< Song of Solomon 2 >

1 I am a crocus of Sharon, a lily of the valleys.
Jeg er Sarons Rose, Dalenes Lillie.
2 As a lily among thorns, so is my love among the daughters.
Som en Lillie iblandt Tornene, saa er min Veninde iblandt Døtrene.
3 As the apple tree among the trees of the wood, so is my beloved among the sons. I sat down under his shadow with great delight, his fruit was sweet to my taste.
Ligesom et Æbletræ iblandt Skovens Træer, saa er min elskede iblandt Sønnerne; jeg begærer at sidde under hans Skygge, og hans Frugt er sød for min Gane.
4 He brought me to the banquet hall, and his banner over me was love.
Han fører mig til Vinhuset, og Kærlighed er hans Banner over mig.
5 Strengthen me with raisins, refresh me with apples; For I am faint with love.
Styrker mig med Rosinkager, vederkvæger mig med Æbler! thi jeg er syg af Kærlighed.
6 His left hand is under my head. His right hand embraces me.
Hans venstre Haand er under mit Hoved, og hans højre Haand omfavner mig.
7 I adjure you, daughters of Jerusalem, by the gazelles, or by the does of the field, that you not stir up, nor awaken love, until it so desires.
Jeg besværger eder, I Jerusalems Døtre! ved Raaerne eller ved Hinderne paa Marken, at I ikke vække eller forstyrre den kære, førend hun har Lyst dertil.
8 The voice of my beloved. Look, he comes, leaping on the mountains, skipping on the hills.
Min elskedes Røst! se, der kommer han, springende over Bjergene, hoppende over Højene.
9 My beloved is like a gazelle or a young deer. Look, he stands behind our wall. He looks in at the windows. He glances through the lattice.
Min elskede er lig en Raa eller en ung Hjort: se, han staar bag vor Væg, han ser ind igennem Vinduerne, kiger igennem Vinduesgitteret.
10 My beloved spoke, and said to me, "Rise up, my love, my beautiful one, and come away.
Min elskede svarer og siger til mig: Staa op, min Veninde! min skønne! og gak frem.
11 For, look, the winter is past. The rain is over and gone.
Thi se, Vinteren er forbi, Regnen er gaaet over og dragen bort.
12 The flowers appear on the earth. The time of the singing has come, and the voice of the turtledove is heard in our land.
Blomsterne ere komne til Syne i Landet, Sangens Tid er kommen, og Turtelduens Røst er hørt i vort Land.
13 The fig tree ripens her green figs. The vines are in blossom. They give forth their fragrance. Arise, my love, my beautiful one, and come away."
Figentræet har udskudt sine smaa Figen, og Vinstokkene staa i Blomster og dufte; staa du op, min Veninde! min skønne! og gak frem!
14 My dove in the clefts of the rock, In the hiding places of the mountainside, Let me see your face. Let me hear your voice; for your voice is sweet, and your face is lovely.
Min Due i Klippens Revner, i Fjeldvæggens Skjul, lad mig se din Skikkelse, lad mig høre din Røst! thi din Røst er sød, og din Skikkelse er yndig.
15 Catch for us the foxes, the little foxes that spoil the vineyards; for our vineyards are in blossom.
Griber os Rævene, de smaa Ræve, som fordærve Vingaardene; vore Vingaarde staa i Blomster.
16 My beloved is mine, and I am his. He browses among the lilies.
Min elskede er min, og jeg er hans, som vogter Hjorden iblandt Lillierne.
17 Until the day is cool, and the shadows flee away, turn, my beloved, and be like a gazelle or a young stag on the mountains of Bether.
Indtil Dagens Luftning kommer, og Skyggerne fly, vend om, bliv lig, min elskede! med en Raa eller en ung Hjort paa Adskillelsens Bjerge!

< Song of Solomon 2 >