< Job 20 >
1 Then answered Zophar the Naamathite, and said:
Da svarede Zofar, Naamathiten, og sagde:
2 For this do my thoughts lead me to reply, And for this is my ardor within me.
Derfor give mine Tanker mig Svar, og fordi jeg har Hast i mit Indre.
3 I have heard my shameful rebuke; And the spirit, from my understanding, answereth for me.
Jeg maa høre en Undervisning til Forsmædelse for mig; men Aanden svarer mig ud af min Forstand.
4 Knowest thou not, that from the days of old, From the time when man was placed upon the earth,
Ved du dette, som har været af Evighed, siden Mennesker sattes paa Jorden:
5 The triumphing of the wicked hath been short, And the joy of the impious but for a moment?
At de ugudeliges Frydeskrig er stakket, og den vanhelliges Glæde kun varer et Øjeblik?
6 Though his greatness mount up to the heavens, And his head reach to the clouds,
Om hans Højhed steg op til Himmelen, og hans Hoved naaede til Skyen,
7 Yet shall he perish for ever, and be mingled with dust; They who saw him shall say, Where is he?
saa skal han dog svinde hen for evigt som Skarn; de, som saa ham, skulle sige: Hvor er han?
8 He shall flee away like a dream, and shall not be found; Yea, he shall disappear like a vision of the nigh.
Ligesom en Drøm skal han bortfly, og man skal ikke finde ham; og han skal forjages som et Syn om Natten.
9 The eye also which saw him shall see him no more, And his dwelling-place shall never more behold him.
Det Øje, som har set ham, skal ikke se ham mere, og hans Sted skal ikke beskue ham ydermere.
10 His sons shall seek the favor of the poor, And their hands shall give back his wealth.
Hans Børn skulle søge at behage de ringe, og hans Hænder skulle give hans Formue tilbage.
11 His bones are full of his youth, But they shall lie down with him in the dust.
Hans Ben vare fulde af Ungdomskraft, men den skal ligge i Støvet med ham.
12 Though wickedness be sweet in his mouth, Though he hide it under his tongue,
Er Ondskab end sød i hans Mund, vilde han end dølge den under sin Tunge,
13 Though he cherish it, and will not part with it, And keep it fast in his mouth,
vilde han end spare den og ikke slippe den, men holde den tilbage i sin Gane:
14 Yet his meat shall be changed within him, And become to him the poison of asps.
Saa vilde dog hans Brød forvandle sig i hans Indvolde og blive til Øglegalde inden i ham.
15 He hath glutted himself with riches, And he shall throw them up again; Yea, God shall cast them out of his body.
Han nedslugte Gods, men han skal udspy det; Gud skal drive det ud af hans Bug.
16 He shall suck the poison of asps; The tongue of the viper shall destroy him.
Han indsugede Øglegift; Otterslangens Tunge skal dræbe ham.
17 He shall never see the flowing streams, And the rivers of honey and milk.
Ej skue han Strømme, ej Bække, som flyde med Honning og Mælk.
18 The fruits of his toil he shall give back, and shall not enjoy them: It is substance to be restored, and he shall not rejoice therein.
Han skal tilbagegive det, han har havt Umage for, og ikke nyde det; som Gods, han har erhvervet, og han skal ikke fryde sig.
19 Because he hath oppressed and abandoned the poor, And seized upon the house which he did not build;
Thi han fortrykte de ringe og lod dem ligge; han røvede et Hus, og han byggede det ikke.
20 Because he knew no rest in his bosom, He shall not save that in which he delighteth.
Fordi han ikke har vidst at være rolig i sin Bug, skal han ikke undkomme ved sit kostelige Gods.
21 Because nothing escaped his greediness, His prosperity shall not endure.
Der var ingen tilovers, han jo fortærede, derfor skal hans Lykke ikke blive varig.
22 In the fulness of his abundance he shall be brought low; Every hand of the wretched shall come upon him.
Naar han har fuldt op i Overflod, skal han dog blive bange, hver lidendes Haand skal komme over ham.
23 He shall, indeed, have wherewith to fill himself: God shall send upon him the fury of his anger, And rain it down upon him for his food.
For at fylde hans Bug sende Gud sin grumme Vrede over ham, og lade det regne over ham, som skal fortære ham!
24 If he fleeth from the iron weapon, The bow of brass shall pierce him through.
Han skal fly for Jernrustning, en Kobberbue skal gennemskyde ham.
25 He draweth the arrow, and it cometh forth from his body; Yea, the glittering steel cometh out of his gall. Terrors are upon him;
Han drager Pilen ud, og den gaar ud af hans Liv, den lynende Od kommer ud af hans Galde; Forfærdelser overfalde ham.
26 Calamity of every kind is treasured up for him. A fire not blown shall consume him; It shall consume whatever is left in his tent.
Mørket er helt opbevaret for hans Skatte, en Ild, der ikke pustes til, skal fortære ham; det skal gaa den ilde, som er bleven tilbage i hans Telt.
27 The heavens shall reveal his iniquity, And the earth shall rise up against him.
Himmelen skal aabenbare hans Misgerning, og Jorden skal rejse sig imod ham.
28 The substance of his house shall disappear; It shall flow away in the day of His wrath.
Hans Hus's Indtægt skal bortføres; den skal flyde bort paa Guds Vredes Dag.
29 Such is the portion of the wicked man from God, And the inheritance appointed for him by the Almighty.
Dette er et ugudeligt Menneskes Lod fra Gud og hans tilsagte Arv fra Gud.