< Job 19 >

1 Then Job answered,
Men Job svarede og sagde:
2 "How long will you torment me, and crush me with words?
Hvor længe ville I bedrøve min Sjæl og knuse mig med Ord?
3 You have reproached me ten times. You aren't ashamed that you attack me.
I have nu ti Gange forhaanet mig, I skammede eder ikke ved at overdøve mig.
4 If it is true that I have erred, my error remains with myself.
Og sandelig, om jeg end har faret vild, da bliver jo min Vildfarelse hos mig selv.
5 If indeed you will magnify yourselves against me, and plead my disgrace against me;
Dersom I virkelig vilde ophøje eder imod mig og overbevise mig om min Skam,
6 know now that God has subverted me, and has surrounded me with his net.
saa forstaar dog, at Gud har forvendt min Sag og har ladet sit Garn omringe mig.
7 "Look, I cry out 'Injustice.' but there is no justice.
Se, jeg raaber over Vold, og jeg faar ikke Svar; jeg skriger, og der er ingen Ret.
8 He has walled up my way so that I can't pass, and has set darkness in my paths.
Han satte Gærde for min Vej, at jeg ikke kan komme over, og han lagde Mørkhed over mine Stier.
9 He has stripped me of my glory, and taken the crown from my head.
Han afførte mig min Ære og borttog mit Hoveds Krone.
10 He has broken me down on every side, and I am gone. My hope he has plucked up like a tree.
Han nedbrød mig trindt omkring, og jeg for bort; han oprykkede mit Haab som et Træ;
11 He has also kindled his wrath against me. He counts me among his adversaries.
og han optændte sin Vrede imod mig og agtede mig over for sig som sine Fjender.
12 His troops come on together, build a siege ramp against me, and camp around my tent.
Hans Tropper kom til Hobe og banede sig Vej imod mig, og de lejrede sig trindt omkring mit Telt.
13 "He has put my brothers far from me. My acquaintances are wholly estranged from me.
Han fjernede mine Brødre fra mig, og de, som kende mig, holde sig aldeles fremmede for mig.
14 My relatives have gone away. My familiar friends have forgotten me.
Mine nærmeste have forladt mig, og mine Kyndinge have glemt mig.
15 Those who dwell in my house, and my maids, count me for a stranger. I am a foreigner in their sight.
De, som bo hos mig i mit Hus, og mine Tjenestepiger agte mig som en fremmed, jeg er bleven en Udlænding for deres Øjne.
16 I call to my servant, and he gives me no answer. I beg him with my mouth.
Jeg kaldte ad min Tjener, og han svarede ikke; med egen Mund maatte jeg bede ham bønligt.
17 My breath is offensive to my wife. I am loathsome to the children of my own mother.
Min Aand er bleven fremmed for min Hustru og min Kærlighed for min Moders Sønner.
18 Even young children despise me. If I arise, they speak against me.
Endogsaa Børn foragte mig; staar jeg op, tale de imod mig.
19 All my familiar friends abhor me. They whom I loved have turned against me.
Alle de Mænd, som vare i min Fortrolighed, have Vederstyggelighed til mig, og de, som jeg elskede, have vendt sig imod mig.
20 My bones stick to my skin and to my flesh. I have escaped by the skin of my teeth.
Mine Ben hænge ved min Hud og ved mit Kød, og jeg er netop undsluppen med mine Tænders Hud.
21 "Have pity on me, have pity on me, you my friends; for the hand of God has touched me.
Forbarmer eder over mig, forbarmer eder over mig, I, mine Venner! thi Guds Haand har rørt mig.
22 Why do you persecute me as God, and are not satisfied with my flesh?
Hvi forfølge I mig, ligesom Gud, og kunne ikke mættes af mit Kød?
23 "Oh that my words were now written. Oh that they were inscribed in a scroll.
Gid dog mine Ord maatte blive opskrevne, gid de maatte blive prentede i en Bog,
24 That with an iron pen and lead they were engraved in the rock forever.
ja, maatte de med en Jernstil og med Bly blive indhuggede i en Klippe til evig Tid!
25 But as for me, I know that my Redeemer lives. In the end, he will stand upon the earth.
Og jeg ved, at min Genløser lever, og at han som den sidste skal staa op over Støvet.
26 After my skin is destroyed, then in my flesh shall I see God,
Og naar min Hud, saaledes sønderslidt, er borte, og jeg er blottet for mit Kød, skal jeg skue Gud,
27 Whom I, even I, shall see on my side. My eyes shall see, and not as a stranger. My heart is consumed within me.
hvem jeg skal skue som den, der er for mig, og hvem mine Øjne skulle se, og ikke en fremmed; mine Nyrer forsmægte i mit Indre.
28 If you say, 'How we will persecute him, because the root of the matter is found in him.'
Naar I sige: Hvor skulle vi dog forfølge ham! — og Sagens Rod skal være funden i mig —:
29 Be afraid of the sword, for wrath brings the punishments of the sword, that you may know there is a judgment."
Da frygter for Sværdet; thi Vreden rammer Misgerninger, som fortjene Sværdet; paa det I skulle vide, at der er Dom til.

< Job 19 >