Job 9
1 Then Job answered,
Men Job svarede og sagde:
2 "Truly I know that it is so, but how can man be just with God?
Sandelig, jeg ved, at det er saaledes; og hvorledes skulde et Menneske være retfærdigt for Gud?
3 If he is pleased to contend with him, he can't answer him one time in a thousand.
Om det har Lyst til at trætte med ham, kan det ikke svare ham til et af tusinde.
4 For he is wise in heart, and mighty in strength: who has hardened himself against him, and prospered?
Han er viis af Hjerte og stærk af Kraft; hvo forhærdede sig imod ham og havde Fred?
5 He removes the mountains, and they do not know it, when he overturns them in his anger.
han, som flytter Bjergene, inden de mærke til det, han, som omkaster dem i sin Vrede;
6 He shakes the earth out of its place. Its pillars tremble.
han, som bevæger Jorden fra dens Sted, og dens Piller bæve;
7 He commands the sun, and it doesn't rise, and seals up the stars.
han, som taler til Solen, og den gaar ikke op, og som sætter Segl for Stjernerne;
8 He alone stretches out the heavens, and treads on the waves of the sea.
han er ene den, som udbreder Himmelen, og som træder paa Havets Bølger;
9 He makes Osh, Kesil, and Kimah, and the chambers of the south.
han, som gjorde Bjørnen, Orion, og Syvstjernen og Stjernekamrene imod Syden;
10 He does great things past finding out; yes, marvelous things without number.
han, som gør store Ting, saa de ikke staa til at ransage, og underlige Ting, saa der ikke er Tal derpaa!
11 Look, he goes by me, and I do not see him. He passes on also, but I do not perceive him.
Se, han gaar forbi mig, og jeg ser ham ikke, og han farer frem, og jeg mærker ham ikke.
12 Look, he snatches away. Who can hinder him? Who will ask him, 'What are you doing?'
Se, han griber, hvo kan faa ham til at give igen? hvo vil sige til ham: Hvad gør du?
13 "God will not withdraw his anger. The helpers of Rahab stoop under him.
Gud kalder ikke sin Vrede tilbage; de, som ville hjælpe den hovmodige, maatte bøje sig under ham.
14 How much less shall I answer him, And choose my words to argue with him?
Langt mindre skulde jeg kunne svare ham, vælge mine Ord over for ham.
15 Though I were righteous, yet I wouldn't answer him. I would make petition to my judge.
Thi om jeg end var retfærdig, kunde jeg ikke svare; jeg maatte bede om Naade hos min Dommer.
16 If I had called, and he had answered me, yet I wouldn't believe that he listened to my voice.
Om jeg end kaldte, og han svarede mig, da kunde jeg dog ikke tro, at han vilde bøje Øren til min Røst.
17 For he bruises me with a storm, and multiplies my wounds without cause.
Thi han vilde sønderknuse mig med en Storm og gøre mig mange Saar uden Aarsag.
18 He will not allow me to catch my breath, but fills me with bitterness.
Han vilde ikke tilstede mig at drage min Aande, men mætte mig med Bitterheder.
19 If it is a matter of strength, look, he is mighty. And if of justice, who will summon him?
Kom det an paa den stærkes Kraft, siger han: „Se her!‟ og kom det an paa Ret: „Hvo stævner mig?‟
20 Though I am righteous, my own mouth shall condemn me. Though I am blameless, it shall prove me perverse.
Var jeg end retfærdig, saa skulde dog min Mund dømme mig at have Uret; var jeg end skyldfri, da skulde han dog forvende min Sag.
21 I am blameless. I do not regard myself. I despise my life.
Jeg er skyldfri, men jeg kender ikke mig selv; jeg foragter mit Liv.
22 "It is all the same. Therefore I say he destroys the blameless and the wicked.
Det kommer ud paa eet! Derfor sagde jeg: Han udrydder den uskyldige med den skyldige.
23 If the scourge kills suddenly, he will mock at the trial of the innocent.
Dræber Svøben hastelig, da spotter han de uskyldiges Prøvelse.
24 The earth is given into the hand of the wicked. He covers the faces of its judges. If not he, then who is it?
Et Land bliver givet i en ugudeligs Haand; han tilhyller dets Dommers Ansigt; gør han det ikke, hvo gør det da?
25 "Now my days are swifter than a runner. They flee away, they see no good,
Og mine Dage have været lettere end en Løber; de flyede bort, de have ikke set det gode.
26 They have passed away as the swift ships, as the eagle that swoops on the prey.
De ere fremfarne som ilende Skibe, som en Ørn, der flyver efter Spise.
27 If I say, 'I will forget my complaint, I will put off my sad face, and cheer up;'
Naar jeg siger: Jeg vil glemme min Klage, jeg vil lade mit Ansigts sorrigfulde Mine fare og vederkvæge mig,
28 I am afraid of all my sorrows, I know that you will not hold me innocent.
da maa jeg frygte for alle mine Smerter; jeg ved, at du lader mig ikke være uskyldig.
29 I shall be condemned. Why then do I labor in vain?
Jeg skal jo være skyldig! hvorfor skulde jeg da forgæves gøre mig Møje?
30 If I wash myself with snow water, and cleanse my hands with lye,
Om jeg end toede mig med Snevand og rensede mine Hænder med Sæbe,
31 yet you will plunge me in the ditch. My own clothes shall abhor me.
da vilde du dog dyppe mig ned i Pølen, saa mine Klæder vilde væmmes ved mig.
32 For he is not a man, as I am, that I should answer him, that we should come together in judgment.
Thi han er ikke en Mand som jeg, at jeg kunde svare ham, at vi kunde møde med hinanden for Dommen.
33 There is no umpire between us, that might lay his hand on us both.
Der er ingen, som kan skille Trætten ad imellem os, og som kan lægge sin Haand paa os begge.
34 Let him take his rod away from me. Let his terror not make me afraid;
Han borttage sit Ris fra mig, og hans Rædsel forfærde mig ikke!
35 then I would speak, and not fear him, for I am not so in myself.
Da vilde jeg tale og ikke frygte for ham; thi jeg er ikke af den Slags, det ved jeg med mig selv.
