< Acts 16 >
1 And he came to Derbe and Lystra; and lo! a certain disciple was there, named Timothy, the son of a believing Jewess, but whose father was a Greek;
Og han kom til Derbe og Lystra, og se, der var der en Discipel ved Navn Timotheus, Søn af en troende Jødinde og en græsk Fader.
2 who was well a spoken of by the brethren in Lystra and Iconium.
Han havde godt Vidnesbyrd af Brødrene i Lystra og Ikonium.
3 Him Paul wished to go forth with him, and took and circumcised him on account of the Jews who were in those places; for they all knew that his father was a Greek.
Ham vilde Paulus have til at drage med sig, og han tog og omskar ham for Jødernes Skyld, som vare paa disse Steder; thi de vidste alle, at hans Fader var en Græker.
4 And as they journeyed through the cities, they delivered to them for their observance the decrees which had been ordained by the apostles and elders that were at Jerusalem.
Men alt som de droge igennem Byerne, overgave de dem de Bestemmelser at holde, som vare vedtagne af Apostlene og de Ældste i Jerusalem.
5 The churches therefore were established in the faith, and increased in number daily.
Saa styrkedes Menighederne i Troen og voksede i Antal hver Dag.
6 And having gone through Phrygia and the Galatian country, on being forbidden by the Holy Spirit to preach the word in Asia,
Men de droge igennem Frygien og det galatiske Land, da de af den Helligaand vare blevne forhindrede i at tale Ordet i Asien.
7 they came to Mysia, and were attempting to go into Bithynia; but the Spirit of Jesus did not permit them.
Da de nu kom hen imod Mysien, forsøgte de at drage til Bithynien; og Jesu Aand tilstedte dem det ikke.
8 And passing by Mysia, they came to Troas.
De droge da Mysien forbi og kom ned til Troas.
9 And a vision appeared to Paul in the night. There stood a man of Macedonia beseeching him and saying, Come over into Macedonia and help us.
Og et Syn viste sig om Natten for Paulus: En makedonisk Mand stod der og bad ham og sagde: „Kom over til Makedonien og hjælp os!”
10 And when he had seen the vision, we immediately endeavored to go into Macedonia, concluding that the Lord had called us to publish the glad tidings to them.
Men da han havde set dette Syn, ønskede vi straks at drage over til Makedonien; thi vi sluttede, at Gud havde kaldt os derhen til at forkynde Evangeliet for dem.
11 And setting sail from Troas, we came with a straight course to Samothrace, and on the day following to Neapolis;
Vi sejlede da ud fra Troas og styrede lige til Samothrake og den næste Dag til Neapolis
12 and thence to Philippi, which is a chief city of the province of Macedonia, a colony. And we remained in the city some days.
og derfra til Filippi, hvilken er den første By i den Del af Makedonien, en Koloni. I denne By opholdt vi os nogle Dage.
13 And on the sabbath-day we went forth out of the gate to a river-side, where was wont to be a place of prayer, and we sat down, and spoke to the women who had assembled.
Og paa Sabbatsdagen gik vi uden for Porten ved en Flod, hvor vi mente, at der var et Bedested, og vi satte os og talte til de Kvinder, som kom sammen.
14 And a certain woman named Lydia, a seller of purple, of the city of Thyatira, who worshipped God, was listening; whose heart the Lord opened to attend to the things which were spoken by Paul.
Og en Kvinde ved Navn Lydia, en Purpurkræmmerske fra Byen Thyatira, en Kvinde, som frygtede Gud, hørte til, og hendes Hjerte oplod Herren til at give Agt paa det, som blev talt af Paulus.
15 And when she had been baptized, and her household, she besought us, saying, If ye have judged me to be a believer in the Lord, come into my house, and abide. And she constrained us.
Men da hun og hendes Hus var blevet døbt, bad hun og sagde: „Dersom I agte mig for at være Herren tro, da kommer ind i mit Hus og bliver der!” Og hun nødte os.
16 And it came to pass, as we were going to the place of prayer, that a certain bond-maid having a soothsaying spirit met us, who brought her masters much gain by soothsaying.
Men det skete, da vi gik til Bedestedet, at en Pige mødte os, som havde en Spaadomsaand og skaffede sine Herrer megen Vinding ved at spaa.
17 This woman followed Paul and us, and cried, saying, These men are the servants of the most high God, who announce to you the way of salvation.
Hun fulgte efter Paulus og os, raabte og sagde: „Disse Mennesker ere den højeste Guds Tjenere, som forkynde eder Frelsens Vej.”
18 And this she did for many days. But Paul, being much displeased, turned and said to the spirit, I command thee in the name of Jesus Christ to come out of her. And it came out immediately.
Og dette gjorde hun i mange Dage. Men Paulus blev fortrydelig derover, og han vendte sig og sagde til Aanden: „Jeg byder dig i Jesu Kristi Navn at fare ud af hende.” Og den for ud i den samme Stund.
19 But her masters seeing that the hope of their gain was gone, laid hold of Paul and Silas, and dragged them into the market-place to the rulers;
Men da hendes Herrer saa, at deres Haab om Vinding var forsvundet, grebe de Paulus og Silas og slæbte dem hen paa Torvet for Øvrigheden.
20 and having brought them before the magistrates, said, These men are grievously disturbing our city, being Jews;
Og de førte dem til Høvedsmændene og sagde: „Disse Mennesker, som ere Jøder, forvirre aldeles vor By,
21 and they teach customs which it is not lawful for us Romans to receive or observe.
og de forkynde Skikke, som det ikke er tilladt os, der ere Romere, at antage eller øve.”
22 And the multitude rose up together against them, and the magistrates, tearing off their clothes, commanded to beat them with rods;
Og Mængden rejste sig imod dem, og Høvedsmændene lode Klæderne rive af dem og befalede at piske dem.
23 and when they had laid on them many stripes, they cast them into prison, charging the jailer to keep them safely;
Og da de havde givet dem mange Slag, kastede de dem i Fængsel og befalede Fangevogteren at holde dem sikkert bevogtede.
24 who having received such a charge, thrust them into the inner prison, and made their feet fast in the stocks.
Da han havde faaet saadan Befaling, kastede han dem i det inderste Fængsel og sluttede deres Fødder i Blokken.
25 But at midnight Paul and Silas praying, were singing praises to God; and the prisoners were listening to them.
Men ved Midnat bade Paulus og Silas og sang Lovsange til Gud; og Fangerne lyttede paa dem.
26 And suddenly there was a great earthquake, so that the foundations of the prison were shaken; and all the doors were immediately opened, and the bands of all were loosed.
Men pludseligt kom der et stort Jordskælv, saa at Fængselets Grundvolde rystede, og straks aabnedes alle Dørene, og alles Lænker løstes.
27 And the jailer awakening out of sleep, and seeing the prison-doors open, drew his sword, and was about to kill himself, supposing that the prisoners had escaped.
Men Fangevogteren for op af Søvne, og da han saa Fængselets Døre aabne, drog han et Sværd og vilde dræbe sig selv, da han mente, at Fangerne vare flygtede.
28 But Paul cried with a loud voice, saying, Do thyself no harm, for we are all here.
Men Paulus raabte med høj Røst og sagde: „Gør ikke dig selv noget ondt; thi vi ere her alle.”
29 Then he called for a light, and sprang in, and fell down trembling before Paul and Silas;
Men han forlangte Lys og sprang ind og faldt skælvende ned for Paulus og Silas.
30 and having brought them out, he said, Sirs, what must I do to be saved?
Og han førte dem udenfor og sagde: „Herrer! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan blive frelst?”
31 And they said, Believe in the Lord Jesus, and thou wilt be saved, and thy household.
Men de sagde: „Tro paa den Herre Jesus Kristus, saa skal du blive frelst, du og dit Hus.”
32 And they spoke to him the word of the Lord, and to all that were in his house.
Og de talte Herrens Ord til ham og til alle dem, som vare i hans Hus.
33 And he took them with him at that hour of the night, and washed their stripes; and he was immediately baptized, himself and all that belonged to him.
Og han tog dem til sig i den samme Stund om Natten og aftoede deres Saar; og han selv og alle hans bleve straks døbte.
34 And when he had brought them up into his house, he set food before them, and rejoiced with all his house, having become a believer in God.
Og han førte dem op i sit Hus og satte et Bord for dem og frydede sig over, at han med hele sit Hus var kommen til Troen paa Gud.
35 And when it was day, the magistrates sent the sergeants, saying, Release those men.
Men da det var blevet Dag, sendte Høvedsmændene Bysvendene hen og sagde: „Løslad de Mænd!”
36 And the jailer reported these words to Paul: The magistrates have sent to release you; now therefore come out, and go in peace.
Men Fangevogteren meldte Paulus disse Ord: „Høvedsmændene have sendt Bud, at I skulle løslades; saa drager nu ud og gaar bort med Fred!”
37 But Paul said to them, They have publicly beaten us uncondemned, although we are Romans, and have thrust us into prison; and now do they thrust us out secretly? No; but let them come themselves, and bring us out.
Men Paulus sagde til dem: „De have ladet os piske offentligt og uden Dom, os, som dog ere romerske Mænd, og kastet os i Fængsel, og nu jage de os hemmeligt bort! Nej, lad dem selv komme og føre os ud!”
38 And the sergeants reported these words to the magistrates; and they were afraid when they heard that they were Romans.
Men Bysvendene meldte disse Ord til Høvedsmændene; og de bleve bange, da de hørte, at de vare Romere.
39 And they came and besought them; and when they had brought them out, they entreated them to leave the city.
Og de kom og gave dem gode Ord, og de førte dem ud og bade dem at drage bort fra Byen.
40 And when they had come out of the prison, they went into the house of Lydia; and when they saw the brethren, they exhorted them, and departed.
Og de gik ud af Fængselet og gik ind til Lydia; og da de havde set Brødrene, formanede de dem og droge bort.