< Job 23 >
1 Then Job answered and said:
Men Job svarede og sagde:
2 Still is my complaint bitter; But my wound is deeper than my groaning.
Min Klage er end i Dag Genstridighed; min Haand ligger tungt over mit Suk.
3 O that I knew where I might find him! That I might go before his throne!
Gid jeg kunde kende og finde ham og komme til hans faste Bolig!
4 I would order my cause before him, And fill my mouth with arguments;
Jeg vilde lægge Sagen frem for hans Ansigt og fylde min Mund med Bevisninger.
5 I should know what he would answer me, And understand what he would say to me.
Jeg vilde gerne vide de Ord, som han kunde svare mig, og forstaa, hvad han vilde sige mig.
6 Would he contend with me with his mighty power? No! he would have regard to me.
Mon han vilde trætte med mig i sin store Kraft? nej, han vilde kun agte paa mig.
7 Then would an upright man contend with him, And I should be fully acquitted by my judge.
Da vilde en retfærdig gaa i Rette med ham, og for evigt vilde jeg gaa fri ud fra den, som dømmer mig.
8 But, behold, I go eastward, and he is not there; And westward, but I cannot perceive him;
Se, vil jeg gaa fremad, da er han ikke der, eller tilbage, da mærker jeg ham ikke.
9 To the north, where he worketh, but I cannot behold him; He hideth himself on the south, and I cannot see him.
Gør han noget til venstre, da kan jeg ikke beskue ham; skjuler han sig til højre, da kan jeg ikke se ham.
10 But he knoweth the way which is in my heart; When he trieth me, I shall come forth as gold.
Thi han kender den Vej, som ligger for mig; prøver han mig, gaar jeg ud som Guldet.
11 My feet have trodden in his steps; His way I have kept, and have not turned aside from it.
Min Fod holdt fast ved hans Spor, jeg tog Vare paa hans Vej og afveg ikke.
12 I have not neglected the precepts of his lips; Above my own law have I esteemed the words of his mouth.
Fra hans Læbers Bud er jeg heller ikke afvegen, jeg gemte hans Munds Tale fremfor min egen Lov.
13 But he is of one mind, and who can turn him? And what he desireth, that he doeth.
Men staar han fast ved et, hvo vil da holde ham tilbage? hvad hans Sjæl har Lyst til, det gør han.
14 He performeth that which is appointed for me; And many such things are in his mind!
Thi han skal fuldkomme det, mig er beskikket, og mange saadanne Ting har han for.
15 Therefore I am in terror on account of him; When I consider, I am afraid of him.
Derfor forfærdes jeg for hans Ansigt; tænker jeg efter, da frygter jeg for ham.
16 For God maketh my heart faint; Yea, the Almighty terrifieth me;
Og Gud har gjort mit Hjerte mistrøstigt, og den Almægtige har forfærdet mig,
17 Because I was not taken away before darkness came, And he hath not hidden darkness from mine eyes.
fordi jeg ikke bortrykkedes fra Mørket, og han ikke har skjult Mulm for mit Ansigt.