Job 13
1 Lo! all this mine eye hath seen; Mine ear hath heard and understood it.
Se, det har mit Øje set alt sammen; mit Øre har hørt og forstaaet sig derpaa.
2 What ye know, I know also; I am not inferior to you.
Hvad I vide, det ved jeg, ogsaa jeg, jeg falder ikke igennem for eder.
3 But O that I might speak with the Almighty! O that I might reason with God!
Dog vilde jeg gerne tale til den Almægtige, og jeg havde Lyst til at gaa i Rette med Gud.
4 For ye are forgers of lies; Physicians of no value, all of you!
Men I sammensy Løgn: I ere alle sammen unyttige Læger.
5 O that ye would altogether hold your peace! This, truly, would be wisdom in you.
Gid I vilde tie, saa skulde det regnes eder til Visdom!
6 Hear, I pray you, my arguments; Attend to the pleadings of my lips!
Kære, hører min Bevisning og mærker paa det, som jeg strider for med mine Læber.
7 Will ye speak falsehood for God? Will ye utter deceit for him?
Ville I forsvare Gud med Uret og forsvare ham med Svig?
8 Will ye be partial to his person? Will ye contend earnestly for God?
Ville I anse hans Person eller føre Sag for Gud?
9 Will it be well for you, if he search you thoroughly? Can ye deceive him, as one may deceive a man?
Vil det gaa godt, naar han undersøger eder? ville I bedrage ham, ligesom man bedrager et Menneske?
10 Surely he will rebuke you, If ye secretly have respect to persons.
Han skal visselig straffe eder, om I anse Personer i Løndom.
11 Doth not his majesty make you afraid, And his dread fall upon you?
Skulde ikke hans Højhed forfærde eder og Rædsel for ham falde over eder?
12 Your maxims are words of dust; Your fortresses are fortresses of clay.
Eders Tankesprog ere at ligne ved Aske, eders Borge ere Lerborge.
13 Hold your peace, and let me speak: And then come upon me what will!
Tier for mig, at jeg kan tale, og lad saa overgaa mig, hvad der vil!
14 Why do I take my flesh in my teeth, And put my life in my hand?
Hvorfor skulde jeg føre mit Kød bort i mine Tænder? jeg vil derimod sætte mit Liv i min Haand.
15 Lo! he slayeth me, and I have no hope! Yet will I justify my ways before him.
Se, han slaar mig ihjel, jeg har intet Haab; kunde jeg blot retfærdiggøre mine Veje for hans Ansigt!
16 This also shall be my deliverance; For no unrighteous man will come before him.
Ogsaa dette skulde være mig en Frelse; thi der skal ingen vanhellig komme for hans Ansigt!
17 Hear attentively my words, And give ear to my declaration!
Hører flittig min Tale og det, jeg kundgør for eders Øren.
18 Behold, I have now set in order my cause; I know that I am innocent.
Se, kære, jeg har indledet Sagen, jeg ved, at jeg skal kendes retfærdig.
19 Who is he that can contend with me? For then would I hold my peace, and die!
Hvo er den, som kan trætte med mig? thi da maatte jeg tie og opgive Aanden.
20 Only do not unto me two things, Then will I not hide myself from thy presence;
Dog, gør ikke to Ting imod mig, da vil jeg ikke skjule mig for dit Ansigt:
21 Let not thy hand be heavy upon me, And let not thy terrors make me afraid:
Lad din Haand være langt fra mig og Rædsel for dig ikke forfærde mig!
22 Then call upon me, and I will answer; Or I will speak, and answer thou me.
Kald saa, og jeg vil svare, eller jeg vil tale, og giv saa du mig Svar igen!
23 How many are my iniquities and sins? Make me to know my faults and transgressions.
Hvor mange ere mine Misgerninger og Synder? lad mig vide min Overtrædelse og min Synd!
24 Wherefore dost thou hide thy face, And account me as thine enemy?
Hvorfor skjuler du dit Ansigt og holder mig for din Fjende?
25 Wilt thou put in fear the driven leaf? Wilt thou pursue the dry stubble?
Vil du jage det henvejrede Blad op og forfølge det tørre Straa?
26 For thou writest bitter things against me, And makest me inherit the sins of my youth.
Thi du skriver Bitterheder op imod mig og lader mig faa min Ungdoms Synder til Arv.
27 Yea, thou puttest my feet in the stocks, And waterest all my paths; Thou hemmest in the soles of my feet.
Og du lægger mine Fødder i Stokken og tager Vare paa alle mine Stier; du afstikker Grænser for mine Fødders Saaler,
28 And I, like an abandoned thing, shall waste away; Like a garment which is moth-eaten.
skønt jeg er en Mand, der bliver gammel som Trøske, som et Klæde, der ædes op af Møl.
