde, og hun mærkede i sit Legeme, at hun var bleven helbredt fra sin Plage.
30 And Jesus immediately perceiving in himself that power had gone out from him, turned round in the crowed, and said, Who touched my garments?
Og straks da Jesus mærkede på sig selv, at den Kraft var udgået fra ham, vendte han sig om i Skaren og sagde: "Hvem rørte ved mine Klæder?"
31 And his disciples said to him, Thou seest the multitude pressing on thee, and dost thou say, Who touched me?
Og hans Disciple sagde til ham: "Du ser, at Skaren trænger dig, og du siger: Hvem rørte ved mig?"
32 And he looked round to see her who had done this.
Og han så sig om for at se hende, som havde gjort dette.
33 But the woman, fearing and trembling, knowing what had been done to her, came and fell down before him, and told him all the truth.
Men da Kvinden vidste, hvad der var sket hende, kom hun frygtende og bævende og faldt ned for ham og sagde ham hele Sandheden.
34 And he said to her, Daughter, thy faith hath made thee well; go in peace, and be recovered from thy plague.
Men han sagde til hende: "Datter! din Tro har frelst dig; gå bort med Fred, og vær helbredt fra din Plage!"
35 While he was yet speaking, there came from the house I of the ruler of the synagogue some who said, Thy daughter is dead; why dost thou trouble the Teacher any further?
Endnu medens han talte, komme nogle fra Synagogeforstanderens Hus og sige: "Din Datter er død, hvorfor umager du Mesteren længere?"
36 And Jesus, overhearing those words, saith to the ruler of the synagogue, Fear not; only believe.
Men Jesus hørte det Ord, som blev sagt, og han siger til Synagogeforstanderen: "Frygt ikke, tro blot!"
37 And he suffered no one to follow him except Peter and James, and John the brother of James.
Og han tilstedte ingen at følge med sig uden Peter og Jakob og Johannes, Jakobs Broder.
38 And they come to the house of the ruler of the synagogue; and he seeth a tumult, and people weeping and wailing greatly.
Og de komme ind i Synagogeforstanderens Hus, og han ser en larmende Hob, der græd og hylede meget.
39 And going in, he saith to them, Why do ye make this confusion and weeping? The child is not dead, but is sleeping.
Og han går ind og siger til dem: "Hvorfor larme og græde I? Barnet er ikke død, men det sover."
40 And they laughed him to scorn. But putting them all out, he taketh the father of the child, and the mother, and those who were with him, and entereth where the child was.
Og de lo ad ham; men han drev dem alle ud, og han tager Barnets Fader og Moder og sine Ledsagere med sig og går ind, hvor Barnet var.
41 And taking hold of the hand of the child, he saith to her, Talitha, kum; which is, when interpreted, Damsel, I say to thee, arise!
Og han tager Barnet ved Hånden og siger til hende: "Talitha kumi!" hvilket er udlagt: "Pige, jeg siger dig, stå op!"
42 And immediately the damsel arose and walked; for she was twelve years old. And immediately they were greatly astonished.
Og straks stod Pigen op og gik omkring; thi hun var tolv År gammel. Og de bleve straks overmåde forfærdede
43 And he charged them strictly that no one should know it, and bade that something should be given her to eat.
Og han bød dem meget, at ingen måtte få dette at vide; og han sagde, at de skulde give hende noget at spise.