< Acts 3 >
1 And Peter and John were going up together to the temple, at the hour of prayer, which is the ninth hour.
Men Peter og Johannes gik op i Helligdommen ved Bedetimen, den niende Time.
2 And a certain man lame from his birth was carried along, whom they laid daily at the gate of the temple which is called Beautiful, to ask alms of those who entered the temple;
Og en Mand, som var lam fra Moders Liv af, blev båren frem; ham satte de daglig ved den Dør til Helligdommen, som kaldtes den skønne, for at han kunde bede dem, som gik ind i Helligdommen, om Almisse.
3 who, seeing Peter and John about to go into the temple, asked alms.
Da han så Peter og Johannes, idet de vilde gå ind i Helligdommen, bad han om at få en Almisse.
4 And Peter fixing his eyes upon him, with John, said, Look upon us.
Da så Peter tillige med Johannes fast på ham og sagde: "Se på os!"
5 And he gave heed to them, expecting to receive something from them.
Og han gav Agt på dem, efterdi han ventede at få noget af dem.
6 Then Peter said, Silver and gold have I none; but what I have I give thee. In the name of Jesus Christ the Nazarene, rise up and walk.
Men Peter sagde: "Sølv og Guld ejer jeg ikke, men hvad jeg har, det giver jeg dig: I Jesu Kristi Nazaræerens Navn stå op og gå!"
7 And grasping him by the right hand, he raised him up; and immediately his feet and ankles received strength.
Og han greb ham ved den højre Hånd og rejste ham op.
8 And leaping forth he stood, and walked, and entered with them into the temple, walking and leaping, praising God.
Men straks bleve hans Ben og Ankler stærke, og han sprang op og stod og gik omkring og gik med dem ind i Helligdommen, hvor han gik omkring og sprang og lovede Gud.
9 And all the people saw him walking, and praising God;
Og hele Folket så ham gå omkring og love Gud.
10 and they recognized him as the man that sat for alms at the Beautiful Gate of the temple; and they were filled with wonder and amazement at that which had happened to him.
Og de kendte ham som den, der havde siddet ved den skønne Port til Helligdommen for at få Almisse; og de bleve fulde af Rædsel og Forfærdelse over det, som var timedes ham.
11 And as he held fast to Peter and John, all the people ran together to them in the porch that is called Solomon's greatly wondering.
Medens han nu holdt fast ved Peter og Johannes, løb alt Folket rædselsslagent sammen om dem i den Søjlegang, som kaldes Salomons.
12 But Peter seeing it, answered the people: Men of Israel, why wonder ye at this? Or why look ye earnestly on us, as though by our own power or godliness we had made this man to walk?
Men da Peter så det, talte han til Folket: "I israelitiske Mænd! Hvorfor undre I eder over dette? eller hvorfor stirre I på os, som om vi af egen Magt eller Gudfrygtighed havde gjort, at han kan gå?
13 The God of Abraham and Isaac and Jacob, the God of our fathers, hath glorified his servant Jesus, whom ye indeed delivered up, and denied him in the presence of Pilate, when he had decided to release him.
Abrahams og Isaks og Jakobs Gud, vore Fædres Gud, har herliggjort sin Tjener" Jesus, hvem I prisgave og fornægtede for Pilatus, da han dømte, at han skulde løslades.
14 But ye denied the holy and righteous one, and asked that a murderer should be granted to you.
Men I fornægtede den hellige og retfærdige og bade om, at en Morder måtte skænkes eder.
15 But the author of life ye killed; whom God raised from the dead, whereof we are witnesses.
Men Livets Fyrste sloge I ihjel, hvem Gud oprejste fra de døde, hvorom vi ere Vidner.
16 And his name, through faith in his name, made this man strong, whom ye see and know; yea, the faith which is through him gave him this perfect soundness in the presence of you all.
Og i Troen på hans Navn har hans Navn styrket denne, hvem I se og kende, og Troen, som virkedes ved ham, har givet denne hans Førlighed i Påsyn af eder alle.
17 And now, brethren, I know that ye acted in ignorance, as did also your rulers.
Og nu, Brødre! jeg ved, at I handlede i Uvidenhed, ligesom også eders Rådsherrer.
18 But God thus fulfilled what he had before announced by the mouth of all the prophets, that his Christ should suffer.
Men Gud har således fuldbyrdet, hvad han forud forkyndte ved alle Profeternes Mund, at hans Salvede skulde lide.
19 Repent therefore and turn from your ways, that your sins may be blotted out, in order that the times of refreshing may come from the presence of the Lord,
Derfor fatter et andet Sind og vender om, for at eders Synder må blive udslettede, for at Vederkvægelsens Tider må komme fra Herrens Åsyn,
20 and that he may send forth Christ Jesus, who was before appointed for you;
og han må sende den for eder bestemte Kristus, Jesus,
21 whom heaven indeed must receive until the times of a restoration of all things; of which times God spoke by the mouth of his holy prophets from the days of old. (aiōn )
hvem Himmelen skal modtage indtil alle Tings Genoprettelses Tider, hvorom Gud har talt ved sine hellige Profeters Mund fra de ældste Dage. (aiōn )
22 Moses indeed said, “A prophet will the Lord your God raise up to you from among your brethren, as be raised up me; him shall ye hear in all things, whatever he shall speak to you.
Moses sagde: "En Profet skal Herren eders Gud oprejse eder af eders Brødre ligesom mig; ham skulle I høre i alt, hvad han end vil tale til eder.
23 And it shall come to pass, that every soul which doth not hear that prophet shall be utterly destroyed from among the people.”
Men det skal ske, hver Sjæl, som ikke hører den Profet, skal udryddes af Folket."
24 And all the prophets also, Samuel and those who followed, as many as spoke, announced these days.
Men også alle Profeterne, fra Samuel af og derefter, så mange som talte, have også forkyndt disse Dage.
25 Ye are the sons of the prophets, and of the covenant which God made with our fathers, saying to Abraham, “And in thy posterity shall all the families of the earth be blessed.”
I ere Profeternes Sønner og Sønner af den Pagt, som Gud sluttede med vore Fædre, da han sagde til Abraham: "Og i din Sæd skulle alle Jordens Slægter velsignes."
26 To you first, God, having raised up his servant, sent him to bless you in turning away every one of you from your iniquities.
For eder først har Gud oprejst sin Tjener og sendt han for at velsigne eder, når enhver af eder vender om fra sin Ondskab."