Job 13
1 Lo! all this mine eye hath seen; Mine ear hath heard and understood it.
Se, mit Øje har skuet alt dette, mit Øre har hørt og mærket sig det;
2 What ye know, I know also; I am not inferior to you.
hvad I ved, ved ogsaa jeg, jeg falder ikke igennem for jer.
3 But O that I might speak with the Almighty! O that I might reason with God!
Men til den Almægtige vil jeg tale, med Gud er jeg sindet at gaa i Rette,
4 For ye are forgers of lies; Physicians of no value, all of you!
mens I smører paa med Løgn; usle Læger er I til Hobe.
5 O that ye would altogether hold your peace! This, truly, would be wisdom in you.
Om I dog vilde tie stille, saa kunde I regnes for vise!
6 Hear, I pray you, my arguments; Attend to the pleadings of my lips!
Hør dog mit Klagemaal, mærk mine Læbers Anklage!
7 Will ye speak falsehood for God? Will ye utter deceit for him?
Forsvarer I Gud med Uret, forsvarer I ham med Svig?
8 Will ye be partial to his person? Will ye contend earnestly for God?
Vil I tage Parti for ham, vil I træde i Skranken for Gud?
9 Will it be well for you, if he search you thoroughly? Can ye deceive him, as one may deceive a man?
Gaar det godt, naar han ransager eder, kan I narre ham, som man narrer et Menneske?
10 Surely he will rebuke you, If ye secretly have respect to persons.
Revse jer vil han alvorligt, om I lader som intet og dog er partiske.
11 Doth not his majesty make you afraid, And his dread fall upon you?
Vil ikke hans Højhed skræmme jer og hans Rædsel falde paa eder?
12 Your maxims are words of dust; Your fortresses are fortresses of clay.
Eders Tankesprog bliver til Askesprog, som Skjolde af Ler eders Skjolde.
13 Hold your peace, and let me speak: And then come upon me what will!
Ti stille, at jeg kan tale, saa overgaa mig, hvad der vil!
14 Why do I take my flesh in my teeth, And put my life in my hand?
Jeg vil bære mit Kød i Tænderne og tage mit Liv i min Haand;
15 Lo! he slayeth me, and I have no hope! Yet will I justify my ways before him.
se, han slaar mig ihjel, jeg har intet Haab, dog lægger jeg for ham min Færd.
16 This also shall be my deliverance; For no unrighteous man will come before him.
Det er i sig selv en Sejr for mig, thi en vanhellig vover sig ikke til ham!
17 Hear attentively my words, And give ear to my declaration!
Hør nu ret paa mit Ord, lad mig tale for eders Ører!
18 Behold, I have now set in order my cause; I know that I am innocent.
Se, til Rettergang er jeg rede, jeg ved, at Retten er min!
19 Who is he that can contend with me? For then would I hold my peace, and die!
Hvem kan vel trætte med mig? Da skulde jeg tie og opgive Aanden!
20 Only do not unto me two things, Then will I not hide myself from thy presence;
Kun for to Ting skaane du mig, saa kryber jeg ikke i Skjul for dig:
21 Let not thy hand be heavy upon me, And let not thy terrors make me afraid:
Din Haand maa du tage fra mig, din Rædsel skræmme mig ikke!
22 Then call upon me, and I will answer; Or I will speak, and answer thou me.
Saa stævn mig, og jeg skal svare, eller jeg vil tale, og du skal svare!
23 How many are my iniquities and sins? Make me to know my faults and transgressions.
Hvor stor er min Skyld og Synd? Lad mig vide min Brøde og Synd!
24 Wherefore dost thou hide thy face, And account me as thine enemy?
Hvi skjuler du dog dit Aasyn og regner mig for din Fjende?
25 Wilt thou put in fear the driven leaf? Wilt thou pursue the dry stubble?
Vil du skræmme et henvejret Blad, forfølge et vissent Straa,
26 For thou writest bitter things against me, And makest me inherit the sins of my youth.
at du skriver mig saa bitter en Dom og lader mig arve min Ungdoms Skyld,
27 Yea, thou puttest my feet in the stocks, And waterest all my paths; Thou hemmest in the soles of my feet.
lægger mine Fødder i Blokken, vogter paa alle mine Veje, indkredser mine Fødders Trin!
28 And I, like an abandoned thing, shall waste away; Like a garment which is moth-eaten.
Og saa er han dog som smuldrende Trøske, som Klæder, der ædes op af Møl,
