< 2 Kings 6 >

1 The sons of the prophets said to Elisha, "See now, the place where we dwell before you is too small for us.
Og Profeternes Børn sagde til Elisa: Kære, se, det Sted, hvor vi bo for dit Ansigt, er os for trangt.
2 Please let us go to the Jordan, and every man take a beam from there, and let us make us a place there, where we may dwell." He answered, "Go."
Lader os dog gaa til Jordanen, og hver hente derfra en Bjælke, at vi der maa bygge os et Sted at bo der; og han sagde: Gaar!
3 One said, "Please be pleased to go with your servants." He answered, "I will go."
Og den ene sagde: Kære, vil du, da gak med dine Tjenere; og han sagde: Ja, jeg vil gaa med.
4 So he went with them. When they came to the Jordan, they cut down wood.
Og han gik med dem; og der de kom til Jordanen, da fældede de Træer.
5 But as one was felling a beam, the axe head fell into the water. Then he cried, and said, "Alas, my master. For it was borrowed."
Og det skete, der en fældede et Træ til en Bjælke, da faldt Jernet i Vandet; og han raabte og sagde: Ak! min Herre, tilmed er det laant.
6 The man of God asked, "Where did it fall?" He showed him the place. He cut down a stick, threw it in there, and made the iron float.
Og den Guds Mand sagde: Hvor faldt det? og der han havde vist ham Stedet, da huggede han et Stykke Træ af og kastede det derhen og kom Jernet til at svømme.
7 He said, "Take it." So he put out his hand and took it.
Og han sagde: Tag dig det op; da udrakte han sin Haand og tog det.
8 Now the king of Aram was warring against Israel; and he took counsel with his servants, saying, "My camp will be in such and such a place."
Og Kongen af Syrien førte Krig imod Israel, og han raadslog med sine Tjenere og sagde: Jeg vil lejre mig paa det og det Sted.
9 The man of God sent to the king of Israel, saying, "Beware that you not pass such a place; for the Arameans are coming down there."
Men den Guds Mand sendte til Israels Konge og lod sige: Forvar dig, at du ikke drager dette Sted forbi; thi Syrerne ville lægge sig der.
10 The king of Israel sent to the place which the man of God told him and warned him of; and he saved himself there, not once nor twice.
Saa sendte Israels Konge til det Sted, som den Guds Mand havde sagt til ham og paamindet ham om, og han forvarede sig der, ikke een Gang og ikke to Gange alene.
11 The heart of the king of Aram was very troubled about this. He called his servants, and said to them, "Won't you show me which of us is for the king of Israel?"
Da blev Kongen af Syriens Hjerte heftig oprørt over denne Sag, og han kaldte ad sine Tjenere og sagde til dem: Ville I ikke give mig til Kende, hvem af os der holder med Israels Konge?
12 One of his servants said, "No, my lord, O king; but Elisha, the prophet who is in Israel, tells the king of Israel the words that you speak in your bedroom."
Da sagde en af hans Tjenere: Ikke saa, min Herre Konge! men Elisa, den Profet, som er i Israel, giver Israels Konge de Ord til Kende, som du taler i dit Sengekammer.
13 He said, "Go and see where he is, that I may send and get him." It was told him, saying, "Look, he is in Dothan."
Og han sagde: Gaar og ser, hvor han er, at jeg kan sende hen og lade ham hente; og det blev ham tilkendegivet, at der sagdes: Se, han er i Dothan.
14 Therefore he sent horses, chariots, and a great army there. They came by night, and surrounded the city.
Da sendte han derhen Heste og Vogne og en stor Hær, og der de kom om Natten, da omringede de Staden.
15 When the servant of the man of God had risen early, and gone out, look, an army with horses and chariots was around the city. His servant said to him, "Alas, my master. What shall we do?"
Og den Guds Mands Tjener stod aarle op at gøre sig rede, og han gik ud, og se, da havde en Hær omringet Staden med Heste og Vogne; da sagde Drengen til ham: Ak, min Herre, hvad skulle vi gøre?
16 He answered, "Do not be afraid; for those who are with us are more than those who are with them."
Og han sagde: Frygt intet; thi de ere flere, som ere hos os, end de, som ere hos dem.
17 Then Elisha prayed and said, "YHWH, please open his eyes, that he may see." YHWH opened the eyes of the young man; and he saw: and look, the mountain was full of horses and chariots of fire around Elisha.
Og Elisa bad og sagde: Herre! oplad dog hans Øjne, at han maa se; da oplod Herren Drengens Øjne, og han saa, og se, da var Bjerget fuldt af gloende Heste og Vogne trindt omkring Elisa.
18 When they came down to him, Elisha prayed to YHWH, and said, "Please strike this people with blindness." He struck them with blindness according to the word of Elisha.
Der de kom ned til ham, da bad Elisa til Herren og sagde: Kære, slaa dette Folk med Blindhed; og han slog dem med Blindhed efter Elisas Ord.
19 Elisha said to them, "This is not the way, neither is this the city. Follow me, and I will bring you to the man whom you seek." He led them to Samaria.
Da sagde Elisa til dem: Dette er ikke Vejen, og dette er ikke Staden, gaar efter mig, saa vil jeg føre eder til den Mand, som I lede efter; og han førte dem til Samaria.
20 It happened, when they had come into Samaria, that Elisha said, "YHWH, open the eyes of these men, that they may see." YHWH opened their eyes, and they saw; and look, they were in the midst of Samaria.
Og det skete, der de kom ind i Samaria, da sagde Elisa: Herre! oplad Øjnene paa disse, at de maa se; og Herren oplod deres Øjne, at de saa, og se, da vare de midt i Samaria.
21 The king of Israel said to Elisha, when he saw them, "My father, shall I strike them? Shall I strike them?"
Og Israels Konge sagde til Elisa, der han saa dem: Min Fader, maa jeg slaa dem ihjel? maa jeg slaa dem ihjel?
22 He answered, "You shall not strike them. Would you strike those whom you have taken captive with your sword and with your bow? Set bread and water before them, that they may eat and drink, and go to their master."
Og han sagde: Du skal ikke slaa dem ihjel! vilde du slaa dem ihjel, som du har fanget med dit Sværd og med din Bue? sæt Brød og Vand for dem, at de maa æde og drikke og drage til deres Herre.
23 He prepared great feast for them. When they had eaten and drunk, he sent them away, and they went to their master. The bands of Aram stopped raiding the land of Israel.
Da beredte han dem et stort Maaltid; og der de havde ædt og drukket, da lod han dem fare, og de droge til deres Herre; og de syriske Tropper bleve ikke ved at komme i Israels Land.
24 It happened after this, that Benhadad king of Aram gathered all his army, and went up and besieged Samaria.
Og det skete derefter, at Benhadad, Kongen af Syrien, samlede hele sin Hær, og han drog op og belejrede Samaria.
25 There was a great famine in Samaria. Look, they besieged it, until a donkey's head was sold for eighty pieces of silver, and the fourth part of a kab of dove's dung for five pieces of silver.
Og der blev en stor Hunger i Samaria, thi se, de belejrede den, indtil et Asens Hoved gjaldt firsindstyve Sekel Sølv, og en Fjerdepart af en Kab Duemøg fem Sekel Sølv.
26 As the king of Israel was passing by on the wall, a woman cried to him, saying, "Help, my lord, O king."
Og det skete, der Israels Konge gik forbi paa Muren, da raabte en Kvinde til ham og sagde: Frels, min Herre Konge!
27 He said, "If YHWH doesn't help you, from where could I help you? From of the threshing floor, or from the winepress?"
Og han sagde: Da Herren ikke frelser dig, hvorfra skal jeg da skaffe dig Frelse? af Laden eller af Vinpersen?
28 The king said to her, "What ails you?" She answered, "This woman said to me, 'Give your son, that we may eat him today, and we will eat my son tomorrow.'
Og Kongen sagde til hende: Hvad fattes dig? Og hun sagde: Denne Kvinde sagde til mig: Giv din Søn hid, saa ville vi æde ham i Dag, og i Morgen ville vi æde min Søn.
29 So we boiled my son, and ate him: and I said to her on the next day, 'Give your son, that we may eat him;' and she has hidden her son."
Saa have vi kogt min Søn og ædt ham; men der jeg sagde til hende paa den anden Dag: Giv din Søn hid og lader os æde ham, da havde hun skjult sin Søn.
30 It happened, when the king heard the words of the woman, that he tore his clothes. Now he was passing by on the wall, and the people looked and saw that he had sackcloth against his skin.
Og det skete, der Kongen hørte Kvindens Ord, da sønderrev han sine Klæder, medens han gik forbi paa Muren; da saa Folket, og se, der var Sæk indentil paa hans Krop.
31 Then he said, "God do so to me, and more also, if the head of Elisha the son of Shaphat shall stay on him this day."
Og han sagde: Gud gøre mig nu og fremdeles saa og saa, om Elisas, Safats Søns, Hoved, skal blive siddende paa ham i Dag.
32 But Elisha was sitting in his house, and the elders were sitting with him. Then the king sent a man from before him; but before the messenger came to him, he said to the elders, "Do you see how this son of a murderer has sent to take away my head? Look, when the messenger comes, shut the door, and hold the door shut against him. Isn't the sound of his master's feet behind him?"
Og Elisa sad i sit Hus, og de Ældste sade hos ham, og han sendte en Mand frem foran sig; men førend dette Bud kom til ham, da sagde han til de Ældste: Have I set, at denne Søn af en Morder har sendt hid at lade mit Hoved tage? ser til, naar Budet kommer, lukker Døren og trykker ham tilbage med Døren; høres ikke Lyden af hans Herres Fødder bag efter ham?
33 While he was still talking with them, look, the messenger came down to him. Then he said, "Look, this disaster is from YHWH. Why should I wait for YHWH any longer?"
Der han end talte med dem, se, da kom Budet ned til ham; og han sagde: Se, dette er Ulykken fra Herren, hvad skal jeg vel ydermere vente af Herren.

< 2 Kings 6 >