< Acts 10 >
1 Now a certain man in Caesarea, named Cornelius, a centurion of the band called the Italian band,
Men en Mand i Kæsarea ved Navn Kornelius, en Høvedsmand ved den Afdeling, som kaldes den italienske,
2 a devout man, and one that feared God with all his house, giving much alms to the people, and praying to God always,
en from Mand, der frygtede Gud tillige med hele sit Hus og gav Folket mange Almisser og altid bad til Gud,
3 saw in a vision plainly, about the ninth hour of the day, an angel of God coming in to him, and saying to him, Cornelius!
han saa klarlig i et Syn omtrent ved den niende Time paa Dagen en Guds Engel, som kom ind til ham og sagde til ham: „Kornelius!”
4 And he, looking steadily at him, and becoming affrighted, said, What is it, Lord? And he said to him, Thy prayers and thine alms have come up for a memorial before God.
Men han stirrede paa ham og blev forfærdet og sagde: „Hvad er det, Herre?” Han sagde til ham: „Dine Bønner og dine Almisser ere opstegne til Ihukommelse for Gud.
5 And now send men to Joppa, and call for one Simon, who is surnamed Peter;
Og send nu nogle Mænd til Joppe, og lad hente en vis Simon med Tilnavn Peter.
6 he lodgeth with one Simon a tanner, whose house is by the seaside.
Han har Herberge hos en vis Simon, en Garver, hvis Hus er ved Havet.”
7 And when the angel that spoke to him had departed, he called two of his household servants, and a devout soldier of those who waited on him,
Men da Engelen, som talte til ham, var gaaet bort, kaldte han to af sine Husfolk og en gudfrygtig Stridsmand af dem, som stadigt vare om ham.
8 and having told them every thing sent them to Joppa.
Og han fortalte dem det alt sammen og sendte dem til Joppe.
9 On the morrow, as they were on their journey, and were drawing near the city, Peter went up on the housetop to pray, about the sixth hour.
Men den næste Dag, da disse vare undervejs og nærmede sig til Byen, steg Peter op paa Taget for at bede ved den sjette Time.
10 And he became very hungry and wished to eat; but while they were making ready, a trance came upon him,
Og han blev meget hungrig og vilde have noget at spise; men medens de lavede det til, kom der en Henrykkelse over ham,
11 and he beheld heaven opened, and a sort of vessel descending, as it were a large sheet having cords at the four corners, and let down upon the earth;
og han saa Himmelen aabnet og noget, der dalede ned, ligesom en stor Dug, der ved de fire Hjørner sænkedes ned paa Jorden;
12 wherein were all the four-footed beasts and creeping things of the earth, and birds of the air.
og i denne var der alle Jordens firføddede Dyr og krybende Dyr og Himmelens Fugle.
13 And there came a voice to him, Arise, Peter; slay, and eat.
Og en Røst lød til ham: „Staa op, Peter, slagt og spis!”
14 But Peter said, Not so, Lord; for I have never eaten anything common and unclean.
Men Peter sagde: „Ingenlunde, Herre! thi aldrig har jeg spist noget vanhelligt og urent.”
15 And a voice came to him again, the second time, That which God hath cleansed, call not thou common.
Og atter for anden Gang lød der en Røst til ham: „Hvad Gud har renset, holde du ikke for vanhelligt!”
16 This was done three times; and the vessel was immediately taken up into heaven.
Og dette skete tre Gange, og straks blev Dugen igen optagen til Himmelen.
17 Now, while Peter was doubting within himself what the vision which he had seen meant, lo! the men who were sent from Cornelius had made inquiry for Simon's house, and stood before the gate;
Men medens Peter var tvivlraadig med sig selv om, hvad det Syn, som han havde set, maatte betyde, se, da havde de Mænd, som vare udsendte af Kornelius, opspurgt Simons Hus og stode for Porten.
18 and they called, and asked whether Simon, surnamed Peter, lodged there.
Og de raabte og spurgte, om Simon med Tilnavn Peter havde Herberge der.
19 And while Peter was meditating on the vision, the Spirit said to him, Behold, men are seeking thee;
Men idet Peter grublede over Synet, sagde Aanden til ham: „Se, der er tre Mænd, som søge efter dig;
20 but arise, and go down, and go with them, without scruple; for I have sent them.
men staa op, stig ned, og drag med dem uden at tvivle; thi det er mig, som har sendt dem.”
21 And Peter went down to the men and said, Behold, I am he whom ye are seeking; for what cause have ye come?
Saa steg Peter ned til Mændene og sagde: „Se, jeg er den, som I søge efter; hvad er Aarsagen, hvorfor I ere komne?”
22 And they said, Cornelius a centurion, a righteous man, and one that feareth God, and of good report among all the nation of the Jews, was warned from God by a holy angel to send for thee to his house, and to hear words from thee.
Men de sagde: „Høvedsmanden Kornelius, en retfærdig og gudfrygtig Mand, som har godt Vidnesbyrd af hele Jødernes Folk, har af en hellig Engel faaet Befaling fra Gud til at lade dig hente til sit Hus og høre, hvad du har at sige.”
23 Then he called them in, and lodged them. And on the morrow he arose and went forth with them, and certain of the brethren from Joppa accompanied him.
Da kaldte han dem ind og gav dem Herberge. Men den næste Dag stod han op og drog bort med dem, og nogle af Brødrene fra Joppe droge med ham.
24 And the morrow after, he came into Caesarea. And Cornelius was expecting them, and had called together his kinsmen and near friends.
Og den følgende Dag kom de til Kæsarea. Men Kornelius ventede paa dem og havde sammenkaldt sine Frænder og nærmeste Venner.
25 And as Peter came in, Cornelius met him, and fell down at his feet, and did him reverence.
Men da det nu skete, at Peter kom ind, gik Kornelius ham i Møde og faldt ned for hans Fødder og tilbad ham.
26 But Peter raised him up, saying, Stand up; I myself also am a man.
Men Peter rejste ham op og sagde: „Staa op! ogsaa jeg er selv et Menneske.”
27 And while talking with him, he went in, and found many who had come together.
Og under Samtale med ham gik han ind og fandt mange samlede.
28 And he said to them, Ye know that it is an unlawful thing for a Jew to keep company with one of another nation, or to come near him; but God showed me that I should not call any man common or unclean.
Og han sagde til dem: „I vide, hvor utilbørligt det er for en jødisk Mand at omgaas med eller komme til nogen, som er af et fremmed Folk; men mig har Gud vist, at jeg ikke skulde kalde noget Menneske vanhelligt eller urent.
29 Wherefore I came without objection, when sent for. I ask therefore, for what reason did ye send for me?
Derfor kom jeg ogsaa uden Indvending, da jeg blev hentet; og jeg spørger eder da, af hvad Aarsag I hentede mig?”
30 And Cornelius said, Four days ago, I was fasting till this hour; and at the ninth hour was praying in my house; and lo! a man stood before me in bright clothing,
Og Kornelius sagde: „For fire Dage siden fastede jeg indtil denne Time, og ved den niende Time bad jeg i mit Hus; og se, en Mand stod for mig i et straalende Klædebon,
31 and said, Cornelius, thy prayer hath been heard, and thine alms have been remembered before God.
og han sagde: Kornelius! din Bøn er hørt, og dine Almisser ere ihukommede for Gud.
32 Send therefore to Joppa, and call for Simon, who is surnamed Peter; he lodgeth in the house of Simon a tanner, by the sea-side; and he, when he cometh, will speak to thee.
Send derfor Bud til Joppe og lad Simon med Tilnavn Peter kalde til dig; han har Herberge i Garveren Simons Hus ved Havet; han skal tale til dig, naar han kommer.
33 I therefore sent to thee immediately; and thou hast done well in coming here. Now therefore we are all present before God, to hear all things that have been commanded thee from the Lord.
Derfor sendte jeg straks Bud til dig, og du gjorde vel i at komme. Nu ere vi derfor alle til Stede for Guds Aasyn for at høre alt, hvad der er dig befalet af Herren.”
34 And Peter opened his mouth, and said, Of a truth I perceive that God is not a respecter of persons,
Men Peter oplod Munden og sagde: „Jeg forstaar i Sandhed, at Gud ikke anser Personer;
35 but in every nation he that feareth him and worketh righteousness is acceptable to him—
men i hvert Folk er den, som frygter ham og gør Retfærdighed, velkommen for ham;
36 the word which he sent to the sons of Israel, publishing glad tidings of peace through Jesus Christ; he is Lord of all men.
— det Ord, som han sendte til Israels Børn, da han forkyndte Fred ved Jesus Kristus: han er alles Herre.
37 Ye yourselves know what was spoken of through the whole of Judaea, beginning from Galilee after the baptism which John preached,
I kende det, som er udgaaet over hele Judæa, idet det begyndte fra Galilæa, efter den Daab, som Johannes prædikede,
38 relating to Jesus of Nazareth, that God anointed him with the Holy Spirit and with power; who went about doing good, and healing all that were overpowered by the Devil; for God was with him.
det om Jesus fra Nazareth, hvorledes Gud salvede ham med den Helligaand og Kraft, han, som drog omkring og gjorde vel og helbredte alle, som vare overvældede af Djævelen; thi Gud var med ham;
39 And we are witnesses of all things which he did both in the country of the Jews and in Jerusalem; whom they also slew by hanging him on a cross.
og vi ere Vidner om alt det, som han har gjort baade i Jødernes Land og i Jerusalem, han, som de ogsaa sloge ihjel, idet de hængte ham paa et Træ.
40 Him God raised up on the third day, and caused him to be manifested,
Ham oprejste Gud paa den tredje Dag og gav ham at aabenbares,
41 not to all the people, but to witnesses before appointed by God, to ourselves, who ate and drank with him after he rose from the dead;
ikke for hele Folket, men for de Vidner, som vare forud udvalgte af Gud, for os, som spiste og drak med ham, efter at han var opstanden fra de døde.
42 and he commanded us to preach to the people, and to testify that it is he who hath been appointed by God to be judge of the living and the dead.
Og han har paabudt os at prædike for Folket og at vidne, at han er den af Gud bestemte Dommer over levende og døde.
43 To him all the prophets bear witness, that through his name every one that believeth in him shall receive forgiveness of sins.
Ham give alle Profeterne det Vidnesbyrd, at enhver, som tror paa ham, skal faa Syndernes Forladelse ved hans Navn.”
44 While Peter was yet speaking these words, the Holy Spirit fell on all that heard the word.
Medens Peter endnu talte disse Ord, faldt den Helligaand paa alle dem, som hørte Ordet.
45 And those of the circumcision who believed, as many as came with Peter, were astonished that on the gentiles also was poured out the gift of the Holy Spirit;
Og de troende af Omskærelsen, saa mange, som vare komne med Peter, bleve meget forbavsede over, at den Helligaands Gave var bleven udgydt ogsaa over Hedningerne;
46 for they heard them speaking with tongues, and magnifying God. Then answered Peter,
thi de hørte dem tale i Tunger og ophøje Gud.
47 Can any one forbid water, that these should not be baptized, who have received the Holy Spirit even as we have?
Da svarede Peter: „Mon nogen kan formene disse Vandet, saa de ikke skulde døbes, de, som dog have faaet den Helligaand lige saa vel som vi?”
48 And he commanded that they should be baptized in the name of the Lord. Then they entreated him to remain some days.
Og han befalede, at de skulde døbes i Jesu Kristi Navn. Da bade de ham om at blive der nogle Dage.