Job 38
1 Then spake Jehovah to Job out of the whirlwind, and said:
Så svarede HERREN Job ud fra Stormvejret og sagde:
2 Who is this that darkeneth counsel by words without knowledge?
"Hvem fordunkler mit Råd med Ord, som er uden Mening?
3 Gird up thy loins like a man! I will ask thee, and answer thou me!
Omgjord som en Mand dine Lænder, jeg vil spørge, og du skal lære mig!
4 Where wast thou when I laid the foundations of the earth? Declare, if thou hast understanding!
Hvor var du, da jeg grundede Jorden? Sig frem, om du har nogen Indsigt!
5 Who fixed its dimensions, that thou shouldst know it! Or who stretched out the line upon it?
Hvem bestemte dens Mål - du kender det jo - hvem spændte Målesnor ud derover?
6 Upon what were its foundations fixed? And who laid its corner-stone,
Hvorpå blev dens Støtter sænket, hvem lagde dens Hjørnesten,
7 When the morning stars sang together, And all the sons of God shouted for joy?
mens Morgenstjernerne jubled til Hobe, og alle Gudssønner råbte af Glæde?
8 And who shut up the sea with doors, When it burst forth as from the womb?
Hvem stængte for Havet med Porte, dengang det brusende udgik af Moders Skød,
9 When I made the clouds its mantle, And thick darkness its swaddling-band;
dengang jeg gav det Skyen til Klædning og Tågemulm til Svøb,
10 When I appointed for it my bound, And fixed for it bars and doors;
dengang jeg brød det en Grænse og indsatte Portslå og Døre
11 And said, Thus far shalt thou come, and no farther, And here shall thy proud waves be stayed!
og sagde: "Hertil og ikke længer! Her standse dine stolte Vover!"
12 Hast thou, in thy life, given charge to the morning, Or caused the day-spring to know its place,
Har du nogen Sinde kaldt Morgenen frem, ladet Morgenrøden vide sit Sted,
13 That it should lay hold of the ends of the earth, And shake the wicked out of it?
så den greb om Jordens Flige og gudløse rystedes bort,
14 It is changed as clay by the seal; And all things stand forth as in rich apparel.
så den dannedes til som Ler under Segl, fik Farve, som var den en Klædning?
15 But from the wicked their light is withheld, And the high-raised arm is broken.
De gudløses Lys toges fra dem, den løftede Arm blev knust.
16 Hast thou visited the springs of the sea, And walked through the recesses of the deep?
Har du mon været ved Havets Kilder, har du mon vandret på Dybets Bund?
17 Have the gates of death been disclosed to thee, And hast thou seen the gates of the shadow of death?
Mon Dødens Porte har vist sig for dig, skued du Mulmets Porte?
18 Hast thou surveyed the breadth of the earth? Declare, if thou knowest it all!
Så du ud over Jordens Vidder? Sig frem, om du ved, hvor stor den er!
19 Where is the way to the abode of light? And darkness—where is its dwelling-place?
Hvor er Vejen til Lysets Bolig, og hvor har Mørket mon hjemme,
20 That thou shouldst lead it to its boundary, And that thou shouldst know the paths to its mansion!
så du kunde hente det til dets Rige og bringe det hen på Vej til dets Bolig?
21 Surely thou knowest; for thou wast then born! And the number of thy years is great!
Du ved det, du blev jo født dengang, dine Dages Tal er jo stort!
22 Hast thou visited the storehouses of the snow, Or seen the treasuries of the hail,
Har du været, hvor Sneen gemmes, og skuet, hvor Hagelen vogtes,
23 Which I have reserved against the time of trouble, —Against the day of battle and war?
den, jeg gemmer til Trængselens Tid, til Kampens og Krigens Dag?
24 What is the way to where light is distributed, And the east wind spread abroad upon the earth?
Hvor er Vejen did, hvor Lyset deler sig, hvor Østenvinden spreder sig ud over Jorden?
25 Who hath prepared channels for the rain, And a path for the thunder-flash,
Hvem åbnede Regnen en Rende og Tordenens Lyn en Vej
26 To give rain to the land without an inhabitant, To the wilderness wherein is no man;
for at væde folketomt Land, Ørkenen, hvor ingen bor,
27 To satisfy the desolate and waste ground, And cause the tender herb to spring forth?
for at kvæge Øde og Ødemark og fremkalde Urter i Ørkenen?
28 Hath the rain a father? Or who hath begotten the drops of the dew?
Har Regnen mon en Fader, hvem avlede Duggens Dråber?
29 Out of whose womb came the ice? And who hath gendered the hoar-frost of heaven?
Af hvilket Skød kom Isen vel frem, hvem fødte mon Himlens Rim?
30 The waters are hid as under stone, And the face of the deep becometh solid.
Vandet størkner som Sten, Dybets Flade trækker sig sammen.
31 Canst thou fasten the bands of the Pleiades, Or loosen the chains of Orion?
Knytter du Syvstjernens Bånd, kan du løse Orions Lænker?
32 Canst thou lead forth the Signs in their season, Or guide the Bear with her sons?
Lader du Aftenstjemen gå op i Tide, leder du Bjørnen med Unger?
33 Knowest thou the ordinances of the heavens? Hast thou appointed their dominion over the earth?
Kender du Himmelens Love, fastsætter du dens Magt over Jorden?
34 Canst thou lift up thy voice to the clouds, So that abundance of waters will cover thee?
Kan du løfte Røsten til Sky, så Vandskyl adlyder dig?
35 Canst thou send forth lightnings, so that they will go, And say to thee, “Here we are”?
Sender du Lynene ud, så de går, og svarer de dig: "Her er vi!"
36 Who hath put understanding in the reins, And given intelligence to the mind?
Hvem lagde Visdom i sorte Skyer, hvem gav Luftsynet Kløgt?
37 Who numbereth the clouds in wisdom? And who poureth out the bottles of heaven,
Hvem er så viis, at han tæller Skyerne, hvem hælder Himmelens Vandsække om,
38 When the dust floweth into a molten mass, And the clods cleave fast together?
når Jorden ligger i Ælte, og Leret klumper sig sammen?
39 Canst thou hunt prey for the lioness, Or satisfy the hunger of the young lions,
Jager du Rov til Løvinden, stiller du Ungløvers hunger,
40 When they couch in their dens, And lie in wait in the thicket?
når de dukker sig i deres Huler; ligger på Lur i Krat?
41 Who provideth for the raven his food, When his young ones cry unto God, While they wander about without food?
Hvem skaffer Ravnen Æde, når Ungerne skriger til Gud og flakker om uden Føde?
