< Job 29 >
1 Moreover Job continued his discourse, and said:
Og Job vedblev at fremsætte sit Tankesprog:
2 O that I were as in months past, In the days when God was my guardian;
Ak, havde jeg det som tilforn, som dengang Gud tog sig af mig,
3 When his lamp shined over my head, And when by his light I walked through darkness!
da hans Lampe lyste over mit Hoved, og jeg ved hans Lys vandt frem i Mørke,
4 As I was in the autumn of my days, When the friendship of God was over my tent;
som i mine modne År, da Guds Fortrolighed var over mit Telt,
5 When the Almighty was yet with me, And my children were around me;
da den Almægtige end var hos mig og mine Drenge var om mig,
6 When I bathed my steps in milk, And the rock poured me out rivers of oil!
da mine Fødder vaded i Fløde, og Olie strømmede, hvor jeg stod,
7 When I went forth to the gate by the city, And took my seat in the market-place,
da jeg gik ud til Byens Port og rejste mit Sæde på Torvet.
8 The young men saw me and hid themselves, And the aged arose and stood.
Når Ungdommen så mig, gemte deo sig, Oldinge rejste sig op og stod,
9 The princes refrained from speaking, And laid their hand upon their mouth.
Høvdinger standsed i Talen og lagde Hånd på Mund,
10 The nobles held their peace, And their tongue cleaved to the roof of their mouth.
Stormænds Røst forstummed, deres Tunge klæbed til Ganen;
11 When the ear heard me, then it blessed me; And when the eye saw me, it gave witness to me.
Øret hørte og priste mig lykkelig, Øjet så og tilkendte mig Ære.
12 For I delivered the poor, when they cried; And the fatherless, who had none to help him.
Thi jeg redded den arme, der skreg om Hjælp, den faderløse, der savned en Hjælper;
13 The blessing of him that was ready to perish came upon me, And I caused the heart of the widow to sing for joy.
den, det gik skævt, velsignede mig, jeg frydede Enkens Hjerte;
14 I clothed myself with righteousness, and it clothed itself with me; And justice was my robe and diadem.
jeg klædte mig i Retfærd, og den i mig, i Ret som Kappe og Hovedbind.
15 I was eyes to the blind, And feet was I to the lame;
Jeg var den blindes Øje, jeg var den lammes Fod;
16 I was a father to the poor, And the cause of him I knew not I searched out;
jeg var de fattiges Fader, udreded den mig ukendtes Sag;
17 And I broke the teeth of the wicked, And plucked the spoil from his jaws.
den lovløses Tænder brød jeg, rev Byttet ud af hans Gab.
18 Then said I, “I shall die in my nest; I shall multiply my days as the sand.
Så tænkte jeg da: "Jeg skal dø i min Rede, leve så længe som Føniksfuglen;
19 My root is spread abroad to the waters, And the dew abideth on my branches.
min Rod kan Vand komme til, Duggen har Nattely i mine Grene;
20 My glory is fresh with me, And my bow gathereth strength in my hand.”
min Ære er altid ny, min Bue er altid ung i min Hånd!"
21 To me men gave ear, and waited, And kept silence for my counsel.
Mig hørte de på og bied, var tavse, mens jeg gav Råd;
22 To my words they made no reply, When my speech dropped down upon them.
ingen tog Ordet, når jeg havde talt, mine Ord faldt kvægende på dem;
23 Yea, they waited for me as for the rain; They opened their mouths wide as for the latter rain.
de bied på mig som på Regn, spærred Munden op efter Vårregn.
24 If I smiled upon them, they believed it not; Nor did they cause the light of my countenance to fall.
Mistrøstige smilte jeg til, mit Åsyns Lys fik de ej til at svinde.
25 When I came among them, I sat as chief; I dwelt as a king in the midst of an army, As a comforter among mourners.
Vejen valgte jeg for dem og sad som Høvding, troned som Konge blandt Hærmænd, som den, der gav sørgende Trøst.