< Job 6 >

1 Then Job answered and said:
Så tog Job til Orde og svarede:
2 O that my grief were weighed thoroughly! That my calamities were put together in the balance!
"Gid man vejed min Harme og vejed min Ulykke mod den!
3 Surely they would be heavier than the sand of the sea; On this account were my words rash.
Thi tungere er den end Havets Sand, derfor talte jeg over mig!
4 For the arrows of the Almighty have pierced me; Their poison drinketh up my spirit; The terrors of God set themselves in array against me.
Thi i mig sidder den Almægtiges Pile, min Ånd inddrikker deres Gift; Rædsler fra Gud forvirrer mig.
5 Doth the wild ass bray in the midst of grass? Or loweth the ox over his fodder?
Skriger et Vildæsel midt i Græsset, brøler en Okse ved sit Foder?
6 Can that which is unsavory be eaten without salt? Is there any taste in the white of an egg?
Spiser man ferskt uden Salt, smager mon Æggehvide godt?
7 That which my soul abhorreth to touch Hath become my loathsome food.
Min Sjæl vil ej røre derved, de Ting er som Lugt af en Løve.
8 O that I might have my request, And that God would grant me that which I long for!
Ak, blev mit Ønske dog opfyldt, Gud give mig det, som jeg håber
9 That it would please God to destroy me; That he would let loose his hand, and make an end of me!
vilde d dog knuse mig, række Hånden ud og skære mig fra,
10 Yet it should still be my consolation, Yea, in unsparing anguish I would exult, That I have not denied the commands of the Holy One.
så vilde det være min Trøst - jeg hopped af Glæde trods skånselsløs Kval at jeg ikke har nægtet den Helliges Ord.
11 What is my strength, that I should hope? And what mine end, that I should be patient?
Hvad er min Kraft, at jeg skal holde ud, min Udgang, at jeg skal være tålmodig?
12 Is my strength the strength of stones? Or is my flesh brass?
Er da min Kraft som Stenens, er da mit Legeme Kobber?
13 Alas, there is no help within me! Deliverance is driven from me!
Ak, for mig er der ingen Hjælp, hver Udvej lukker sig for mig.
14 To the afflicted, kindness should be shown by a friend; Else he casteth off the fear of the Almighty.
Den, der nægter sin Næste Godhed, han bryder med den Almægtiges Frygt.
15 But my brethren are faithless like a brook; Like streams of the valley that pass away;
Mine Brødre sveg mig som en Bæk, som Strømme, hvis Vand svandt bort,
16 Which are turbid by reason of the ice, And the snow, which hideth itself in them.
de, der var grumset af os, og som Sneen gemte sig i,
17 As soon as they flow forth, they vanish; When the heat cometh, they are dried up from their place.
men som svandt ved Solens Glød, tørredes sporløst ud i Hede;
18 The caravans turn aside to them on their way; They go up into the desert, and perish.
Karavaner bøjer af fra Vejen, drager op i Ørkenen og går til Grunde;
19 The caravans of Tema look for them; The companies of Sheba expect to see them;
Temas Karavaner spejder, Sabas Rejsetog håber på dem,
20 They are ashamed that they have relied on them; They come to their place, and are confounded.
men de beskæmmes i deres Tillid, de kommer derhen og skuffes!
21 So ye also are nothing; Ye see a terror, and shrink back.
Ja, slige Strømme er I mig nu, Rædselen så I og grebes af Skræk!
22 Have I said, Bring me gifts? Or, Give a present for me out of your substance?
Har jeg mon sagt: "Giv mig Gaver, løs mig med eders Velstand,
23 Or, Deliver me from the enemy's hand? Or, Rescue me from the hand of the violent?
red mig af Fjendens Hånd, køb mig fri fra Voldsmænds Hånd!"
24 Convince me, and I will hold my peace; Cause me to understand wherein I have erred.
Lær mig, så vil jeg tie, vis mig, hvor jeg har fejlet!
25 How powerful are the words of truth! But what do your reproaches prove?
Redelig Tale, se, den gør Indtryk; men eders Revselse, hvad er den værd?
26 Do ye mean to censure words? The words of a man in despair are but wind.
Er det jer Hensigt at revse Ord? Den fortvivledes Ord er dog Mundsvejr!
27 Truly ye spread a net for the fatherless; Ye dig a pit for your friend.
Selv om en faderløs kasted I Lod og købslog om eders Ven.
28 Look now upon me, I pray you; For to your very face can I speak falsehood?
Men vilde I nu dog se på mig! Mon jeg lyver jer op i Ansigtet?
29 Return, I pray, and let there be no unfairness; Yea, return; —still is my cause righteous.
Vend jer hid, lad der ikke ske Uret, vend jer, thi end har jeg Ret!
30 Is there iniquity on my tongue? Cannot my taste discern what is sinful?
Er der Uret på min Tunge, eller skelner min Gane ej, hvad der er ondt?

< Job 6 >