< Job 20 >

1 Then Zophar the Naamathite answered,
Da svarede Zofar, Naamathiten, og sagde:
2 "Therefore do my thoughts give answer to me, even by reason of my haste that is in me.
Derfor give mine Tanker mig Svar, og fordi jeg har Hast i mit Indre.
3 I have heard the reproof which puts me to shame. The spirit of my understanding answers me.
Jeg maa høre en Undervisning til Forsmædelse for mig; men Aanden svarer mig ud af min Forstand.
4 Do you not know this from old time, since humankind was placed on earth,
Ved du dette, som har været af Evighed, siden Mennesker sattes paa Jorden:
5 that the triumphing of the wicked is short, the joy of the godless but for a moment?
At de ugudeliges Frydeskrig er stakket, og den vanhelliges Glæde kun varer et Øjeblik?
6 Though his height mount up to the heavens, and his head reach to the clouds,
Om hans Højhed steg op til Himmelen, og hans Hoved naaede til Skyen,
7 yet he shall perish forever like his own dung. Those who have seen him shall say, 'Where is he?'
saa skal han dog svinde hen for evigt som Skarn; de, som saa ham, skulle sige: Hvor er han?
8 He shall fly away as a dream, and shall not be found. Yes, he shall be chased away like a vision of the night.
Ligesom en Drøm skal han bortfly, og man skal ikke finde ham; og han skal forjages som et Syn om Natten.
9 The eye which saw him shall see him no more, neither shall his place any more see him.
Det Øje, som har set ham, skal ikke se ham mere, og hans Sted skal ikke beskue ham ydermere.
10 His children shall seek the favor of the poor. His hands shall give back his wealth.
Hans Børn skulle søge at behage de ringe, og hans Hænder skulle give hans Formue tilbage.
11 His bones are full of his youth, but youth shall lie down with him in the dust.
Hans Ben vare fulde af Ungdomskraft, men den skal ligge i Støvet med ham.
12 "Though wickedness is sweet in his mouth, though he hide it under his tongue,
Er Ondskab end sød i hans Mund, vilde han end dølge den under sin Tunge,
13 though he spare it, and will not let it go, but keep it still within his mouth;
vilde han end spare den og ikke slippe den, men holde den tilbage i sin Gane:
14 yet his food in his bowels is turned. It is cobra venom within him.
Saa vilde dog hans Brød forvandle sig i hans Indvolde og blive til Øglegalde inden i ham.
15 He has swallowed down riches, and he shall vomit them up again. God will cast them out of his belly.
Han nedslugte Gods, men han skal udspy det; Gud skal drive det ud af hans Bug.
16 He shall suck cobra venom. The viper's tongue shall kill him.
Han indsugede Øglegift; Otterslangens Tunge skal dræbe ham.
17 He shall not look at the rivers, the flowing streams of honey and butter.
Ej skue han Strømme, ej Bække, som flyde med Honning og Mælk.
18 That for which he labored he shall restore, and shall not swallow it down. According to the substance that he has gotten, he shall not rejoice.
Han skal tilbagegive det, han har havt Umage for, og ikke nyde det; som Gods, han har erhvervet, og han skal ikke fryde sig.
19 For he has oppressed and forsaken the poor. He has violently taken away a house, and he shall not build it up.
Thi han fortrykte de ringe og lod dem ligge; han røvede et Hus, og han byggede det ikke.
20 "Because he knew no quietness within him, he shall not save anything of that in which he delights.
Fordi han ikke har vidst at være rolig i sin Bug, skal han ikke undkomme ved sit kostelige Gods.
21 There was nothing left that he did not devour, therefore his prosperity shall not endure.
Der var ingen tilovers, han jo fortærede, derfor skal hans Lykke ikke blive varig.
22 In the fullness of his sufficiency, distress shall overtake him. The hand of everyone who is in misery shall come on him.
Naar han har fuldt op i Overflod, skal han dog blive bange, hver lidendes Haand skal komme over ham.
23 When he is about to fill his belly, he will cast the fierceness of his wrath on him. It will rain on him while he is eating.
For at fylde hans Bug sende Gud sin grumme Vrede over ham, og lade det regne over ham, som skal fortære ham!
24 He shall flee from the iron weapon. The bronze arrow shall strike him through.
Han skal fly for Jernrustning, en Kobberbue skal gennemskyde ham.
25 He draws it forth, and it comes out of his body. Yes, the glittering point comes out of his liver. Terrors are on him.
Han drager Pilen ud, og den gaar ud af hans Liv, den lynende Od kommer ud af hans Galde; Forfærdelser overfalde ham.
26 All darkness is laid up for his treasures. An unfanned fire shall devour him. It shall consume that which is left in his tent.
Mørket er helt opbevaret for hans Skatte, en Ild, der ikke pustes til, skal fortære ham; det skal gaa den ilde, som er bleven tilbage i hans Telt.
27 The heavens shall reveal his iniquity. The earth shall rise up against him.
Himmelen skal aabenbare hans Misgerning, og Jorden skal rejse sig imod ham.
28 The increase of his house shall depart. They shall rush away in the day of his wrath.
Hans Hus's Indtægt skal bortføres; den skal flyde bort paa Guds Vredes Dag.
29 This is the portion of a wicked man from God, the heritage appointed to him by God."
Dette er et ugudeligt Menneskes Lod fra Gud og hans tilsagte Arv fra Gud.

< Job 20 >