< Job 24 >

1 Why are not times treasured up by the Almighty? And why do not they who know him see his days?
Hvorfor ere Tider ikke gemte af den Almægtige? og hvorfor se de, som kender ham, ikke hans Dage?
2 They remove landmarks; They take away flocks by violence, and pasture them.
Man forrykker Markskel, man røver Hjorder og vogter dem;
3 They drive away the ass of the fatherless, And take the widow's ox for a pledge.
man driver de faderløses Asen bort, man tager en Enkes Okse til Pant;
4 They push the needy from the way; All the poor of the land are forced to hide themselves.
man trænger de fattige ud af Vejen, de elendige i Landet maa skjule sig til Hobe.
5 Behold, like wild asses of the desert, they go forth to their work; They search for prey; The wilderness supplieth them food for their children.
Se, som Vildæsler i Ørken gaa de ud til deres Gerning, de staa aarle op efter Føde! Ørkenen giver dem Brød til Børnene.
6 In the fields they reap the harvest, And gather the vintage of the oppressor.
De høste den ugudeliges Blandingssæd, og de holde Efterhøst i hans Vingaard.
7 They lodge naked, without clothing, And without covering from the cold.
Nøgne ligge de om Natten, uden Klæder, og uden Dække i Kulden.
8 They are drenched with the mountain showers, And embrace the rock for want of shelter.
De blive vaade af Bjergenes Vandskyl, og fordi de ingen Tilflugt have, favne de Klippen.
9 The fatherless are torn from the breast, And the garment of the needy is taken for a pledge.
Man river den faderløse fra Moders Bryst, og af den elendige tager man Pant.
10 They go naked, without clothing, And carry the sheaf hungry.
Nøgne gaa de uden Klæder, og hungrende bære de Neg.
11 They make oil within their walls, And tread the wine-vat, yet suffer thirst.
De udperse Olie inden for hines Mure, de træde Vinperserne og tørste derved.
12 From anguish the dying groan, And the wounded cry aloud; And God regardeth not their prayer!
Fra Staden sukke Folk, og de gennemboredes Sjæle skrige; dog agter Gud ikke paa det urimelige deri.
13 Others hate the light; They know not its ways, And abide not in its paths.
Der er dem, som hade Lyset, de kende ikke dets Veje, og de blive ikke paa dets Stier.
14 With the light ariseth the murderer; He killeth the poor and needy; In the night he is as a thief.
Morderen staar op, naar det dages, slaar den elendige og fattige ihjel; og om Natten er han som Tyven.
15 The eye of the adulterer watcheth for the twilight; He saith, “No eye will see me,” And putteth a mask upon his face.
Og Horkarlens Øjne vare paa Tusmørket, og han siger: Intet Øje skal skue mig; og han lægger et Dække over sit Ansigt.
16 In the dark they break into houses; In the daytime they shut themselves up; They are strangers to the light.
I Mørket brydes ind i Husene, om Dagen lukke de sig inde; de kende ikke Lyset
17 The morning is to them the very shadow of death; They are familiar with the terrors of the shadow of death.
Thi for dem alle er Dødsskygge Morgen; thi de ere bekendte med Dødsskyggens Rædsler.
18 Light are they on the face of the waters; They have an accursed portion in the earth; They come not near the vineyards.
Let farer en saadan bort paa Vandet, deres Arvelod er forbandet i Landet; han vender sig ikke til Vingaardenes Vej.
19 As drought and heat consume the snow waters, So doth the grave the wicked. (Sheol h7585)
Tørhed, ja Hede borttager Snevand: Dødsriget dem, som have syndet. (Sheol h7585)
20 His own mother forgetteth him; The worm feedeth sweetly on him; He is no more remembered, And iniquity is broken like a tree.
Moders Liv glemmer ham, han smager Ormene vel; han ihukommes ikke ydermere, og Uretfærdigheden sønderbrydes som et Træ;
21 He oppresseth the barren, that hath not borne, And doeth not good to the widow.
han, der udpinte den ufrugtbare, som ikke fødte, og ikke vilde gøre en Enke godt.
22 He taketh away the mighty by his power; He riseth up, and no one is sure of life.
Dog Gud opholder de mægtige længe med sin Magt; de rejse sig, naar de ikke mere tro paa deres Liv.
23 God giveth them security, so that they are confident; His eyes are upon their ways.
Han giver dem Tryghed, og de forlade sig fast derpaa; og hans Øjne ere over deres Veje.
24 They are exalted; —in a little while they are gone! They are brought low, and die, like all others; And like the topmost ears of corn are they cut off.
De ere ophøjede; om en liden Stund findes ingen af dem, og de synke hen, de indsamles som alle andre, og de afhugges som Toppen paa et Aks.
25 If it be not so, who will confute me, And show my discourse to be worthless?
Og hvis det ikke er saa, hvo kan da straffe mig for Løgn og gøre min Tale til intet?

< Job 24 >