< John 6 >

1 After these things Jesus went away across the lake of Galilee, that of Tiberias.
Derefter drog Jesus over til hin Side af Galilæas Sø, Tiberias-Søen.
2 And a great multitude followed him, because they saw the signs which he wrought on the diseased.
Og en stor Skare fulgte ham, fordi de saa de Tegn, som han gjorde paa de syge.
3 And Jesus went up into the mountain, and sat there with his disciples.
Men Jesus gik op paa Bjerget og satte sig der med sine Disciple.
4 And the passover, the feast of the Jews, was near.
Men Paasken, Jødernes Højtid, var nær.
5 Jesus then lifting up his eyes, and seeing that a great crowd was coming to him, saith to Philip, Whence are we to buy bread, that these may eat?
Da Jesus nu opløftede sine Øjne og saa, at en stor Skare kom til ham, sagde han til Filip: „Hvor skulle vi købe Brød, for at disse kunne faa noget at spise?”
6 But this he said to try him; for he himself knew what he was going to do.
Men dette sagde han for at prøve ham; thi han vidste selv, hvad han vilde gøre.
7 Philip answered him, Two hundred denaries' worth of bread is not sufficient for them, that each one may take a tittle.
Filip svarede ham: „Brød for to Hundrede Denarer er ikke nok for dem, til at hver kan faa noget lidet.”
8 One of his disciples, Andrew, Simon Peter's brother, saith to him,
En af hans Disciple, Andreas, Simon Peters Broder, siger til ham:
9 There is a lad here, who hath five barley-loaves, and two small fishes; but what are they among so many?
„Her er en lille Dreng, som har fem Bygbrød og to Smaafisk; men hvad er dette til saa mange?”
10 Jesus said, Make the men lie down. Now there was much grass in the place. So the men lay down, in number about five thousand.
Jesus sagde: „Lader Folkene sætte sig ned;” og der var meget Græs paa Stedet. Da satte Mændene sig ned, omtrent fem Tusinde i Tallet.
11 Jesus then took the loaves, and having given thanks, distributed to those that were lying down; in like manner also of the fishes, as much as they desired.
Saa tog Jesus Brødene og takkede og uddelte dem til dem, som havde sat sig ned; ligeledes ogsaa af Smaafiskene saa meget, de vilde.
12 And when they were filled, he saith to his disciples, Gather up the fragments that remain over, that nothing may be lost.
Men da de vare blevne mætte, siger han til sine Disciple: „Samler de tiloversblevne Stykker sammen, for at intet skal gaa til Spilde.”
13 So they gathered them up, and filled twelve baskets with the fragments of the five barley-loaves, which remained over and above to those that had eaten.
Da samlede de og fyldte tolv Kurve med Stykker, som bleve tilovers af de fem Bygbrød fra dem, som havde faaet Mad.
14 The men therefore seeing the sign which he wrought, said, This is truly the prophet that was to come into the world.
Da nu Folkene saa det Tegn, som han havde gjort, sagde de: „Denne er i Sandhed Profeten, som kommer til Verden.”
15 Jesus therefore, knowing that they were about to come and take him by force to make him a king, withdrew again to the mountain alone.
Da Jesus nu skønnede, at de vilde komme og tage ham med Magt for at gøre ham til Konge, gik han atter op paa Bjerget, ganske alene.
16 But when evening came, his disciples went down to the lake,
Men da det var blevet Aften, gik hans Disciple ned til Søen.
17 and having gone on board a boat, were going over the lake to Capernaum. And darkness had overtaken them, and Jesus had not yet come to them.
Og de gik om Bord i et Skib og vilde sætte over til hin Side af Søen til Kapernaum. Og det var allerede blevet mørkt, og Jesus var endnu ikke kommen til dem.
18 And as a strong wind was blowing, the waves ran high.
Og Søen rejste sig, da der blæste en stærk Vind.
19 When therefore they had rowed about twenty-five or thirty furlongs, they saw Jesus walking on the lake, and drawing near the boat; and they were afraid.
Da de nu havde roet omtrent fem og tyve eller tredive Stadier, se de Jesus vandre paa Søen og komme nær til Skibet, og de forfærdedes.
20 But he saith to them, It is I, be not afraid.
Men han siger til dem: „Det er mig; frygter ikke!”
21 Then they were willing to receive him into the boat; and immediately the boat was at the land whither they were going.
Da vilde de tage ham op i Skibet; og straks kom Skibet til Landet, som de sejlede til.
22 The day following, the multitude which stood on the other side of the lake having seen that there was no other boat there but one, and that Jesus did not go with his disciples into the boat, but that his disciples went away alone,
Den næste Dag saa Skaren, som stod paa hin Side af Søen, at der ikke havde været mere end eet Skib der, og at Jesus ikke var gaaet om Bord med sine Disciple, men at hans Disciple vare dragne bort alene,
23 (but there came other boats from Tiberias near the place where they ate the bread, when the Lord had given thanks; )
(men der var kommet Skibe fra Tiberias nær til det Sted, hvor de spiste Brødet, efter at Herren havde gjort Taksigelse):
24 when therefore the multitude saw that Jesus was not there nor his disciples, they went on board the boats, and came to Capernaum, seeking Jesus.
da Skaren nu saa, at Jesus ikke var der, ej heller hans Disciple, gik de om Bord i Skibene og kom til Kapernaum for at søge efter Jesus.
25 And having found him on the other side of the lake, they said to him, Rabbi, when didst thou come hither?
Og da de fandt ham paa hin Side af Søen, sagde de til ham: „Rabbi! naar er du kommen hid?”
26 Jesus answered them and said, Truly, truly do I say to you, Ye seek me, not because ye saw signs, but because ye ate of the loaves, and were filled.
Jesus svarede dem og sagde: „Sandelig, sandelig, siger jeg eder, I søge mig, ikke fordi I saa Tegn, men fordi I spiste af Brødene og bleve mætte.
27 Labor not for the food that perisheth, but for the food that endureth to everlasting life, which the Son of man giveth to you; for on him hath the Father set his seal, even God. (aiōnios g166)
Arbejder ikke for den Mad, som er forgængelig, men for den Mad, som varer til et evigt Liv, hvilken Menneskesønnen vil give eder; thi ham har Faderen, Gud selv, beseglet.” (aiōnios g166)
28 Then they said to him, What are we to do, that we may work the works of God?
Da sagde de til ham: „Hvad skulle vi gøre, for at vi kunne arbejde paa Guds Gerninger?”
29 Jesus answered and said to them, This is the work of God, that ye believe in him whom he sent.
Jesus svarede og sagde til dem: „Dette er Guds Gerning, at I tro paa den, som han udsendte.”
30 They said therefore to him, What sign doest thou, that we may see, and believe thee? What dost thou work?
Da sagde de til ham: „Hvad gør du da for et Tegn, for at vi kunne se det og tro dig? Hvad Arbejde gør du?
31 Our fathers ate the manna in the wilderness, as it is written, “He gave them bread from heaven to eat.”
Vore Fædre aade Manna i Ørkenen, som der er skrevet: Han gav dem Brød fra Himmelen at æde.”
32 Jesus therefore said to them, Truly, truly do I say to you, Moses hath not given you the bread from heaven; but my Father is giving you the true bread from heaven.
Da sagde Jesus til dem: „Sandelig, sandelig, siger jeg eder, ikke Moses har givet eder Brødet fra Himmelen, men min Fader giver eder det sande Brød fra Himmelen.
33 For the bread of God is that which is coming down from heaven, and giving life to the world.
Thi Guds Brød er det, som kommer ned fra Himmelen og giver Verden Liv.”
34 They said therefore to him, Lord, evermore give us this bread.
Da sagde de til ham: „Herre! giv os altid dette Brød!”
35 Jesus therefore said to them, I am the bread of life; he that cometh to me will not hunger; and he that believeth in me will never thirst.
Jesus sagde til dem: „Jeg er Livets Brød. Den, som kommer til mig, skal ikke hungre; og den, som tror paa mig, skal aldrig tørste.
36 But I said to you, that ye have even seen, and do not believe.
Men jeg har sagt eder, at I have set mig og dog ikke tro.
37 All that the Father giveth me will come to me; and him that cometh to me I will in no wise cast out;
Alt, hvad Faderen giver mig, skal komme til mig; og den, som kommer til mig, vil jeg ingenlunde kaste ud.
38 for I have come down from heaven, not to do my own will, but the will of him that sent me.
Thi jeg er kommen ned fra Himmelen, ikke for at gøre min Villie, men hans Villie, som sendte mig.
39 And this is the will of him that sent me, that of all which he hath given me I should lose nothing, but should raise it up in the last day.
Men dette er hans Villie, som sendte mig, at jeg skal intet miste af alt det, som han har givet mig, men jeg skal oprejse det paa den yderste Dag.
40 For this is the will of my Father, that every one who looketh on the Son and believeth in him, shall have everlasting life; and I will raise him up in the last day. (aiōnios g166)
Thi dette er min Faders Villie, at hver den, som ser Sønnen og tror paa ham, skal have et evigt Liv, og jeg skal oprejse ham paa den yderste Dag.” (aiōnios g166)
41 The Jews therefore murmured about him, because he said, I am the bread which came down from heaven;
Da knurrede Jøderne over ham, fordi han sagde: „Jeg er det Brød, som kom ned fra Himmelen,”
42 and they said, Is not this Jesus, the son of Joseph, one whose father and mother we know? How is it then that this man saith, I have come down from heaven?
og de sagde: „Er dette ikke Jesus, Josefs Søn, hvis Fader og Moder vi kende? Hvorledes kan han da sige: Jeg er kommen ned fra Himmelen?”
43 Jesus therefore answered and said to them, Murmur not among yourselves.
Jesus svarede og sagde til dem: „Knurrer ikke indbyrdes!
44 No one can come to me, unless the Father, who sent me, draw him: and I will raise him up in the last day.
Ingen kan komme til mig, uden Faderen, som sendte mig, drager ham; og jeg skal oprejse ham paa den yderste Dag.
45 It is written in the prophets, “And they shall all be taught of God.” Every one that hath heard the Father, and hath learnt from him, cometh to me.
Der er skrevet hos Profeterne: „Og de skulle alle være oplærte af Gud.” Hver den, som har hørt af Faderen og lært, kommer til mig.
46 Not that any one hath seen the Father, but he who is from God; he hath seen the Father.
Ikke at nogen har set Faderen, kun den, som er fra Gud, han har set Faderen.
47 Truly, truly do I say to you, He that believeth hath everlasting life. (aiōnios g166)
Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som tror paa mig, har et evigt Liv. (aiōnios g166)
48 I am the bread of life.
Jeg er Livets Brød.
49 Your fathers ate the manna in the wilderness, and died.
Eders Fædre aade Manna i Ørkenen og døde.
50 This is the bread which is coming down from heaven, that one may eat of it and not die.
Dette er det Brød, som kommer ned fra Himmelen, at man skal æde af det og ikke dø.
51 I am the living bread which came down from heaven; if any one eat of my bread, he will live for ever. Yea, and the bread which I will give for the life of the world is my flesh. (aiōn g165)
Jeg er det levende Brød, som kom ned fra Himmelen; om nogen æder af dette Brød, han skal leve til evig Tid; og det Brød, som jeg vil give, er mit Kød, hvilket jeg vil give for Verdens Liv.” (aiōn g165)
52 The Jews therefore contended with one another, saying, How can this man give us his flesh to eat?
Da kivedes Jøderne indbyrdes og sagde: „Hvorledes kan han give os sit Kød at æde?”
53 Jesus therefore said to them, Truly, truly do I say to you, Unless ye eat the flesh of the Son of man and drink his blood, ye have no life in you.
Jesus sagde da til dem: „Sandelig, sandelig, siger jeg eder, dersom I ikke æde Menneskesønnens Kød og drikke hans Blod, have I ikke Liv i eder.
54 He that eateth my flesh and drinketh my blood hath everlasting life; and I will raise him up in the last day. (aiōnios g166)
Den, som æder mit Kød og drikker mit Blod, har et evigt Liv, og jeg skal oprejse ham paa den yderste Dag. (aiōnios g166)
55 For my flesh is true food, and my blood is true drink.
Thi mit Kød er sand Mad, og mit Blod er sand Drikke.
56 He that eateth my flesh and drinketh my blood dwelleth in me, and I in him.
Den, som æder mit Kød og drikker mit Blod, han bliver i mig, og jeg i ham.
57 As the living Father sent me, and I live by reason of the Father; so he that eateth me, he also shall live by reason of me.
Ligesom den levende Fader udsendte mig, og jeg lever i Kraft af Faderen, ligesaa skal ogsaa den, som æder mig, leve i Kraft af mig.
58 This is the bread which came down from heaven; not as the fathers ate, and died; he that eateth this bread will live for ever. (aiōn g165)
Dette er det Brød, som er kommet ned fra Himmelen; ikke som eders Fædre aade og døde. Den, som æder dette Brød, skal leve evindelig.” (aiōn g165)
59 These things he said in a synagogue, while teaching in Capernaum.
Dette sagde han, da han lærte i en Synagoge i Kapernaum.
60 Many therefore of his disciples, when they heard this, said, This teaching is hard; who can listen to it?
Da sagde mange af hans Disciple, som havde hørt ham: „Dette er en haard Tale; hvem kan høre den?”
61 Jesus therefore knew within himself that his disciples were murmuring about this, and said to them, Doth this offend you?
Men da Jesus vidste hos sig selv, at hans Disciple knurrede derover, sagde han til dem: „Forarger dette eder?
62 What then if ye behold the Son of man ascending where he was before?
Hvad om I da faa at se, at Menneskesønnen farer op, hvor han var før?
63 It is the spirit which maketh alive; the flesh profiteth nothing. The words which I have spoken to you are spirit, and are life.
Det er Aanden, som levendegør, Kødet gavner intet; de Ord, som jeg har talt til eder, ere Aand og ere Liv.
64 But there are some of you who do not believe. For Jesus knew from the beginning who they were that did not believe, and who it was that would betray him.
Men der er nogle af eder, som ikke tro.” Thi Jesus vidste fra Begyndelsen, hvem det var, der ikke troede, og hvem den var, der skulde forraade ham.
65 And he said, For this cause I have told you, that no one can come to me, unless it hath been given him from the Father.
Og han sagde: „Derfor har jeg sagt eder, at ingen kan komme til mig, uden det er givet ham af Faderen.”
66 From this time many of his disciples went back, and walked no more with him.
Fra den Tid traadte mange af hans Disciple tilbage og vandrede ikke mere med ham.
67 Jesus therefore said to the twelve, Do ye also wish to go away?
Jesus sagde da til de tolv: „Mon ogsaa I ville gaa bort?”
68 Simon Peter answered him, Lord, to whom shall we go? Thou hast words of everlasting life; (aiōnios g166)
Simon Peter svarede ham: „Herre! til hvem skulle vi gaa hen? Du har det evige Livs Ord; (aiōnios g166)
69 and we have believed and known, that thou art the Holy One of God.
og vi have troet og erkendt, at du er Guds Hellige.”
70 Jesus answered them, Did not I choose you twelve? and one of you is a devil!
Jesus svarede dem: „Har jeg ikke udvalgt mig eder tolv, og en af eder er en Djævel?”
71 He spoke of Judas, the son of Simon Iscariot; for it was he that was about to betray him, being one of the twelve.
Men han talte om Judas, Simon Iskariots Søn; thi det var ham, som siden skulde forraade ham, skønt han var en af de tolv.

< John 6 >