< Job 36 >
1 Elihu also proceeded, and said:
Og videre sagde Elihu:
2 Bear with me a little while, that I may show thee! For I have yet words in behalf of God.
Bi nu lidt, jeg har noget at sige dig, thi end har jeg Ord til Forsvar for Gud.
3 I will bring my knowledge from afar, And assert the justice of my Maker.
Jeg vil hente min Viden langvejsfra og skaffe min Skaber Ret;
4 Truly my words shall not be false: A man of sound knowledge is before thee.
thi for vist, mine Ord er ikke Opspind, en Mand med fuldkommen Indsigt har du for dig.
5 Behold, God is great, but despiseth not any; Great is he in strength of understanding.
Se, Gud forkaster det stive Sind,
6 He suffereth not the wicked to prosper, But rendereth justice to the oppressed.
den gudløse holder han ikke i Live; de arme lader han få deres Ret,
7 He withdraweth not his eyes from the righteous; But establisheth them for ever with kings on the throne, That they may be exalted.
fra retfærdige vender han ikke sit Blik, men giver dem Plads for stedse hos Konger på Tronen i Højhed.
8 And if they be bound in fetters, And holden in the cords of affliction,
Og hvis de bindes i Lænker, fanges i Nødens Bånd,
9 Then showeth he them their deeds, And how they have set him at defiance by their transgressions;
så viser han dem deres Gerning, deres Synder, at de hovmodede sig,
10 He also openeth their ears to admonition, And commandeth them to return from iniquity.
åbner deres Øre for Tugt og byder dem vende sig bort fra det onde.
11 If they obey and serve him, They spend their days in prosperity, And their years in pleasures.
Hvis de så hører og bøjer sig, da ender de deres Dage i Lykke, i liflig Fryd deres År.
12 But if they obey not, they perish by the sword; They die in their own folly.
Men hører de ikke, falder de for Sværd og opgiver Ånden i Uforstand.
13 The corrupt in heart treasure up wrath; They cry not to God, when he bindeth them.
Men vanhellige Hjerter forbitres; når han binder dem, råber de ikke om Hjælp;
14 They die in their youth; They close their lives with the unclean.
i Ungdommen dør deres Sjæl, deres Liv får Mandsskøgers Lod.
15 But he delivereth the poor in their distress; He openeth their ears in affliction.
Den elendige frelser han ved hans Elende og åbner hans Øre ved Trængsel.
16 He will bring thee also from the jaws of distress To a broad place, where is no straitness; And the provision of thy table shall be full of fatness.
Men dig har Medgangen lokket, du var i Fred for Ulykkens Gab; ingen Trængsel indjog dig Skræk, fuldt var dit Bord af fede Retter.
17 But if thou art full of the judgment of the wicked, Judgment and justice shall take hold of thee.
Den gudløses som kom til fulde over dig, hans retfærdige Dom greb dig fat.
18 For if wrath be with him, beware lest he take thee away by his stroke, So that a great ransom shall not save thee!
Lad dig ikke lokke af Vrede til Spot eller Bødens Storhed lede dig vild!
19 Will he esteem thy riches? No! neither thy gold, nor all the abundance of thy wealth.
Kan vel dit Skrig gøre Ende på Nøden, eller det at du opbyder al din Kraft?
20 Long not thou for that night To which nations are taken away from their place.
Ej må du længes efter Natten, som. opskræmmer Folkeslag der, hvor de er;
21 Take heed, turn not thine eyes to iniquity! For this hast thou chosen rather than affliction.
var dig og vend dig ikke til Uret, så du foretrækker ondt for at lide.
22 Behold, God is exalted in his power: Who is a teacher like him?
Se, ophøjet er Gud i sin Vælde, hvo er en Lærer som han?
23 Who hath prescribed to him his way? Or who can say to him, “Thou hast done wrong”?
Hvo foreskrev ham hans Vej, og hvo turde sige: "Du gjorde Uret!"
24 Forget not to magnify his work, Which men celebrate with songs.
Se til at ophøje hans Værk, som Mennesker priser i Sang!
25 All mankind gaze upon it; Mortals behold it from afar.
Alle Mennesker ser det med Fryd, skønt dødelige skuer det kun fra det fjerne.
26 Behold, God is great; we cannot know him, Nor search out the number of his years.
Se, Gud er ophøjet, kan ikke ransages, Tal på hans År kan ikke fides.
27 Lo! he draweth up the drops of water, Which distil rain from his vapor;
Thi Dråber drager han ud af Havet, i hans Tåge siver de ned som Regn,
28 The clouds pour it down, And drop it upon man in abundance.
og Skyerne lader den strømme og dryppe på mange Folk.
29 Who can understand the spreading of his clouds, And the rattling of his pavilion?
Hvo fatter mon Skyernes Vidder eller hans Boligs Bulder?
30 Behold, he spreadeth around himself his light, And he clotheth himself with the depths of the sea.
Se, han breder sin Tåge om sig og skjuler Havets Rødder;
31 By these he punisheth nations, And by these he giveth food in abundance.
Thi dermed nærer han Folkene, giver dem Brød i Overflod;
32 His hands he covereth with lightning; He giveth it commandment against an enemy.
han hyller sine Hænder i Lys og sender det ud imod Målet;
33 His thunder maketh him known; Yea, to the herds, as he ascendeth on high.
hans Torden melder hans Komme, selv Kvæget melder hans Optræk.