< 2 Corinthians 12 >
1 It is indeed not expedient for me to boast; I will come to visions and revelations of the Lord.
Rose mig maa jeg. Gavnligt er det vel ikke; men jeg vil komme til Syner og Aabenbarelser fra Herren.
2 I know a man in Christ, fourteen years ago, —whether in the body, I know not, or whether out of the body, I know not; God knoweth, —such a one caught up even to the third heaven.
Jeg kender et Menneske i Kristus, som for fjorten Aar siden (om han var i Legemet, det ved jeg ikke, eller uden for Legemet, det ved jeg ikke, Gud ved det) blev bortrykket indtil den tredje Himmel.
3 And I know such a man, whether in the body, or without the body, I know not; God knoweth, —
Og jeg ved, at dette Menneske (om han var i Legemet, eller uden Legemet, det ved jeg ikke, Gud ved det),
4 that he was caught up into paradise, and heard unspeakable words, which it is not lawful for a man to utter.
at han blev bortrykket ind i Paradiset og hørte uudsigelige Ord, som det ikke er et Menneske tilladt at udtale.
5 Of such a one I will boast; but of myself I will not boast, except in my infirmities.
Af en saadan vil jeg rose mig; men af mig selv vil jeg ikke rose mig, uden af min Magtesløshed.
6 For if I should desire to boast, I should not be a fool; for I should say the truth; but I forbear, lest any one should think of me above what he seeth me to be, or what he heareth from me.
Thi vel bliver jeg ikke en Daare, om jeg vilde rose mig; thi det vil være Sandhed, jeg siger; men jeg afholder mig derfra, for at ingen skal tænke højere om mig, end hvad han ser mig være, eller hvad han hører af mig.
7 And that I might not be too much lifted up by the abundance of the revelations, there was given to me a thorn in the flesh, a messenger of Satan, to buffet me, that I might not be too much lifted up.
Og for at jeg ikke skal hovmode mig af de høje Aabenbarelser, blev der givet mig en Torn i Kødet, en Satans Engel, for at han skulde slaa mig i Ansigtet, for at jeg ikke skulde hovmode mig.
8 In respect to this I besought the Lord thrice, that it might depart from me;
Om denne bad jeg Herren tre Gange, at han maatte vige fra mig;
9 and he said to me, My grace is sufficient for thee; for my strength is made perfect in weakness. Most gladly therefore will I rather boast in my weaknesses, that the strength of Christ may abide upon me.
og han har sagt mig: „Min Naade er dig nok; thi Kraften fuldkommes i Magtesløshed.” Allerhelst vil jeg derfor rose mig af min Magtesløshed, for at Kristi Kraft kan tage Bolig i mig.
10 Therefore I take pleasure in weaknesses, in reproaches, in necessities, in persecutions, in distresses in behalf of Christ; for when I am weak, then am I strong.
Derfor er jeg vel tilfreds under Magtesløshed, under Overlast, under Nød, under Forfølgelser, under Angester for Kristi Skyld; thi naar jeg er magtesløs, da er jeg stærk.
11 I have become a fool; it is ye that compelled me. For I ought to have been commended by you; for in nothing was I behind the very foremost apostles, though I am nothing.
Jeg er bleven en Daare. I tvang mig dertil. Jeg burde jo anbefales af eder; thi jeg har ikke staaet tilbage i noget for de saare store Apostle, om jeg end intet er.
12 Truly the signs of an apostle were wrought among you with all endurance, by signs, and wonders, and mighty deeds.
En Apostels Tegn bleve jo udførte iblandt eder under al Udholdenhed, ved Tegn og Undere og kraftige Gerninger.
13 For what is there in which ye were at disadvantage when compared with other churches, except that I myself was not a charge to you? Forgive me this wrong.
Thi hvad er det vel, hvori I bleve stillede ringere end de andre Menigheder, uden at jeg ikke selv faldt eder til Byrde? Tilgiver mig denne Uret!
14 Behold, I am ready to come to you this third time, and I will not be a charge to you; for I seek not yours, but you. For the children ought not to lay up for the parents, but the parents for the children.
Se, dette er nu tredje Gang, jeg staar rede til at komme til eder, og jeg vil ikke falde til Byrde; thi jeg søger ikke eders Gods, men eder selv, thi Børnene skulle ikke samle sammen til Forældrene, men Forældrene til Børnene.
15 And I will very gladly spend and be spent for your souls; though the more I love you, the less I am loved.
Men jeg vil med Glæde gøre Opofrelser, ja, opofres for eders Sjæle. Mon jeg, naar jeg elsker eder højere, elskes mindre?
16 But be it so; I at least was not a charge to you; but yet, being crafty, I caught you with guile.
Men lad saa være, at jeg ikke har været eder til Byrde, men jeg var træsk og fangede eder med List!
17 Did I make gain of you by any of those whom I have sent to you?
Har jeg da gjort mig Fordel af eder ved nogen af dem, jeg har sendt til eder?
18 I urged Titus to go to you, and with him I sent the brother. Did Titus make a gain of you? Did we not walk in the same spirit? Did we not walk in the same steps?
Jeg opfordrede Titus og sendte Broderen med; har Titus da gjort sig nogen Fordel af eder? Vandrede vi ikke i den samme Aand, i de samme Fodspor?
19 Have ye been thinking this long time that we are defending ourselves to you? It is before God in Christ that we are speaking; but all things, beloved, for your edification.
Alt længe have I ment, at vi forsvare os for eder. Nej, for Guds Aasyn tale vi i Kristus. Men det sker alt sammen, I elskede, for eders Opbyggelses Skyld.
20 For I fear, lest, when I come, I shall not find you such as I would, and lest I too shall be found by you such as ye would not; lest there be wranglings, envying, wraths, rivalries, backbitings, whisperings, swellings, tumults;
Thi jeg frygter for, at, naar jeg kommer, jeg da maaske ikke skal finde eder saadanne, som jeg ønsker, og at jeg skal findes af eder saadan, som I ikke ønske; at der skal være Kiv, Nid, Hidsighed, Rænker, Bagtalelser, Øretuderier, Opblæsthed, Klammerier,
21 and lest, when I come again, my God will humble me among you, and that I shall bewail many of those who have sinned already, and did not repent of the uncleanness, and fornication, and lasciviousness, which they committed.
at min Gud, naar jeg kommer igen, skal ydmyge mig i Anledning af eder, og jeg skal sørge over mange af dem, som forhen have syndet og ikke have omvendt sig fra den Urenhed og Utugt og Uterlighed, som de bedreve.