< Luke 2 >
1 And it came to pass in those days that there went out a decree from Caesar Augustus, that all the world should be registered.
Men det skete i de Dage, at en Befaling udgik fra Kejser Augustus, at al Verden skulde skrives i Mandtal.
2 (This registering was the first made while Quirinius was governor of Syria.)
(Denne første Indskrivning skete, da Kvirinius var Landshøvding i Syrien.)
3 And all went to be registered, each to his own city.
Og alle gik for at lade sig indskrive, hver til sin By.
4 And Joseph also went up from Galilee out of the city of Nazareth into Judaea, to the city of David, which is called Bethlehem, because he was of the house and lineage of David,
Og ogsaa Josef gik op fra Galilæa, fra Byen Nazareth til Judæa til Davids By, som kaldes Bethlehem, fordi han var af Davids Hus og Slægt,
5 to be registered with Mary who had been betrothed to him, who was with child.
for at lade sig indskrive tillige med Maria, sin trolovede, som var frugtsommelig.
6 And it came to pass, while they were there, that the days for her delivery were completed.
Men det skete, medens de vare der, blev Tiden fuldkommet til, at hun skulde føde.
7 And she brought forth her firstborn son, and wrapped him in swathing-clothes, and laid him in a manger, because there was no room for them in the inn.
Og hun fødte sin Søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en Krybbe; thi der var ikke Rum for dem i Herberget.
8 And there were in the same country shepherds abiding in the field, and keeping watch over their flock by night.
Og der var Hyrder i den samme Egn, som laa ude paa Marken og holdt Nattevagt over deres Hjord.
9 And an angel of the Lord came to them, and the glory of the Lord shone around them; and they were in great fear.
Og se, en Herrens Engel stod for dem, og Herrens Herlighed skinnede om dem, og de frygtede saare.
10 And the angel said to them, Fear not; for lo! I bring you good tidings of great joy, which shall be to the whole people;
Og Engelen sagde til dem: „Frygter ikke; thi se, jeg forkynder eder en stor Glæde, som skal være for hele Folket.
11 for to you hath been born this day, in the city of David, a Saviour, who is the Christ, the Lord.
Thi eder er i Dag en Frelser født, som er den Herre Kristus i Davids By.
12 And this shall be the sign to you: Ye shall find a babe wrapped in swathing-clothes, [[lying]] in a manger.
Og dette skulle I have til Tegn: I skulle finde et Barn svøbt, liggende i en Krybbe.”
13 And suddenly there was with the angel a multitude of the heavenly host praising God, and saying,
Og straks var der med Engelen en himmelsk Hærskares Mangfoldighed, som lovede Gud og sagde:
14 “Glory to God in the highest, and on earth peace among men of good will!”
„Ære være Gud i det højeste! og Fred paa Jorden! i Mennesker Velbehag!”
15 And it came to pass, when the angels had gone away from them into heaven, that the shepherds said one to another, Let us go at once to Bethlehem, and see that which hath come to pass, which the Lord hath made known to us.
Og det skete, da Englene vare farne fra dem til Himmelen, sagde Hyrderne til hverandre: „Lader os dog gaa til Bethlehem og se dette, som er sket, hvilket Herren har kundgjort os.”
16 And they came with haste, and found Mary and Joseph, and the babe lying in the manger.
Og de skyndte sig og kom og fandt baade Maria og Josef, og Barnet liggende i Krybben.
17 And when they had seen it, they made known abroad what had been told them concerning this child.
Men da de saa det, kundgjorde de, hvad der var talt til dem om dette Barn.
18 And all who heard wondered at the things which were told them by the shepherds.
Og alle de, som hørte det, undrede sig over det, der blev talt til dem af Hyrderne.
19 But Mary kept all these things, and pondered them in her heart.
Men Maria gemte alle disse Ord og overvejede dem i sit Hjerte.
20 And the shepherds returned, glorifying and praising God for all which they had heard and seen, as had been told them.
Og Hyrderne vendte tilbage, idet de priste og lovede Gud for alt, hvad de havde hørt og set, saaledes som der var talt til dem.
21 And when eight days were completed for him to be circumcised, his name was called Jesus, the name given by the angel before he was conceived in the womb.
Og da otte Dage vare fuldkommede, saa han skulde omskæres, da blev hans Navn kaldt Jesus, som det var kaldt af Engelen, før han blev undfangen i Moders Liv.
22 And when the days of their purification according to the law of Moses were completed, they brought him to Jerusalem to present him to the Lord,
Og da deres Renselsesdage efter Mose Lov vare fuldkommede, bragte de ham op til Jerusalem for at fremstille ham for Herren,
23 as it is written in the law of the Lord: “Every first-born male shall be called holy to the Lord,”
som der er skrevet i Herrens Lov, at alt Mandkøn, som aabner Moders Liv, skal kaldes helligt for Herren,
24 and to offer a sacrifice, according to what is directed in the law of the Lord: “A pair of turtle doves, or two young pigeons.”
og for at bringe Offer efter det, som er sagt i Herrens Lov, et Par Turtelduer eller to unge Duer.
25 And lo! there was a man in Jerusalem, whose name was Simeon; and he was a righteous and devout man, waiting for the consolation of Israel. And the Holy Spirit was upon him;
Og se, der var en Mand i Jerusalem ved Navn Simeon, og denne Mand var retfærdig og gudfrygtig og forventede Israels Trøst, og den Helligaand var over ham.
26 and it had been revealed to him by the Holy Spirit, that he should not see death before he had seen the Christ of the Lord.
Og det var varslet ham af den Helligaand, at han ikke skulde se Døden, førend han havde set Herrens Salvede.
27 And he came in the Spirit into the temple; and when the parents brought in the child Jesus, to do for him according to the custom of the law,
Og han kom af Aandens Drift til Helligdommen; og idet Forældrene bragte Barnet Jesus ind for at gøre med ham efter Lovens Skik,
28 he took him in his arms, and blessed God, and said,
da tog han det paa sine Arme og priste Gud og sagde:
29 Lord! now lettest thou thy servant depart in peace, according to thy word;
„Herre! nu lader du din Tjener fare i Fred, efter dit Ord.
30 for mine eyes have seen thy salvation,
Thi mine Øjne have set din Frelse,
31 which thou hast prepared before the face of all the peoples;
som du beredte for alle Folkeslagenes Aasyn,
32 a light to enlighten the gentiles, and to be the glory of thy people Israel.
et Lys til at oplyse Hedningerne og en Herlighed for dit Folk Israel.”
33 And his father and his mother marveled at what was spoken concerning him.
Og hans Fader og hans Moder undrede sig over de Ting, som bleve sagte om ham.
34 And Simeon blessed them, and said to Mary his mother, Behold, this child is appointed for the fall and rising of many in Israel, and for a sign that will be spoken against; —
Og Simeon velsignede dem og sagde til hans Moder Maria: „Se, denne er sat mange i Israel til Fald og Oprejsning og til et Tegn, som imodsiges,
35 yea, a sword will pierce through thine own soul, —that the thoughts of many hearts may be revealed.
(ja, ogsaa din egen Sjæl skal et Sværd gennemtrænge!) for at mange Hjerters Tanker skulle aabenbares.”
36 And there was Anna, a prophetess, daughter of Phanuel: of the tribe of Asher; she was of great age, and had lived with a husband seven years from her virginity;
Og der var en Profetinde Anna, Fanuels Datter, af Asers Stamme; hun var meget fremrykket i Alder, havde levet syv Aar med sin Mand efter sin Jomfrustand
37 and she was a widow eighty-four years old, who never left the temple, worshipping with fastings and prayers night and day.
og var nu en Enke ved fire og firsindstyve Aar, og hun veg ikke fra Helligdommen, tjenende Gud med Faste og Bønner Nat og Dag.
38 And she came up at this very time, and gave thanks to God, and spoke of him to all that were looking for the redemption of Jerusalem.
Og hun traadte til i den samme Stund og priste Gud og talte om ham til alle, som forventede Jerusalems Forløsning.
39 And when they had performed all things according to the law of the Lord, they returned to Galilee, to their own city Nazareth.
Og da de havde fuldbyrdet alle Ting efter Herrens Lov, vendte de tilbage til Galilæa til deres egen By Nazareth.
40 And the child grew, and waxed strong, being filled with wisdom; and the grace of God was upon him.
Men Barnet voksede og blev stærkt og blev fuldt af Visdom; og Guds Naade var over det.
41 Now his parents used to go yearly to Jerusalem at the feast of the passover.
Og hans Forældre droge hvert Aar op til Jerusalem paa Paaskehøjtiden.
42 And when he was twelve years old, and they went up, after the custom of the feast,
Og da han var bleven tolv Aar gammel, og de gik op efter Højtidens Sædvane
43 and had completed the days, on their returning, the child Jesus tarried behind in Jerusalem; and his parents did not know it,
og havde tilendebragt de Dage, blev Barnet Jesus i Jerusalem, medens de droge hjem, og hans Forældre mærkede det ikke.
44 but, supposing him to be in the company, went a day's journey; and they sought him among their kinsfolk and acquaintance;
Men da de mente, at han var i Rejsefølget, kom de en Dags Rejse frem, og de ledte efter ham iblandt deres Slægtninge og Kyndinge.
45 and not finding him, they returned to Jerusalem in search of him.
Og da de ikke fandt ham, vendte de tilbage til Jerusalem og ledte efter ham.
46 And it came to pass, that after three days they found him in the temple sitting in the midst of the teachers, both listening to them and asking them questions.
Og det skete efter tre Dage, da fandt de ham i Helligdommen, hvor han sad midt iblandt Lærerne og baade hørte paa dem og adspurgte dem.
47 And all who heard him were astonished at his understanding and his answers.
Men alle, som hørte ham, undrede sig saare over hans Forstand og Svar.
48 And when they saw him, they were amazed; and his mother said to him, Son, why hast thou thus dealt with us? behold, thy father and I have been seeking thee in much distress.
Og da de saa ham, bleve de forfærdede; og hans Moder sagde til ham: „Barn! hvorfor gjorde du saaledes imod os? Se, din Fader og jeg have ledt efter dig med Smerte.”
49 And he said to them, Why is it that ye have been seeking me? Did ye not know that I must be about my Father's business?
Og han sagde til dem: „Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke, at jeg bør være i min Faders Gerning?”
50 And they understood not what he spoke to them.
Og de forstode ikke det Ord, som han talte til dem.
51 And he went down with them, and came to Nazareth, and was subject to them. And his mother kept all these things in her heart.
Og han drog ned med dem og kom til Nazareth og var dem lydig. Og hans Moder gemte alle de Ord i sit Hjerte.
52 And Jesus increased in wisdom and stature, and in favor with God and men.
Og Jesus forfremmedes i Visdom og Alder og Yndest hos Gud og Mennesker.